a1r|¶ Hær begynnes aff Joachiam oc
aff sancta Anna oc aff hwat slæct
the ære fødh oc aff theris leffnet
Oc saa aff Jomfrw marie leffnet
oc aff wors herre ihesu barndomA.

a2r|EEnA man møget wel byr-
digh i blanth israels folck
som heedh ioachim Och
han wor fød aff een mans sleght
som heet Judas oc han wor sijn
eghen faare hiørde oc han wor een
aff the tolff brødre iacobs patriar
che sønner ther the xij israels sleg-
ther kom aff Oc iacob han wor ysay
as søn som waar abrahams søn
Hwilken abraham gudfadher iætte
at han wilde lade sijn søn fødis afsA
hans affkomme oc sculde meth sin
dødh oc fwlgerningh løsæ mennis-
kens køn Hwilken ioachim som ræd
dis gud oc tiænte hannum met mil-
hed oc mangfollelige got gerninger
Thet gotz han afflede om aareth
thet skiffte han i tre delæ Een deel
a2v| gaff han fattige folck Annen deel
gaff han guts tiæneste men Aff then
tridie deel føddhe han segh oc sith
folck met Thi forøgte gud hans pen
ninge oc gots oc ingen wor hans
lige bland alt israhels folck Thet-
the begynte han at gøre ther han
wor fæm oc tywe winter gammell
tha feck han seg een husfrnA aff hans
eghen sleght aff koningh dauidis
byrd oc hon heet Anna oc the wo
re til sammens i tywe winther och
kunne ey faa børn sammen Een tijt
ther effter gick han i mønstret oc
sculde offræ til gud tha kom een
til hannum som heet ruben oc wissde
hanum aff mønstret oc sagde rilA han
num at han wor icke werdug at wæ
re vdi guts mønstret for han hafde
a3r| icke fructh met sin husfru som tha
wor seet vdhi lowen at the sculde
wære forbannede som ey finge fruct
sammen. ther ioachim thet hørde tha
gick han grædendis aff mønstret oc
wilde ey fare hiem til .sinA høstrw
Men han togh sit fee oc sine hiørder
met sig oc foer langt borth i ørken
oc man konne ey finne hannum i fæm
manede oc ther græd han saarlige
oc sade so. o thu alsommectiste gud
miskunde meg oc hør min bøn. ther
anna hans husfru vnderstod at han
wor bort faren tha vor hon møget
bedrøuet oc græd gantze saare oc
sagde saa O israels gud alsommec
tiste men thu gafft meg huerken søn
eller dotter met min husbonde hwi
haffuer thu taghet hanum fra meg
a3v| at ieg weet ey huat heller han ær
leuendis eller døt eller om ieg scal
rede hans iorde færd Ther effter
gick hon vdi een yrte gord oc fald
paa sine knæ oc bad sine bøner til
gud met grædende taare. ther effter
soo hon op hwor en fwl haffde sin
ræde oc vnge vdi i erA lauerber træ
Tha bat hon ytmygelighe til wor
herre oc sagde O alsommectistæ
gud som alle creatur hauer skapt
huert effter sin skickelse hwi haff
uer thu vtluct meg aff thine nade
nw haffuer thu kent mijn hw oc
mith ecktescap oc haffdhe giffuet
meg enthen søn eller dotter tha ieg
sculle offre i mønstret. tha hon sag-
de thesse ord tha obenbaredis gutz
engel for henne oc sagde saa Re-
a4r|dis icke anna forthi thet ær i guts
ackt at thu scalt føde foster oc thet
foster aff teg fødis thet wordher
glædeligt offuer alt werden Ther
han haffde thet for henne sagt tha
bleff han borte oc hon war gantze
rædh oc skalff at hon haffde seet
sodan syn oc hørt sodan maal oc
gick vti sith herberg oc lagde paa
sin sængh moxen som hon haffde
wæret døt oc saa wor hon dag oc
nat i sine gudelighe bøner Ther
effther talede hon til sine tiæneste
quinner oc sagde til een aff them
Thu saast meg i telegt angest oc
thu wilde ey gaa til meg tha swa
tedeA hon oc sagde saa forti at gud
tog thin man fra teg oc giorde teg
vfructsommelig hwat kan ieg thet
a4v| om gøre Ther anna thet hørde aff
hennes tiæneste møø tha græd hon
gantze saare Vdhi then samme stund
kom een vngh man til ioachim i ørken
oc sagde til hannum Hwi far thu ey
hiem til thin husfrw tha swareth
ioachim. vdi xx. aar haneA wi været
sammen oc kunne ey føde søn eller
dotter forthi gick ieg aff møstretA
met blysel huat scal ieg gøre hieme
ieg wil hær bliue i men ieg leffuer
tog wil ieg sende fatitgA folk we-
dwer faderløse børn oc gutz tieneste
men theris deel met mine swænne
Ther han haffdtA thet sagt tha swa-
rede then vnge man hanum igien oc
sade Jeg ær gutz engel som hugs-
swalede thin husfru ther hon gred
oc bad til gud Oc thu scalt widæ
a5r| at thin husfru ær met en dotter aff
rhinA sæd oc then dotter thin hus-
fru fongrrA hon worder ophøfft off
uer al werdcnA oc ingen henne ligen
ær fød oc ey scal fødis vdi iorderi
ghe oc baade moderen oc dotteren
worde velsignede ewinnelige thi
rædis icke men far hiem til thin
husfru oc louer gud for sin naade
Tha bad ioachim engelen hwiles
met seg oc sade ieg finder nade met
teg thi beder ieg teg at thu sidder een
stund met meg vdi min bolig och
sige meg thin tieueste A man Engelen
sade. siæ ey at thu est min tienere
forti wi tiene bode een man oc een
herre oc min madh och min drick
mo ey sees aff iorderiges folck thi
scaltu ey bede meg gange vdi thin
a5v| boligh met teg Men thet som thu
wilt giffue meg thet offre gud. tha
tog ioachim eth vsmittet lam och
sagde til eugelin.A iegh wor ey saa
diærwer at ieg torde offre forsaa
møgel blusel vthen thu haffde meg
giffuet woldh Engelin swarede
ieg haffde ey bedet teg giort vden
thet haffde wæret guts willie Oc
ther han offrede tha opfoer eugelinA
til hemmerigis oc ioachim fal neder
paa sith anlæde vdhi sex dage oc
then siæte dag at affthen tha komme
hans swene oc vndrede hwar fore
han so laa oc sagde at han wille dre
pæ seg selff oc the kunne næppelig
løffte hanum fra iorden ther han haff
de sagt them hwat han saa. tha vn-
drede the ther paa oc vnderstode
a6r| thet oc rade hannum at han sculde fare
hiem vdhen dwælielse oc fulkomme
engelesA bud Men ther han tenctæ
paa hwat heller han wille hiem el-
ler ey tha fald twijll paa hanum oc
han worde i at soffue oc tha kom
then samme engel til hanum som før
wor hoos hanum oc sagde saa. far
dieruelig hiem til thin husfrw for-
thi gud haffuer giffuet edher een
frucrhA at føde hwilken engen helig
man eller prophete kunne fange. ther
han wognede rhaA kallede han sine
swenne til seg oc sagde saa for them
hwat han haffde drømth och the
raade hannum at fare hiem oc for-
smaa ey engels bud Tha stod han
op oc foer hiem met sine swenne ther
the haffde faret tywe dags færd
a6v| oc ware nær hiem komne. tha kom
engelin til annam som hun laa i sine
gudelige bønner oc sagde til henne
Gack i mod thin man til then porth
som kalles gyllene port tha finder
thu hannum i dag Tha tog hon sine
møer met sig oc gick til then port oc
bad sine bønner til gud ther hon
haffde bedet til gud tha saa hon
ioachim komme met sit fææ saa løp
hon mod hanum oc helsede hannum
oc louede gud oc sagde Jeg wor
førre encke oc nv ær ieg ey ieg vor
førre vfructsommelig oc nv ær ieg
met gutz hielp fructsommelig Thet
wor møgen glæde aff theris byrd
oc foster offuer alt landet.
