Iegh wil nw sie for Ihesu Cristi wenner ath iegh finner icke mere bescreffwet aff Ihesu leffnet fran han wor tolff aar gammel och til han war 30 aar ther han begynte then helli cristenhet at lere oc predike som hans helge euangeliste bescriue. The screue icke mære en the iærteghen oc gerningher han h4v| giorde i the 3 aar. Hwat han til forne giorde met Guts lærdom oc iærtegen, thet kunne wi icke finne at ewangelisterne haffue screffuet ther møget aff.

Tog hawer ieg noget funnet at Ihesus vor i ørken hos sanctum Iohannem, sin døpefader, ther han wor i sin vngdom. Wet 20 aar tha gik Ihesus alene vdi ørken til sanctum Iohannem, oc wore bode lang tijd til hobe i theris vngdom och komme sielden for menniskens øwen oc øffuede them i møget ytmyghet til Gut Fadhers loff. Sanctus Iohannes lærde then hellighe cristendom aff Ihesu. Oc then gamle log som Wor Herre haffde giffuet propheterne, och the fæm Moysi bøger oc alle Wor Herres budh oc hans willie, thet lærde i1r| sanctus Iohannes aff Wor Herre i ørken. The tho profeter wore i mangehande glæde. The besoghe i ørken eth vnderlig ting: Ther komme mange englæ oc tiænte Wor Herre Ihesu Cristi met stor ære oc loff, oc alle the divr som wore po skowen, bode smaa oc stoor, the ginghe til Ihesum, theris skabere, oc fulle paa theris knæ oc toge sinelsæ aff hanum.

Wor Herre Ihesus gick aff ørken fran sancto Iohanne. Tha gik han hiem til sin modher til Nazareth oc wor ther hoss henne en stwnd. Oc huert aar søgte han then høgtijd i Iherusalem, then som Moyses haffde befalet them i lowen oc Wor Herre. The folck han omginges met oc the hanum sage oc hørde oc the hans leffnet merkte, the blei1v|we omwende oc sagde oc vnderstode thet i sandhet, at han wor kommen aff hemmelin, oc Gud haffde møghet giffuet hanum aff sin ære. Han vor kyske oc god oc milde, oc allæ folk tha vor han til een got effthersyn i sin leffnet oc vor tøktelighe i sine sæder. Oc alle the hanum hørde oc saa, the loffuede hans gerninger oc hans ord. Oc hans tale vor dygdelige oc qweem i alle maade. Ther vor aldrig fød een skøner man, hans woxt vor maadelig høw. Han haffde eth deyligt ansikt oc it fawert brwnt haar oc lidet kruset. Altid laa hans haar slet som thet haffde wæret ny kæmpt. Hans øwebryne wore smale oc brune. Hans øwen vore ouermaade skøne, the wore blaa i2r| som hemmilsens fariæ, the skijndhe oc owermøget liwse ligerwiss wet Iacobs stierne, oc hwide i øwenæ som hwid melck oc klare som een speiel oc wel til made store oc oplatne. Hans mund vor skøn, oc hans læbe wore rødhe som rosen. Hans tænder wore hwide oc reene som the hwideste elpenbeen. I sine kinner wor han møget røt oc fawert. Han haffde oc deylickt brunt skegh, oc wor reent oc wor wel til made langt. Hans hals wor skøn oc hvid, han wor icke for tyck. Hans hændher wore hwidhe oc rene for all smitthe. Hans fingre wore long oc smale. Hans liff vor quemt oc høwist. Hans hender oc fødder oc alle hans læmer, them øffuede han i2v| i høwishet. The ther omginges met hanum, the loffuede hans sæder. Hans klæder wore altijd rene, hans kiortel wor brwn. Engen skoo soghe the hanum bære fran sin barndom.

Jomfru Maria sad æne inde hoss met sin søn. Hon haffde mange lønlige spørsmol til hanum som ieg wil edher sye hereffther een deel aff:

Jomfru Maria sagde: »Kære søn, iegh wilde gerne spørie teg at noghet spørsmol, wiste ieg om thet wor teg til willie.«

Jhesus swarede: »Kære moder, sier til huat I ær begerende at wide aff meg, thet wille ieg gernæ siæ eder.«

Jomfru Maria sagde: »Kære søn, tag thet icke til mystycke eller vwillie ath ieg spør tegh. Iegh wed wel at thu æst en skabere oc i3r| herre offuer hemmil oc iordh, hwor kom thet til at thu wilde wære min søn?«

»Kære moder, wet thet at ieg wor hoos min fader vden begynnelse oc scal bliue vden endhe.«

