Ioseph fick sijn swen tymmer at hugge, oc han fick hannum g1v| mal at hugge effter, oc han forglømde maalet oc høgh tymmeret for stacket. Then tid han hænte malet oc lagde ther paa oc saa at thet wor forstacket, tha bleff han sorfuld oc fructede sin herres wreed oc stod hoos tymmeret oc bedrøuede seg at tymmeret wor forstacket oc forderffuet. Thet barn Ihesus kom strax gangendis oc spurde swennen: »Hvat ær teg skeet men thu æst so sorgful?« Han svarede: »Kære Ihesus, ieg sculde rætthe thette tymmer effther eth maal oc glømde maalet oc forsaa megh och høg thet for stacket.« Ihesus sagdhe: »Iegh wijl teg wel hielpe at trææne sculle worde langhe nogh. Holt hær met thine hender oc dragh, iegh wijll holle at then ang2r|nen ænde. Thet scal worde ræth oc lang nog.« Swennen swarede Wor Herre til the ord oc sagde: »Thette haffuer ieg aldrig seet fore at man kunne draghe trææ ath the kunne worde lengere, the ther laa huggen paa iorden.« Wor Herre Ihesus sagde: »Gør som iegh bedher tegh. Iegh wijl gøre trææne længre.« Swennen begynte at lee, oc Vor Herre Ihesus togh ath then æne endhe, och swennen ath then annen ændh, och droghe met bode hændher soo ath træne worde rætte oc til mode lange. Tha tackede swennen Ihesum. Maria, then ræne iomfrw, kom gangendis oc saa at Ihesus drog paa træne. Tha sagde hon »Hvat gør thu, mijn kære søn?« Jhesus swaredhe: »Thette g2v| træ vor for stacket, ieg wil gøre thet lengræ.« Tha loo iomfrv Maria och wor glad at hon saa hans stoore mackt.