HærA effther nij manedhe wor
gangne tha fødde Anna een
a7r| dotther oc kallede henueA maria
¶ Ther hon wor try aar gammell
tha ginghe ioachim och anna till
mønstret oc offrede gud oc sættæ
mariam i blanth the andre møør oc
ther wor hon i guts tiæneste baade
dag oc nat saa at alle vndrede ther
vppaa ey alt eneste legfolck men
oc the som vore formen i mønstreth
Och ther hon wor try aar gammel
ther wor hon folkommeuA vdhi hen
nes wisheth oc gudeiigeA bønner
som hon wor kommeA til større aller
Hon vor oc then skøneste møø ther
vdhi iA wærden war. hennes antle-
dæ skijnde som een snøø thet wor
fwl møgel guts nadhe met henne
ath enghen ther henne saa haff-
dhe nogher løsth tijll henne ath
a7v| see hon sætte sigsielffA then regel at
fra morghen oc til terts time tha
wor hon vdi sine bøner oc fra tercie
time oc til noen time wor hon vti
sine gode gerninger Effther no-
nens time tha war hon i sin bøn
hwer dag til time war at æde En
gelin førde henne mad at hon mot-
rheA thes ytermere tiæne gudh oc
wære gud tacknemelige oc blant
alle the møør som hoss iomfrw ma-
ria wore tha wor enghen hennes
lighe met dyder oc met gode sæder
oc ingen wor ther ydmyghere en
hon war oc enghen ther gømdhe
theris logh bætræ en hon Hon vor
reen bode i hw oc i gerninger oc i
sit legome Engen hørde henne ban-
nes eller swærie eller wære wreth
a8r| oc the møør met henne wore them
til stæde hon icke at synde encten met
ord eller gerninger Oc then madh
som hon fick aff engelin ther leff-
de hon weth oc then hon fik aff kir-
kennes forman then gaff hon fattugh
folck oc the soghe engelin tale met
henne. oc alle the som henne sage
ther som sywge wore the bleffue
karske igeen aff theris siwgdvm
SaaA wor ther een presth han
heet abrathar han wilde ath
maria sculle giffthes wedh hans
søn oc han gaff bispen ther stoore
gaffwer fore Ther maria hørde
thet tha forbøt hon thet oc sagdhe
thet maa ey wære at ieg scal giff-
ues noger man forti at ieg haffue
loffuet gud aff mijn barndom at
a8v| iegh scal bliffue skeer møø Ther
maria wor xiij. aar gammel tha gi-
orde phariseerne eth raad oc sag-
de at quijnnerne maate ey bedhe
theres bøner i mønsteret vthen the
wore giffte Oc the sende bud off
uer alt israhels folck at the sculle
komme paa tredie dag til mønstret
ther alt folck wor sammen kommeth
i mønstret tha gick abrathar biss-
scop paa then høigeste trappe och
giorde lywdh blant alt folket och
sagde saa Fraa thet førstæ a thet-
the mønstret vor giort aff koning
salomonA oc siden haffuer hær wæ-
ret koninghs døtther oc profeteris
døtter oc andre som møget rijge
oc werduge ware ther the komme
til theris alder rhaA giffthes the oc
b1r| effterfulde theres forælders seeth
Nw haffuer maria fundet een ny
seeth at tiæne gud met at hon wil
bliffue mø forti tycker meg at wi
wilie spørie gud at om raad hwo
henne scal gøme. thet bahawdeA them
alle wel som ware i mønstreth oc
giorde lot ther om oc then lod fald
paa iudas sleght. tha gaffue the
swar igien at huo som icke haffde
hustru han sculle komme annen dag
met sin staff i mønstret.