Iomfrw Maria spurde: »Hwar wast tw før æn hemmel oc iord wor skapt?«

Jhesus suarede: »I een gudhet oc i en ewighet, wij tre wore lige herre oc lige wilghe i thet at wi skapthe hemmil oc iord.«

Jomfru Maria sagde: »Huo ære the tre ther en gudhet ær?«

Ihesus swarede: »Een gudhet ær Fader oc Søn oc Then Heliæ And, tre i naffn oc een Gud i hans wold och mackt offuer werden.«

Jomfru Maria sagde: »Men I ære tre, hwar ær thet at thu æst alene min søn oc the andre ære altid hos teg, tre i guddomi3v|me.«

Ihesus suarede: »Kære moder, wi tre i gudhet ære een Gud och tre personer oc haffue skicket i there wold oc milhet at ieg sculde worde menniske oc vtwellie teg til min modher oc fødis aff tith liff.«

Iomfru Maria sagde: »Mijn kære søn oc herre, huat twingde teg til at thv wilde worde menniske effterthi at thu wast mægtik offuer wærden oc een weldiger Gud i hemmerighe, oc tog teg saa stoor ydmyghet til at thu saa ønck offuer tith folk oc lost teg føde aff meg oc wilde tage then skrøbelige menniskes nature?«

Wor Herre Ihesus sagde: »Kære moder, I widhe at thet skede at Adam ood aff æblet oc wor vlydug. Thermet tha kom han seg och sin slecgth i4r| vnder Diæffuelsens woldh.«

Jomfru Maria sagde: »Thet maa wi kære at thet ær skeet.«

Wor Herre Ihesus sagde: »Therfor ær iegh kommen ath worde menniske, at ieg wil løse teg oc alle menniske vdaff Diefwelsens wold. Oc therfore ær ieg menniske worden oc annamede teg til een moder, een reen iomfru, at Diæffuelen sculde engen mackt haffue offuer meg. Thi ieg ær menniske och ær fød aff teg. Jeg ær icke affleth aff Adams slegt, ieg ær vntfangen vthen synd. Forti haffuer icke Diefflen mackt offuer meg.«

Jomfru Maria sagde: »Thu wæst alene at iegh haffde aldrig man ther ieg vntfick teg oc war met teg oc føde teg. Tha wor ieg een reen iomfrw oc nv er.«

i4v| Jhesus sagde: »Alligewel at Diæfflin haffuer enthet met meg, han far alligewel effter at wille swige megh oc twinge meg vnder sith woldh oc styrcke iøderne til at forradhe meg oc komme meg i nødh oc pine meg til døde.«

Ther iomfru Maria hørde tesse ord, at Wor Herre Ihesus sawde henne aff sin pines begynelse, tha bleff hon møget bedrøffuet oc sagde: »Min kære søn, o we, huat mith hiærthe ær bedrøwet aff the ordh thu siær. We meg for tiænde! Scal then drøffuelse gaa meg offuer ath iøderne sculle slaa teg ihiæll?«

Jhesus suarede: »Kære moder, giwer offuer eders store sorgh. Then helli cristendom maa fulkommes, oc alt thet som ær screffuet aff meg. Ther k1r| sagde een til teg i templet at mijn døts pine sculde gøre teg saa wee som eth swerd wor stunget i gønnem tith hiærthe.«

Jomfrw Maria sagde: »Mijn kære søn, iegh kan ey wære vthen sorg nar ieg hører tale om thin død oc pine.«

Jhesus swarede: »Al werden vorder løst fran Diefflen met mijn dødh.«

Jomfru Maria swarede: »Sig meg, mijn kære søn, men thu wilt nv lade sla teg ihiel, hwar scaltu løse fran Diefflin bode quinne oc men?«

Ihesus swarede: »Thet Diæfflin skynder til mijn død, thet gør han for han hauer ackt ath foo mijn siell. Tog han wet seg enghen ræt met henne. Thi han fan meg aldrij i noger synd. Therfore scal guddomsens wold met ræt taghe fran hank1v|num al hans mackt, for han vilde met vrætte tage min siel. Thermet worder Diæflen ouerwunnen, oc goddommen sammeles met mijn siel oc far til helwedis oc bryde thet oc tager them wd som rædis Gud, met megh oc føræ them ind met meg i hemmerige.«

Jomfrw Maria sagde: »Mijn søde herre, ieg ær tog meget bedrøuet hwer tijdh ieg hører tale om thin døth.«

Jhesus sagde: »Mijn kære modher, trøster eder i eders hiærte. Ieg siær edher sandhet at ieg scal opstande effter ieg haffuer told døt, oc I sculle see meg leffuendis.«

