b4v| Een dag som Iosep kom hiem och haffde wæret i tijmmergerning, tha fan han at Maria wor met foster. Ther han thet saa, tha ræddis han met møgel rætzle oc ropte oc sagde: »O, Herre Gud, tagh mijn andh aff meg, forti thet ær megh bætre at wære døth en ath leffue.« Tha sade the mør som ware met Maria, til Iosep: »Wi wide at hon kom aldri i mantz wold, oc wi wethe at hon ær skeer mø oc iomfrw, forthi hon ær gømt aff engelin, oc engen hauer giort henne thet vthen engelin.« Tha sagde Iosep: »Hwi wille I at ieg scal troo at engelin hauer thet henne giort?« Oc han græd, oc han wilde lønlige fly. Tha kom engelin lønlige til Iosep vdi søffnæ om natthen oc b5r| sagde: »Rædis ey, Iosep, at tage Mariam, thin giffte ware. Ther hon ær met, thet ær aff then Heligand. Oc thet foster Maria ær met, thet ær een søn, oc han scal kallis Ihesus. Oc han scall frælse al werden aff Adams syndh, oc han scal worde koning ower hemmerige oc iorderige.« Ther Iosep thet hørde, tha war han møget glad oc offuergaff sith twijel oc sorgh oc gick ydmygelige til iomfru Maria oc bat henne giffue seg til at han hafde giort henne imod met sith twijel. Hon swarede hanum ydmygelige oc sagde ia. Tha bleffue the thære oc fordreffue then tijd met stor glæde til nij monede ware ganghne.

Ther iomfru Maria wor met Ihesum, tha kom ther buth at hwær man b5v| sculle fare til then stad som han føddis i, och sculle giffue keyseren aff Rom een siølffpenningh til skat. Oc tha war Ioseph fød hos Betleem, dijth foer han oc tog iomfru Maria oc sætte henne po en azen. Oc som hon reed at weyen, tha sagde hon til Iosep: »Meg thees twæne honde folck. Thet æne ær iødefolck, och the græde oc giffue them saare. Thet annet ær hedninghe, och the lee och glæde them.« Josep spurde om hon wiste hwat thet betyde. Tha swarede iomfru Maria saa: »Aff mit foster fornemer ieg thet at thet scal snart skee.« Oc redhe in i Bethleem. Tha wor thet nat, oc alle døre wore lucte. Tha kom engelin oc ledde azenen bort i eth øde hus hwor som Gud b6r| wilde ladhe sigh føde. Oc Ioseph band assnen hoss en oxæ wed een krubbe. Tha fornam iomfrw Maria at hennes tijd wor kommen at hon sculde fødhe Ihesum, Guts søn. Tha rædhe hon sig til met stor ydmyghet.

Ther Iosep thet fornam oc saa at then tid kom som iomfru Maria sculde føde sin benedide søn, tha løb han strax i byen oc flijde seg tw quijner som pleye ath wære hoos andre quinner nar the føde børn, och fwldhe them meth segh til iomfru Mariam. Then tijd Iosep wor borth ganghen, tha førde iomfru Maria sigh aff sin hwidhe kiortell och bleeff i syn særck igien och tog sith klædhe aff och løssde sith haar oc lagdhe thet wdh paa sijn ryggh b6v| oc fald po sine knæ oc bat sin bøn til Gud Fader. Tha kom ther møget fawert skijn, oc hon hold sine hender sammen oc saa op til hemmelin och haffde went syn ryge til krybben, oc sielff war hon went i øster oc war opfylt met then Helliandz nade, oc ther føde hon sith barn Ihesum, Gutz søn, met stoor ære oc glæde, iomfru oc modher vthen alle wee.

Oc Guts engle, the komme aff hemmelin och giorde them stor loff oc tiæniste som barnet laa. Tha sagde iomfru Maria: »Wær wilkommen, mijn herre oc min Gud oc mijn kære søn.« Barnet begynte lidet at græde oc skalff aff then kuld som gick aff gulwet. Tha luthe moderen neder oc tog barnet op til seg met stor glæde oc ytmyb7r|ghet oc lagdhe thet til sin bryst oc warmde'th oc sætte seg næder oc tog eth lijnet klæde oc lagde om barnet, oc saa swøpte hon thet vlnæ vthen omkring. Saa tog hon eth taanebunt oc want om hans fødder oc arme som seed war. So tog hon eth annet klæde oc bant om barnens howet oc lagde hanum i kribben.