ANnenA daghen ther the komme
tha antwordet the bispen the-
res staffue oc han giorde guts tiæ-
niste oc talede met gud og gud sag
de til hanum Sæd alle theres staff-
ue paa altheret oc beth at the kom-
me igien i morgen aarlig oc taghe
b1v| theris staffue oc nar the tage them
vdi theris hender oc hwilken staff
som fluer een dwæ aff enden oc op
til hemmelin then scaltu sætte til ath
gøme mariam. oc thet war giort an-
nen dag ther the komme igien oc bis
pen haffde tiænt gud tha fick han
them theres staffue oc ther han haff
dhe wel trytwsendhe staffue och
dwen kom aff endenA tha førdhe
abrathar sig i preste klæder met xij
biæller oc gick i koret oc badh til
gudh paa sine knæ at tesse tingh
matthe wites hanum Tha kom een
engil strax tiiA hanum oc sagde. ther
ær een stacket wand ther i acthæ
ey møgctA nar han kommer fræm tha
kommer thet tegen ther gud sagde oc
thet war ioseps staff och han wor
b2r| forsmoet forti ath han war gammel
oc han stedde sig yderst oc tyrde ey
fræm gaa Tha ropthe Abrathar
biscop til iosep oc sagdhe Joseph
gak hit oc tag thin wandh Tha
ræddis iosep oc wille ey fræm met
got willie ther han tog sin staff tha
flow een dwæ aff hanum oc fløw
lenghe om mønstret oc hon fløw
til hemmelin oc alt folket louede han
num oc sade Salegh æstu vdi thin
allerdom ath thu scalt gøme mariam
Tha sagde presterne til hannum
Tag henne glædelige forti at gud
hauer teg ther til vdwald. tha swa
rede iosep. hwi wille i sætte megh
gamlæ man thet vnge barn i hand. tha
sagde abrathar. lad teg minne at
datan oc abiron forsmade gutz viliæ
b2v| ther fore siwnke the neder i iorden
saa skeer oc teg om thu forsmaar
gutz villie Tha sagde iosep wiste
iegh thet at thet war guds williæ
tha wilde ieg thet gøre gerne och
lader henne beholde the møer met
seg ther hon haffuer hafft til forn
tha swareth abrathar biscop. hon
scal haffue møør at glædis oc om
gangis met nar ether brøløps dag
kommer Tha togh iosep mariam met
fæm møør then æne heet NobeckaA
then annen Sephora then tredie Su
sanna. then fiærde Abyga. then fæm-
te MaboelA Oc them fick bispen Ja-
cinnctumA. corcinumA. bistum. oc purpur
at gøre ¶ Saa kaste the loth om
hwilken aff them sculle gøre purpur
oc loden fald paa iomfru maria oc
b3r| hon tog purpuret at gøre til møn
steret tha sagdhe the andre møør
Meden thu esth øngstæ aff woss
tha ondrer oss hwi thu esth wær-
dngA at gøre purpur oc ther the sag
de thesse ord tha tædis guts æn-
gel blanth them oc sagde J kalle
henne mø men i sculle henne kalle
drotning oc tha bleff maria yper-
sthe vdi sine gerninger thi kallede
the henne drotningh.
EEnA dagh som iomfru maria
stodh hoss een keldæ tha kom
een engil til mariam oc sagde saa
Maria thu haffuer guts boligh i
teg ther scal komme lyws aff hemme
lin oc boo i teg then tridie dag ther
effter ther maria giorde thet pur-
pur klæde tha kom een gantze skøn
b3v| vng man til henne oc ther hon saa
hanum tha rædis hon oc skalff tha
sagde engelin til henne Heel wære
maria fwl met nade herren ær met
tegh welsignerA wære thu offuer
alle quinner Ræddis ey thu hauer
funnet nade met gud oc thu wor-
der met foster oc thu scalt føde een
søn och han scal hede ihesus Tha
swarede iomfru maria Hwor maa
thet wære forti ieg kom aldri i mantz
fælie Tha suarede engelin. theuA he
ligand scal komme i teg met sin dygt
forti thet foster scal kalles gutzsøn
oc elizabet thin fæncke hon scal fø-
dhe een søn i sin allerdom ther wor
vfrucsommelig thet wor alt for gud
mwelict. tha swarede maria See
gutz tiæniste quinne meg wordher
b4r| effther thine ord tha togh maria
tre møør met seg oc foer til sin fenc
ke elizabeth oc wilde prøwæ thet
engelin haffde saght henne Ther
elizabet saa iomfru maria tha gik
hon strax i mod henne oc tog henne
i sin fawn oc sagde saa Hwethen
ær meg thenne store glæde at min
gud søger meg sin tiæniste møø som
han haffuer sagt til wor fader abra
ham och hans slæcth Tha bleff
maria hooss elizabeth till sanctus
iohannes baptista wor fødh och
nogel stwndh ther effther tha tog
hon loff aff henne och foer hiem
igien til nazareth til iosep oc han
fawnede henne gantze wel forti
han war dydeligh oc godh. b4v| EEnA dag som iosep kom hiem
och haffde wæret i tijmmer
gerning tha fan han at maria wor
met foster. ther han thet saa tha ræd
dis han met møgel rætzle oc ropte
oc sagde O herre gud tagh mijn
andh aff meg forti thet ær megh
bætre at wære døth en ath leffue
Tha sade the mør som ware met
maria til iosep Wi wide arA hon kom
aldri i mantz wold oc wi wethe
at hon ær skeer mø oc iomfrw forthi
hon ær gømt aff engelin oc engen
hauer giort henne thet vthen enge-
lin. tha sagde iosep Hwi wille i at
ieg scal troo at engelin hauer thet
henne giort oc han græd oc han wilde
lønlige fly Tha kom engelin lønlige
til iosep vdi søffnæ om natthen oc
b5r| sagde Rædis ey iosep at tage ma
riam thin giffte ware ther hon ær
met thet ær aff then heligaudA oc thet
foster maria ær met thet ær een søn
oc han scal kallis ihesus Oc han scall
fræsseA al werden aff adams syndh
oc han scal worde koning ower hem-
merige oc iorderige. ther iosep thet
hørde tha war han møget glad oc
offuer gaff sith twijel oc sorgh oc
gick ydmygelige til iomfru maria
oc bat henne giffue seg til at han haf
de giort henne i mod met sith twijel
Hon swarede hanum ydmygelige
oc sagde ia Tha bleffue the thære
oc fordreffue then tijd met stor glæ-
de til nij monede ware ganghne
Ther iomfru maria wor met ihesum
tha kom ther buth at hwær man
b5v| sculle fare til then stad som han fød-
dis i och sculle giffue keyseren aff
rom een siølff penningh til skat oc
tha war ioseph fød hos betleem
dijth foer han oc tog iomfru maria
oc sætte henne po en azen Oc som
hon reed at weyen tha sagde hon
til iosep Meg thees twæne honde
folck. thet æne ær iøde folck och the
græde oc giffue them saare. thet an-
net ær hedninghe och the lee och
glæde them Josep spurde om hon
wiste hwat thet betyde. tha sware
de iomfru maria saa. aff mit foster
fornemer ieg thet at thet scal snart
skee Oc redhe in i bethleem. tha
wor thet nat oc alle døre wore luc-
te. tha kom engelin oc ledde azenen
bort i eth øde hus hwor som gud
b6r| wilde ladhe sigh føde Oc ioseph
band assnen hoss en oxæ wed een
krubbe tha fornam iomfrw maria at
hennes tijd wor kommen acA hon scul-
de fødhe ihesum guts søn tha rædhe
hon sig til met stor ydmyghet. ther
iosep thet fornam oc saa at then tid
kom som iomfru maria sculde fø-
de sin benedide søn Tha løb han
strax i byen oc flijde seg tw quij-
ner som pleye ath wære hoos an-
dre quinner nar the føde børn och
fwldhe them meth segh til iomfru
mariam Then tijd iosep wor borth
gangheA Tha førde iomfru maria
sigh aff sin hwidhe kiortell och
bleeff i syn særck igien och tog sith
klædhe aff och løssde sith haar oc
lagdhe thet wdh paa sijn ryggh
b6v| oc fald po sine knæ oc bat sin bøn
til gud fuderA. tha kom ther møget
fawert skijn oc hon hold sine hender
sammen oc saa op til hemmelin och
haffde went syn ryge til krybben
oc sielff war hon went i øster oc
war opfylt met then helliandz nade
oc ther føde hon sith barn ihesum gutz
søn met stoor ære oc glæde. iomfru
oc modher vthen alle wee. oc guts
engle the komme aff hemmelin och
giorde them stor loff oc tiæniste som
barnet laa. tha sagde iomfru maria
Wær wilkommeA mijn herre oc min
gud oc mijn kære søuA Barnet be-
gynte lidet at græde oc skalff aff
then kuld som gick aff gulwet tha
luthe moderen neder oc tog barnet
op til seg met stor glæde oc ytmy-
b7r|ghet oc lagdhe thet til sin bryst oc
warmdeth oc sætte seg næder oc
tog eth lijnet klæde oc lagde om
barnet oc saa swøpte hon thet vlnæ
vthen om kring saa tog hon eth
taane bunt oc want om hans fødder
oc arme som seed war so tog hon
eth annet klæde oc bant om bar-
nens howet oc lagde hanum i krib-
ben. tha gik iosep først indh meth
stor ydmyghet ther han saa barnet
tha fald han neder paa sine knæ
oc bad til barnet oc then tijd iom-
fru maria lagde barnet i krubben
tha holde oxen oc azenen them fra
krubben oc neyde met theris howet
oc fulle paa theris knæ oc wedder
kennede theris herre oc skabere.
