Een dagh som iomfru Maria stodh hoss een keldæ, tha kom een engil til Mariam oc sagde saa: »Maria, thu haffuer Guts boligh i teg, ther scal komme lyws aff hemmelin oc boo i teg.« Then tridie dag thereffter ther Maria giorde thet purpur klæde, tha kom een gantze skøn, b3v| vng man til henne, oc ther hon saa hanum, tha rædis hon oc skalff. Tha sagde engelin til henne: »Heel wære Maria fwl met nade, Herren ær met tegh. Welsignet wære thu offuer alle quinner. Ræddis ey, thu hauer funnet nade met Gud, oc thu worder met foster, oc thu scalt føde een søn, och han scal hede Ihesus.« Tha swarede iomfru Maria: »Hwor maa thet wære, forti ieg kom aldri i mantz fælie?« Tha suarede engelin: »Then Heligand scal komme i teg met sin dygt. Forti thet foster scal kalles Gutz søn, oc Elizabet, thin fæncke, hon scal fødhe een søn i sin allerdom ther wor vfrucsommelig, thet wor alt for Gud mwelict.« Tha swarede Maria: »See Gutz tiænistequinne! Meg wordher b4r| effther thine ord.« Tha togh Maria tre møør met seg oc foer til sin fencke Elizabeth oc wilde prøwæ thet engelin haffde saght henne. Ther Elizabet saa iomfru Maria, tha gik hon strax imod henne oc tog henne i sin fawn oc sagde saa: »Hwethen ær meg thenne store glæde at min Gud søger meg, sin tiænistemøø, som han haffuer sagt til wor fader Abraham och hans slæcth?« Tha bleff Maria hooss Elizabeth till sanctus Iohannes Baptista wor fødh. Och nogel stwndh thereffther, tha tog hon loff aff henne och foer hiem igien til Nazareth til Iosep, oc han fawnede henne gantze wel forti han war dydeligh oc godh.