Tha gik Iosep først indh meth stor ydmyghet. Ther han saa barnet, tha fald han neder paa sine knæ oc bad til barnet. Oc then tijd iomfru Maria lagde barnet i krubben, tha holde oxen oc azenen them fra krubben oc neyde met theris howet oc fulle paa theris knæ oc wedderkennede theris herre oc skabere. Tha ginge the 2 quinner ind til iomb7v|frw Maria, bøde them til at hielpe. Tha wisthe hon them barnet, och the soghe at hon behøffde icke hielp som andre quiner oc vndrede ther møghet po, thi hon haffde myelk i bryst oc haffde barn. Thi greeb then eene quinne met sin hond oc vilde taghe po iomfru Maria, oc strax forwessnede hennes hand. Tha græd hon saare oc forbad iomfru Maria oc bad henne miskunde sig. Tha bad iomfru Maria henne bede til barnet at thet vilde forlade henne sin skyld, oc hon bat barnet forgiwe sine onde gerninger. Strax fek hon sin hand igien. Then samme, hon heet Salome, oc then annen Nache, tha ginge the in i byen och kallet alt folket sammen oc sade: »Wi haue seet eth stort vnder: En iomfru hab8r|wer fød een søn! Hon ær som hwn aldrig haffde fød barn wthen alth enestæ at hon haffuer myelk i syn bryst. Hon ær alsomskøneste oc reneste iomfru vthen al smittæ.«

The haffde til seet at hiørderne ware po marken om natthen, forti ther ær ey saa stercke winter som hær ær. Then samme nat om midnathens tide som Gud wor fød, tha kom engelin til hyrderne oc sagde: »Wi kongiøre eder stor glæde at Gutz søn hauer taget mandom oc ær fød i nath aff een reen iomfru i Betleem.« Tha siwnge englene »Gloria in excelsis Deo!« Oc the hørde manghe ængle sivnge met them Gutz loff. Hyrderne ginge strax til Betleem oc badhe til barnet oc fwnne'th i een krubbe som englene haffdhe saght them, oc sagde hwat engelen b8v| haffdhe sagt them. Tha gick Ioseph bort i byen oc fek seg eth annet hus til iomfru Maria.

Oc then samme nath sprack een kelde i Rom oc fløt olye aff dag oc nath; thet saa mange folk. Oc then samme nat gick keyser Augustus oc saa op i hemmelin oc saa een stierne. I then stierne stodh een iomfru oc haffde eth barn paa sijn arm. Then stierne war lywss oc skinde offuer mange land. Tha war han forfæret oc vndrede ther møghet po oc sende bud effter the wiseste mestere i hans landh wore, at the sculle siæ hanum hwat then stiærne sculle bety. Tha wor ther engen aff them thet kunne siæ. Tha kom en gammel frwe som heet Sibilla, oc sagde: »Then stierne betyder at Cristus ær fød c1r| aff een reen iomfru ther aldrig hafde fælie met man. Thet barn ær Guts søn oc scal vorde koning i Iherusalem oc ofuer iorden.« Ther keyseren hørde thet, tha fick han stoor ytmyghed i sith hiærte. Thi han haffde til forne bud ower alle sine land at the sculle hawe hans belede oc bede ther til oc holle hanum for een gudh. Tha bød han offuer alle sine rige at the sculle bede til een gudh oc nedher bryde the belleder som the hafue giort til hans heder. Tha wor ther oc eth templeth i Rom som the romerske bygde i tolff aar, men the wore frij for al strid oc hafde frijt. Ther thet wor bygd, tha offrede the til theris affguder oc spurde huorlenge thet sculle sta. Tha suarede the c1v| igen: »Solenge til en iomfru føder foster.« Then tid the thet hørde, tha wore the glade oc sade at thet sculde sta ewinnelige, forti thet vor vmøligt at en iomfru sculle føde foster, oc screffue paa templens port eller dør: »Thette ær thet ewige fritstempel.« Men then samme nat som Gutz søn wor fød, tha fald thet neder i grunnen oc alle andre affgude saa wel i Egipteland som i Rom. Oc then samme nat som thet wor mørkes, then tid som Ihesus føddis, tha wendis natten omkring til klar dag, oc mange atskillige træ som wore i skog som heet Engadi, finge løff oc gafwe fruct aff them. Paa hemmelin sage mange menniske 3 skøne soler, oc ther the haffde standet een føwe stund, tha ginghe the c2r| til hope, oc thet bleff een sol alsommen met hwilke betydes at then vor fød som wor trefoldig i sin persones wegne oc alligewel een sand Gud som wor megtig at gøre vnderlige ting sa wel paa hemmelin som paa iorden.