tha ginge the ij quinner ind til iom-
b7v|frw maria bøde them til at hielpe.
tha wisthe hon them barnet och the
soghe at hon behøffde icke hielp som
andre quiner oc vndrede ther mø-
ghet po thi hon haffde myelk i bryst
oc haffde barn thi greeb then eene
quinne met sin hond oc vilde taghe
po iomfeuA maria oc strax forwessne
de hennes hand tha græd hon saare
oc forbad iomfru maria oc bad hen-
ne miskunde sig tha bad iomfru ma-
ria henne bede til barnet at thet vil-
de forlade henne sin skyld oc hon bat
barnerA forgiwe sine onde gernin-
ger. strax fek hon sin hand igien. then
samme hon heet salome oc then annen
nache. tha ginge the in i byen och
kallet alt folket sammen oc sade wi
haue seet eth stort vnder. en iomfru ha
b8r|wer fød een søn hon ær som hwn
aldrig haffde fød barn wthen alth
enestæ at hon haffuer myelk i syn
bryst. hon ær alsomskøneste oc reneste
iomfru vthen al smittæ. the haffde til
seet at hiørderne ware po marken om
natthen forti ther ær ey saa stercke
winter som hær ær Then samme
nat om mid nathens tide som gud
wor fød tha kom engelin til hyrder
ne oc sagde wi kongiøre eder stor
glæde at gutzsøn hauer taget man-
dom oc ær fød i nath aff een reen
iomfru i betleem tha siwnge englene
Gloria in excelsis deo. oc rheA hørde man
ghe ængle sivnge met them gutzloff
Hyrderne ginge strax til betleem
oc badhe til barnet oc fwnneth i
een krubbe som englene haffdhe
saght them vcA sagde hwat engelen
b8v| haffdhe sagt them. tha gick ioseph
bort i byen oc fek seg eth annet hus
til iomfru maria oc then samme nath
sprack een kelde i rom oc fløt olye
aff dag oc nath thet saa mange folk
oc then samme nat gick keyser Au-
gustus oc saa op i hemmelin oc saa
een stierne i then stierne stodh een
iomfru oc haffdA eth barn paa sijn
arm. then stierne war lywss oc skin
de offuer mange land tha war han
forfæret oc vndrede ther møghet
po oc sende bud effter the wiseste
mestere i hans landh wore at the
sculle siæ hanum hwat then stiærne
sculle bety Tha wor ther engen aff
them thet kunne siæ. tha kom en gam-
mel frwe som heet sibilla oc sagde
then stierne betyder at cristus ætA fød
c1r| aff een reen iomfru ther aldrig hafde
fælie met man. thet barn ær gutssøn
oc scal vorde koning i iherusalem
oc ofuer iorden Ther keyseren hør-
de thet tha fick han stoor ytmyghed
i sith hiærte. thi han haffde til forne
bud ower alle sine land at the scul
le hawe hans belede oc bede ther
til oc holle hanum for een gudh. tha
bød han offuer alle sine rige at the
sculle bede til een gudh oc nedher
bryde the belleder som therA hafue
giort til hans heder. tha wor ther
oc eth templeth i rom som the ro-
merske bygde i tolff aar Men the
wore frij for al strid oc hafde frijt
ther thet wor bygd tha offrede the
til theris affguder oc spurde huor
lenge thet sculle sta tha suarede the
c1v| igen solenge til en iomfru føder fos-
ter then tid the thet hørde tha wore
the glade oc sade at thet sculde sta
ewinnelige forti thet vor vmøligt at
en iomfru sculle føde foster oc screff
ue paa templens port eller dør thet-
te ær thet ewige frits tempel men then
samme nat som gutz søn wor fød tha
fald thet neder i grunnen oc alle an
dre affgude saa wel i egipte land
som i rom oc then samme nat som thet
wor mørkes then tid som ihesus fød
dis tha wendis natten om kring til
klar dag oc mange at skillige træ
som wore i skog som heet engadi
finge løff oc gafwe fruct aff them.