Jomfru Maria swarede: »Nar wil thu standhe leffuendes op aff iorden at ieg maa see teg igien?«

Ihesus sagde: »O, thu reene iomfrw, mijn siel scal komme k2r| tredie dag effter min døt til grafwen oc reyse op mith legomme met seg. So maa thu see meg leffuendis.«

Jomfru Maria sagde: »Haffde thu icke sagt meg at thu wilde stande op aff døde igien, tha brøste min hiertæ sønder. Men scal iegh leffue then dag thu wilt tole thin døt, tha fonger ieg for stor sorg til min døt.«

Jhesus swarede: »Kære moder, fanger I stor sorg nar ieg tol min døt, tha faa I stor glæde igien nar ieg opstander, oc I see meg.«

Iomfru Maria spurde hannum igien: »Hwar wil thu wære, mijn kære søn, nar thu worder leffuendis igien?«

Tha swarede Ihesus: »Ieg wil wære hoss mijne disciple i fyretywe dage, oc thereffther wil ieg faræ till hemmerigis.«

k2v| Jomfrw Maria sade: »Sigh megh, mijn kære søn, hwo the discipele ære.«

Ihesus swarede: »Ieg wil tage 12 til mine brøire, oc them wil ieg kenne oc lære hwarleest the sculle predicke for folket oc siæ them aff thet ewinnelige liff oc hwarleesth the sculle beware them fran Dieffuelsens wold.«

Iomfrw Maria sagde: »Kære herre, scal iegh icke see tegh mere nar thu far vp til hemmelen, hwem wil thu befale meg?«

Ihesus sagde: »Thin systersøn, sancti Iohannis, oc the 12 apostle. The sculle wære hoos eder oc hugswale eder, och I sculle oc trøste them.«

Iomfru Maria sagde: »Al min trøst ær bort altijdh men ieg maa icke bliffue hoos teg.«

Jhesus swarede: »Ieg oc min fader, wi k3r| wille sende teg en trøst. Thet ær Then Helligandh til naffn. Han scal trøsthe oc lære eder oc mine apostle altid.«

Iomfrw Maria sagdhe: »Scal iegh aldrig tegh mere met mine øwen see, hwar scal thet gaa meg?«

Ihesus swarede: »Ieg wil komme neder til teg aff hemmerige met en stoor ængleskare til thin døth oc anname teg oc føre teg met meg til hemmerighe. Ther scal thu, kære moder, beskwde stoor frygd oc glæde och glædis met meg oc Gud Fadher oc Then Helliandh och wære een drotningh baade offuer hemmerige och iorderighe oc alle menniskes hugswalere som lader paa tegh kalle.«

Josep hørde een deels aff the ord ther Ihesus sagde til sin moder, oc k3v| tha sagde Iosep til Ihesum: »Wee meg for tiænde thu sier, mijn kære herre, for hwem scal thu tole døt? Gud vnde meg at iegh scal icke leffue then dagh at ieg sculde thin bitter døt met mine øwen see.« Jhesus sagde: »Ieg maa fulkomme min fadhers willie, therfore foer ieg neder aff hemmelin oc togh mandom at iegh sculle løsæ mennisken met min bitter døth. Ieg sier tegh thet for then store troskap thw haffuer giorth meg oc min modher, tha scal thw haffue then ewinnelige glæde met megh i hemmerighe.«

Then hellig cristendom begynthe ther Wor Herre wor nij och 20 aar gammell paa sin mandoms wegne. Tha gick han till Iordhens k4r| flodh oc loodh seg døbe aff sancti Iohannis Baptiste. Then tijd han lod seg døbe, tha kom Then Hellig Andh neder aff hemmelin i en hwid dwæ lignelsæ oc sætte seg paa Wor Herre Ihesu howet. Thereffter begynte Wor Herre Ihesus ath ganghe omkring i thet samme landh oc predicke oc tog 12 apostle til seg. Oc ieg wil neffnæ them weth naffn som ær: Sanctus Petrus, sanctus Andreas, sanctus Iacobus, Sanctus Iohannes Ewangelista, Sanctus Bartholomeus, Sanctus Iacobus then Mindre, Sanctus Philippus, Sanctus Thomas, Sanctus Symon, Sanctus Iudas Thadeus, Sanctus Matheus, Sanctus Paulus, Sanctus Mathias som kom i Iudas steth. The apostle wore altijt hoss k4v| Ihesum then tijt han lærde oc predicket for folket oc lærde them huarledes the sculle faa then ewinnelige salighet oc giorde manghe iærteghen som spurdes offuer all werdhen.