Ther barnet war otte dage gammelt, tha sankede Iosep sine wenner oc loth omskære iomfrw Marie søn som Moyses bøt i logen, oc lod hannum kalle Ihesus som engelin bad hannum.

Ther Guts søn føder wor, thedis een skøn ny stierne for alle menniske. Sodan een wor aldrig før seet, oc hon liwssde offuer al werden, oc hon wor møghet større en andre stierner. Met then stierne betegnede Guts søn at han wor all werdens herre oc vor fød aff en c2v| iomfru.

Then tijd the hellige 3 koninger fornumme aff kloge mestere at then stierne betyde at Ihesus wor fød, forti at the hafde weret i langt tijd paa eth høgt bierg oc taget ware paa then stierne nar hon sculde komme, forti ath een prophete som heet Balaam, haffde thet spurt mange aar til forne, tha redde the helige 3 konge them til och toghe guld, røgelsæ oc mirram oc møgen annen kostelig ting oc fore aff stæd met møget folck oc toghe met them store dromedarijdywr, som bare theris klæder oc annet hwat them giordis behoff i saa langh wey, oc fore effter stiernen. Oc them totte at hon foer fore them i skyen, oc the fore effter henne offuer marck och c3r| hæde oc haffde enthet hindher aff watn eller annet vføre. Oc then tijd the komme noghet nær Iherusalem, tha kom ther eth stoort taagh, oc stiernen, hon bleff vsynlig.

Somme scriffue at the helge 3 konge funnes aldrig føren ther oc spurdhe hwerannen hweden the ware komne oc hwat the wilde. Oc tha swarede een aff them oc sagde: »Jegh ær kommen att offræ then koningh som wor fød i Iødeland.« Tha swaret the andre tho oc sagde at the ware oc komne therfore at een stierne fulde them dijd. Men somme scriue at the fuldis at fra theris land oc dijt oc ware alle 3 brødre. J hwilket som war, tha wore the Gudh lydighe.

Tha redhe the helige tre c3v| konger i Iherusalem met møget folck oc met stor ære, som sodane werduge konge wel burde, oc rede op i staden for koning Herodes slot oc sende but tijl hanum po hans pallatz oc lode spørie at hvar iødekoning oc theris herre vor fød, oc hvar the sculde finne hanum. Then tid Herodes oc iøderne hørde thet, tha wore the sorgfulle oc vore som the hafte tha ner wæreth fra theris sind aff sodanth spørsmol oc at the wore kompne tid. Tha søgte the mester i templet och spurde them at huar Cristus sculde fødis. Tha swaret the oc sagde at thet stot screffuet at i Bethleem sculdhe fødis Cristus, Guts søn. Tha reddhe the strax oc wore ey vten 3 tijmæ i Iherusalem.

Tha sende Herodes lønlighe c4r| but til them oc spurde nar the hafde først seet then stierne, oc bat them fare bort, oc nar the haffue funnet then koning oc offret hannum, at the sculde kumme igen til hannum, oc sagde at han wilde oc fare til then koning oc offre hanum sith offer oc gøre hanum hæder oc ære. Ther the komme vten staden tha soge the stiernen, oc hon foor fore them i Betleem och steddis offuer thet huss som barnet wor inne. Ther the komme hænder byen, tha ginge the hyrder moth them oc sagde them hwat the haffde seet oc hørt then nat Cristus wor fød, »Wij withe at I ære kompne at see thet barn. Thet ær thet skøneste barn i werden kan were, oc wi wille følge eder tijd som barnet ær.«