paa hemmelin sage mange menniske
iij skøne soler oc ther the haffde stan
det een føwe stund tha ginghe the
c2r| til hope oc thet bleff een sol alsom
men met hwilke betydes at then vor
fød som wor trefoldig i sin persones
wegne oc alligewel een sand gud
som wor megtig at gøre vnderlige
ting sa wel paa hemmelin som paa
iorden ¶ Ther barnet war otte da
ge gammelt tha sankede iosep sine
wenner oc loth om skære iomfrw
marie søn som moyses bøt i logen
oc lod hannum kalle ihesus som enge
lin bad hannum ¶ Ther guts søn fø
der wor thedis een skøn ny stier-
ne for alle menniske sodan een wor
aldrig før seet oc hon liwssde off-
uer al werden oc hon wor møghet
større en andre stierner. met then stier
ne betegnede guts søn at han wor
all werdens herre oc vor fød aff en
c2v| iomfru. then tijd the hellige iij. ko-
ninger fornumme aff kloge meste
re at then stierne betyde at ihesus
wor fød forti at the hafde weret
i langt tijd paa eth høgt bierg oc
taget ware paa then stierne nar hon
sculde komme forti ath een prophete
som heet balaam haffde thet spurt
mange aar til forne Tha redde the
helige iij. konge them til och toghe
guld røgelsæ oc mirram oc møgen
annen kostelig ting oc fore aff stæd
met møget folck oc toghe met them
store dromedarij dywr som bare
theris klæder oc annet hwat them
giordis behoff i saa langh wey
oc fore effter stiernen oc them totte
at hon foer fore them i skynenA oc the
fore effter henne offuer marck och
c3r| hæde oc haffde enthet hindher aff
watn eller annet vføre oc then tijd
the komme noghet nær iherusalem
tha kom ther eth stoort taagh oc
stierneA hon bleff vsynlig Somme
scriffue at the helge iij konge fun-
nes aldrig før en ther oc spurdhe
hwer annen hweden the ware komne
oc hwat the wilde. oc tha sware-
de een aff them oc sagde Jegh ær
kommen aff affræA then koningh som
wor fød i iøde land Tha swaret
the andre tho oc sagde at the wa
re oc komne ther fore at een stierne
fulde them dijd Men somme scriue
at the fuldis at fra theris land oc
dijt oc ware alle iij brødre J hwil
ket som war tha wore the gudh
lydighe Tha redhe the helige tryA
c3v| konger i iherusalem met møget folck oc
met stor ære som sodane werduge
konge wel burde oc rede op i staden
for koning herodes slot oc sende
but tijl hanum po hans pallatz oc lo-
de spørie at hvar iøde koning oc the
ris herre vor fød oc hvar the scul-
de finne hanum then tid herodes oc
iøderne hørde thet tha wore the sorg
fulle oc vore som the hafte tha ner
wærehA fra theris sind aff sodanth
spørsmol oc at the wore kompne tid
tha søgte the mester i templet och
spurde them at huar cristus sculde fø-
dis tha swaret the oc sagde at thet
stot screffuet at i bethleem sculdhe
fødis cristus guts søn tha reddhe the
strax oc wore ey vten iij tijmæ i ihe
rusalem tha sende herodes lønlighe
c4r| but til them oc spurde nar the haf-
de først seet then stierne oc bat them
fare bort oc nar the haffue funnet
then koning oc offret hannum at the
sculde kumme igen til hannum oc sag
de at han wilde oc fare til then ko-
ning oc offre hanum sith offer oc gø
re hanum hæder oc ære ther the kom-
me vten staden tha soge the stier-
nen oc hon foor fore them i betleem
och steddis offuer thet huss som
barnet wor inne ther the komme
hænder byen tha ginge the hyrder
moth them oc sagde them hwat the
haffde seet oc hørt then nat cristus
wor fød Wij withe at i ære komp
ne at see thet barn thet ær thet skø-
neste barn i werden kan were oc wi
wille følge eder tijd som barnet ær c4v| SOmA the helige iij koninghe
the komme til byen tha slo the
theris pawlun op oc rede them til
som the sculle gaa for saadan een
werdugh herre Tha førdhe the
them i theris kongelige klæder oc
toghe met them kostelige guld och
røgelse oc mirra oc offrede barnet
oc ginge op i byen met stor ytmyg
het ther the komme til thet huss som
barnet war inne tha sath stiernen
offuer husset oc gaff segh høyt op
til hemmelin oc gaff sit skijn in i hu
set tha inginge the helge iij kongenA
til barnet met stoor ytmyghet och
iomfcuA maria lod them see barnet
oc saa offrede the strax til barnet
oc finge iomfru marie thet samme
offer tha lowede hun gud. tha bø-
c5r|de the henne gode nat oc toge loff
aff barnet oc fore hiem oc ginghe
til theris paulun oc giordhe there
hwer annen ghestebuth om then
affthen at the wilde fare til hero-
dem igien om morgenen Men om
natten kom guts engil till them aff
hemmelin oc bad them fare hiem til
theres egne land at een annen wey
at the sculde icke fare til herodem
igien forti at han wilde sla barnerhA
i hiæl Tha giorde the effter enge
lens raad oc fore een annen wey oc
ware i thw aar før en the kom-
me til theris lande igen. ther hero
des spurde at the helge iij konge
ware hiem farne tha war han mø-
get hastig oc wred at han saa war
swigen. tha bøth han sith folck ath
c5v| ride effter them oc gripe them oc sla
them i hiel. gut som frelser sine wen
ner alle sammen han flide them i the
ris behold tha wilde herodes haf-
ue send sine swenne til bethleem oc
ander sted i sine land at lade i hiel
sla alle swenbørn ther ware tha fik
herodes keyserens but at han sculde
strax fare til rom oc ther fore kunne
han icke fremme sin villie met the børn
forti han foor strax til keyseren for
mange kæremol som iøderne haff-
de kærd offuer hannum at han giorde
them store twang oc vræt oc ther tøf-
de han eth aar i rom forti at een aff
hans søner haffde oc trætte oc kæ-
remol ower hannmA for keyseren
SOmA wor herre wor .xxx. da-
we gammel tha sagdhe maria
c6r| til iosep at han sculde gaa til møn-
stret met barnet effther her moyses
log tha tog iosep moderen oc bar-
net oc offret oc fore til iherusalem oc
gick ind i templet oc offrede hannum
paa alteret oc ij tortur dwær met
som iøde sæd war. tha vor ther i tem
plet en gammel man som heet simeon
som haffde bedet aff gud ath han
motte lewe sa lenge till wor herre
toge mandom oc lode sig føde at han
motte were werdug at see hannum i
hans liff før en han døde. tha stodh
han hoos altaret oc togh barnet i
sine arme oc gaff hannum vnderstan
delsse at han vnderstod at thet wor
then samme gut oc thet barn som han
hafde lenge bid effter tha sade han
wel wære meg at ieg haver seeth
c6v| ath guts søn ær worden menniske
tha begynte han then glædelighe
sang Nunc dimittis O herre lad nw
thine thiænere effter tith ord frith
Thi mijne øwen haffue seet thin
helsen Hwilke thu redhe fore alle
folkennes helses antlædhe Seth
lywsset til alle hedninge obenbare
och til israhel thit folkes ære
Tha sagde symeon o maria thet
drøwelsens swerd scal gønem gaa
thit hiærte for thet samme barn thu
hauer hær i templet oc han scal frælse
all werden met sin død. ther the haff
de offretA oc fulkommet logen tha tog
iosep moderen oc barnet oc foor af
iherusalem met glæde oc hiem till
nazaret oc bleff ther men herodes
war i rom. Ther thet aar wor om
c7r| ganget tha kom herodes hiem til
iherusalem strax han kom til sit wel-
de oc til sith mackt tha sende han
sine swenne oc sith folck til betleem
oc andre stæde i sine lande oc lod
i hiel sla alle the swenbørn ther war
fødde i the tw aar Tha kom een
engil aff hemmelin til iosep oc sade
thet ær gutz wilie at thu scalt tage
modheren och barnet och fare til
egipte land oc wære ther saa lengæ
til ieg siær teg til at fare hiem igen
Herodes lader lede effter barnet
oc wil lade thet sla i hiel thi scaltu
fly tha rædhe iosep seg strax som
engelen bad hanum oc tog met seg. ijA
aznæ oc een oxe then ene at sætthe
iomfrw maria paa met barnet then
annen ther lagde the theres ting
c7v| pa oc hwat the haffde met them til
kost oc theris flaske som the haff-
de dricke i saa for han aff stæd som
engelen bat hannum til egipten land we-
yen wor ganze lang och vbekent thi
ther wor icke by eller torp pa the
ris wey at the kunne faa herbergh
the rede offuer en stoor hed oc af-
tenen gick po oc the kunne engen by
see ther the kommeA fare tijl. tha saa
the eth høgt træ sta langt fra them
tha sagde iosep at han wilde fare
tijd oc hwile them there om natten
om han kunne finne ther noget watn
hos ther han kom tid til thet træ tha
kunne han enthet vatn finne ther hos
tha gaff han seg thi at han oc hans
queg thet led nøde aff tørst tha sad
iomfru maria vnder thet træ oc haff-
c8r|de barnet i sit skøt. wor heer han sa
theris trangh som the haffde for
watn oc skøt seg neder aff sin mo
ders skøt oc stack met sin finger po
iorden tha spranck ther strax en kel
de op. tha louede the gud for thet
stordA teghen oc ware glade at the
finge watn tijl theris qweg oc tijl
them selffue oc fylte theris flasker
oc toge met them iomfrw maria saa
at thet wor een dadel træ oc haff-
de mægel fructh paa seg oc woor
wel moth tha saa hon op och be-
gereth aff then fructh oc wijl-
læ gherne haffue aff henne Thet
trææ wor møghet høget oc iosep
wor møghet gammel saa ath han
trøste seg ey at komme opp i thet
trææ och ey heller then drængh
c8v| ther iosep haffde met seg at følnæ
azenen oc oxen tha vnderstod bar-
net moderens begering thi han wor
gud som alle menniskes hiærte och
begering weed. tha bad han træet
bøyæ seg oc legge for iomfru ma-
rie so at hon kunne taghe aff fruc-
then tha wor thet træ strax lydught
oc bøydæ seg nedher. tha tog iom
frw maria aff frurthenA met glædhe
oc the andre toghe met ee medhen
them giordesbehoffA aff then fruct
ther wor paa oc fylte theris sæcke
fulle at there paa weyen. ther the
haffde ædhet oc fult theris sæcke
tha bøth barnet træeth ræyse segh
igen oc woxe met sine grene oc gif
we frucht aff segh. then nath the
bleffue ther at hwile them Hooss
d1r| thet samme træ woxte møget gress
at hans oxe oc hans asszen finge nog
at æde Om morgenen aarlig reede
the them farendis frem ath weyen
som them wor budet aff engelin oc
han wiste ey weyen Gud bewijse-
de sin nade mangfold saa ath alle
the diwr ther wore i skowen the
ginghe alle til barnet och bøydhe
theris hoffuet for barnet oc bewis
the at barnet wor theres skabere
oc theris herre trææne och yrterne
oc blomster oc græs the neyde them
till then wey. som the frem foore i
weyen kumme the til eth stort bierg
paa hvilket wor eth stort hwl och
ther vdaff kom een stoor draghe
hans ande for aff hans halss som en
brennende lowe oc han gick i modh
d1v| Josep oc iomfrw maria the wore
møget redde Jhesus thet welsignede
barn thet sat i sin moders skøt och
gick neder paa iorden i mod dra-
gen ther han saa barnet tha lagdhe
han seg nedher paa iordhen tha
sagdeA the at alle tingh ware thet
barn hørsamme saa wel draghen
som annen tijngh och løbe wtaff
weyen for them tha louedhe the
gud oc rede fræm ath theres wey
til egipte land met thet welsignede
barn
SAaA komme alle the løwer som i
skowen wore oc giorde barnet
stor hørsomme oc neyde barnet met
theris hoffuet panterdyr biørne oc
hyrninge wlue oc andre dyr som
i skoweA wor store oc sma the løbe
d2r| i weyen for iomfrw maria oc faw-
nede henne komme oc læcte oc sprun-
ge oc giorde them ydmydh tiæniste
oc tegnede them weyen som the haf
de wæret menniske oc alle the fugle
som næær wore the sætte them ne
der oc lofuede barnet oc giorde thet
hørsamme meth theris sangh och
met glede vntfinge the theris ska-
bere oc theris herre the fore i gen-
nom ørkenne skow och met man-
ghe stoore hedher oc saa komme
the tijl en annen skow oc ther vor
røffwere som pleydhe ath taghe
fran folck hwat som the haffdhe
och sloge them i hieell Ther the
samme røffuere soghe iomfrv ma
ria och iosep Tha løbe the i modh
them och fangede them oc sagde
d2v| at iosep then gamle man haffde sto-
let then vnge frwe oc wilde entfø-
re henne Wi wille hanum slaa i hiel
oc fange then vnghe frwe oc henne
barn oc henne smaswen tha wor ther
en gammel røuer met them oc han haf-
de sit hus i skowen tha fald thet sa
at han sculde hawe thet roff the fin
ge then dag han wor møget glad at
han fick the fange hiem met seg Jo-
sep oc iomfru maria the wore i stort
kommer. tha haffde theA røffuer een
husfru oc han hade henne saa kæær
som sit eghet liff then tijd hon saa
at han kom oc haffde iomfrw ma-
riam met seg tha fick hon saa stoor
kærlighed til barnet at hon vntfek
them wel oc fulde them i sith hws
oc gaff them madh och dricke och
d3r| hvat them giordis behoff oc red-
de henne eth bat oc bad henne bade
sit barn tha tog iomfru maria oc
løuede oc thoode thet welsignede
barn ihesus thet skinde som sool Rø
werens husfrv hon redhe een skøn
sæng met ræne klæder oc bath hen-
ne legge barnet ther i tha haffdhe
røffuerens husfru eth barn och thet
wor møget saart oc vdslaget hon
lagde thet i thet samme vatn oc too
de thet oc thet fick strax bot oc blef
heelt Tha kom een ind aff thenA sam
me røffuere oc wor oc saar oc han
toode seg i thet samme watn och
bleff strax heel tha tog then gam-
le røffuere oc gømde thet vatn for
stor legedom thet war ey saa stoorth
eth saar oc ey saa gammelt ath strax
d3v| som han strøgh paa aff thet watn
tha bleff thet heelt oc aldrig haff-
de en then siwghe at fick han aff
thet watn tha fick han strax boot
Ther søghte mange tijll hannum
oc tijl hans hostrw oc strøghe paa
them aff thet watn oc finge boot oc
gaffue them store gawer ther fore
saa at han bleff een rijgh man och
offuer gaff at røffue
SOmA the haffdhe wæreth
ther paa then tritie dag oc huilt
them tha wijldhe ioseph wth
paa weyen tijll egipte land Tha
bath røffueren oc hans hustrw at
the sculdhe lengher blijffue there
hvss them Then tijdh the fore aff
stædh tha fulde the them wth och
gaffue them mad oc wijn i theris
d4r| flasker at haffue met them at tæræ
paa weyen oc badhe ath naar the
fore hiem igeen at the sculle kom-
me til them igeen oc røffuerens hus
frw græde ther hon gick fra them
oc befalede them gud och røffue-
ren fwlde them thet lanxsthe och
wistæ them ræth weyen och bath
them well fare Josep foor fram
met moderen oc barnet oc wilde til
egipte land tha wiltes hanum weyen
møget fra saa at the kunne engen
wey see tijl egipte landh som ny-
lijgh war faren och cnghenA stoor
slawen wey tha war han bedrøft
wethA och twilactigh och sagdhe
tijl iomfrw maria Fruwe hwath
raadhe i Thenne weygh ær icke
slawen oc han ær icke nylig faren
d4v| ær thet thin willie tha vele wij giff
ue hanum offuer thi fare wij at han-
num tha moo wij komme i stoor nød
som wi haffue fore weret Skowen
ær lang oc hedernæ ær bræde och
stort arbeyde oc lidet kost Er thet
eders wille tha wille wij wende
oss oc fare til mæret tha finne wij
folck som oss visser weyne oc wij
faa mad at købe for wore pennin-
ge thet ær oss ont at faa paa thenne
hede Een got wey ær icke longh
om at fare Sigh meg hwat thin
villie ær oc hvat ieg scal gøre iom-
frv maria tagde oc swaret ther en-
thet til men sætte sig neder pa ior-
den oc græde ganze saare. thet saa
then helge man iosep oc bedrøuede
se ggantzeA saare at han sculdhe tale
d5r| noget ther hun haffde sorg aff och
græd oc bad iomfru maria at hon
sculdhe icke græde och icke giffue
seg ieg hafuer nv wærre sagde io
sep en all then kommer ieg haffwer
hafft i thenne færd oc hvat ieg kan
gøre for tegh oc for tith barn thet
wil ieg gerne gøre. men græd icke
saa men sig mig thin willie hwilken
wey thu rader then wil ieg gerne
følie teg Jomfrv maria swaredhe
ieg greder icke for the ordh i tale-
de til meg oc ey for mijn sorg men
ieg greder for eders skyld for then
store om hw oc bekommelse i haff-
ue hafft for meg siden ieg worde
eder bruth oc lider nøth for mijn
skyld i fræmmede land oc i haffue
giort meg oc mith barn stor thiæ-
d5v|nesthe som iegh haffdhe wæreth
edhers frwe tha bath iosep iom-
frw mariam ath hon sculdhe icke
grædhe iegh troor wor herre soo
wel ath woss wordher enthet at
skadhe Men the saa taledhe tha
laa barnet i sin modhers skød oc
soff Tha ran thaare aff iomfrw
marie kijnbeen oc paa barnet ath
thet wognedhe och loo at henne
Tha wor herre ihesus saa sin mo-
der grede tha racthe han opp sijn
hand och togh och strøgh taarene
aff sin benedide moders kynbeen
oc kyste sin welsignede moder oc
hugsvalede henne tha spurde iosep
iomfrv maria at thet hun sculde siæ
hannum hwat henne williæ war
hwilken wey hon wildhe at hon
d6r| sculde fare Tha swareth iomfrw
maria Kære iosep wij wille dra-
ghe then wey ath mæreth som i
raade oc offuergifue then wilsommæ
wey oc then ørkenne skow
SOmA the wildhe fare theden
tha kom gutzs enghell aff
hijmmelen och trøsthedhe them
och sagdhe saa ioseph twile icke
iosep thv helge man far fram tijl
egipten ieg will fylge tegh och fly
edher got frædh thet i sculle fare
i tywe daghe thet wil ieg fly eder
fræm i thre daghe Een dagh tha
fore the paa weyen tha begynthe
ther at komme en stoor storm och
fløth stoor ræyen nedher paa ior-
den Gudh then som war barneth
han hulth opp sijn handh i modh
d6v| regnen oc han gaff seg op i gen och
the bleffneA enthet wadhe aff then
regen for barnsens hellighet. the
fore fræm oc komme snaart thijl
egipte land ther the komme tijl landet
ther funne the eth stort træ høyt och
wijth ther komme folck oc toge aff
thet samme trææ oc holde thet foer
een gud oc offrede tijl trææt fææ
oc faar oc annet queg thet anname
de the herre i templet wore til the
res æyet behoff tha skede ther eth
stort iærtegen Ther iomfrw ma-
ria kom met barnet til thet træ tha
bøyde thet seg næder til iorden met
sine grene oc løff oc bekende ther
met sin herre oc skabere tha sætthe
the them neder at hwile them Tha
ropte the diæffle i trææt vore met
d7r| høy røsth och sagde saa Guts søn
hvat gør thu here i thet land thu
gør oss stor skam we oss for gester
wij mve ryme thætte næst oc thet
te træ wor mester ær kommeA.
¶ Jomfru maria fooer ind i egip-
te land tijl een stad heeth spleneis
ther kom the sildig om afftenen oc
wore vbekende saa at the kunne ey
widhe aff hwem the kunne faa
huss J stadeA wor eth bede hwss
som wor all affgude kirke hoos
kirken vore en port tha fore the ind
oc bleffue then nat om mitnat hør
de the møget rob offuer stadhen
op i lucten barmelige oc greselige
røst wee oss alle til thenne tijd wor
herre ær kommen han ær neder faren
aff hymmelin Han ær kommen oss
d7v| alle dijeffuele tijll werher moothA
hær tijl thette land Hwo haffuer
send bud effther hannum han ær
fød aff en reen møø thij maa wij
alle fly wij maa røme wore boli-
ghe wore bolighe ære alle ned fal-
ne och søndher slaffueA Wee thw
ioseph t hwA gamle man hwij før-
dhe thu tijdh barn hijdh Aff thet
græselighe rob som diæfflene rop-
the Tha bleff folcketh møget for
færeth och løbe sammen och gaff-
we them och woore reddhe och
fructhede ath stadhen sculdhe for
gaa och sagdhe saa Wij wille gaa
tijl templet och bedhe tijll woore
gudher Ther folcketh kom i tem-
plet tha saaghe the ath alle theris
affgude wore neth falne Jupiter
d8r| oc Saturnus Mars MarcuriusA
oc alle the andre affgude som wo
re i templet oc i alle andre affgu-
dhe kirker som wore i egipte land
the wore alle neder falne oc laghe
i onde made somme haffde møst
armene oc benene oc somme theris
hoffuet oc hender oc somme wore
slaghne mith i thw Tha sagdhe
folket Wore gudhe the ære sam-
me næth falne som oss haffue al-
tijdh hulpeth i wor nødh Wij mo
frycthe at thet gaar oss ey som thet
gick then mectighe koning pharoo
Then tijd han rædh i thet rødhe
mæær effter iødherne tha druck-
nedhe han meth alt sith folck och
hans herreA och førsthe Meth
thette samme teghen som wij nv
d8v| see po wore gude at oss kommer
ther fore plawer Somme aff folket
sagde hær ær kommet fræmede gu-
der oc the haffue brudet vor fredh
oc stridet moot vore guder oc wij
wide ey hwo the ære oc hwen the
ære kommeA thet kere wi for vore guA
HErtugA Eufrodosius (de
som wor herre offuer staden
ther han hørde thet stoore rob oc
ynckelige lad ther wor tha spurde
han hwat thet war The sade han
num hwat the haffde seeth oc hørth
tha wor han møget sorgful oc gik
strax tijll templet och bleff møghet
forfæret at han saa sine gude ligge
i sodan sleme made sønder slagne
och nedherfalnæ paa iordhen och
ropte høyt O wee hær ær skeeth
e1r| eth stort teghen oc hwar scal thet
gaa oss hær effther hwo mwnne
then stercke gud wære ther hafuer
saa møghel mackt som haffwer
dreffuet wore gude bort oc sønder
slaget theres beleder. wiste ieg hoo
then mectuge gud ware tha wille
ieg hædre hanum Wore gude dwæ
icke til ath wære them eller hielpe
them sielfue thi wille wi icke mere
koste paa them Hertug eufrodosius
gik vth aff templet oc spurde om
ther wor nogher ther wiste hwo
then mectuge gud ær eller war han
ær Tha saa han iomfrw maria oc
sad paa een steen oc hafde sin søn
i sin skøt oc han saa iosep then gode
man staa huss henne tha bleff han be
hendelig. tha han saa the fræmede
e1v| gester. gud leenthe hans hiærte och
han gick fræm til them oc spurde i
hwat land at the wore hieme och
huart the wilde fare met thet vnge
barn Josep swarede wi ære hijdh
kompne aff iøde land Hertughen
begynte at forstaa at the tegen som
wore skede at hans affgude ful-
le nedher thet skede for thet sam-
me barn som wor kommet tijdh
Hertughen gick strax til templeth
och kallet folket sammen och sag-
dhe Wille i see hwat tegen hær ær
skeet oc hwij wore gudhe ære ne-
dher falne gar hith tha maa i sku-
dhe eth barn oc een skøn frwe thet
ær thet barn ther propheten bala
am haffwer screueth om i sijne
bøgher och the ære hære i landeth
e2r| oc screff han soo aff iødhe sleght
Thees en stierne hon scal gijffue
sith skijn offuer all werden Jegh
kan kenne paa thesse teghen ath
thet ær thet barn som propheta ge-
remias aff scref som aff thette land
wor fordreffuen och then prophe
te ysayas thet finne wij i theris bø
gher screffuet aff gud i hijmmeri-
ghe som skapt haffuer iorderighe
scall wordhe eth ræth menniskæ
oc han scal wære hærre hooss oss
paa iordhen Och scal ladhe segh
føde aff een reen iomfrw oc i sijn
barndom scall han komme hijdh
til worth land oc rige oc han scal
fordriffue wore gude The kunne
icke bliffue for hannum han ær och
them saare i modh For hannum
e2v| haffue the fallet nether oc ieg sier
ether for sant at nv eth aar sidhen
ther the thre kongenA i gømen thette
land fræmede oc vbekende fore til
iherusalem oc søgte thet ny fødde
barn som sculde worde megtugh
i hemmelen och paa iorden och the
konge haffde met them mangehande
kostelige offer oc them fulde en ny
stierne hon war stor oc møget klar
Solen kunne icke mintske hennes
skin oc hon fulde them til thet sam-
me land som gud oc menniske wor
fødh hemmelens oc iordsens herre
then samme stierne soge wi alle open-
bare tesse tegen the ære skæde for
thette skøne barn thet sier mit sind
meg at barnens moder ær en reen
iomfru Wij maa thet mercke ther
e3r| met at i afften the kumme met barn
net her til staden tha falle alle wo
re guder neder Hertugen sagde til
iosep Sig meg thet thu gode man
huar thet ær i sandhet om thette barn
oc om then vnghe fruwe Josep han
soo til iomfru mariam oc spurde hen
ne at om han sculde sie hwat han
wiste i sanhet om barnet och om
ether for alt folket Jomfru maria
swarede. siæ i hanum sandhet som
i wide oc dyliæ inthet ther vdi. tha
swarede iosep Herre the ord som
i sagde om thette barn thet ær alt
sandhet oc tesse moder ær een reeuA
iomfru oc ær vsmittet aff nogher
man oc ær reen for all synd aff gutz
nade wor hon met thette barn En-
gelin sagde til henne at hon sculde
e3v| vndfange guts søn oc fødde han-
num hans naffn sculdhe kalles ihe
sus Hertugh eufrodosius sware-
dhe hær maa i nw høre ath mijne
ordh som ieg saffde ære i sandhet
han ær nw hær kommen som pro
pheterne screffue Josep sagde her
re hør nw megh hon baar thette
barn vthen all wee oc føddhe ther
for vden alt angest Ther vor vta
lighe engle hoos henne ther hon
fødde thette barn henne til tiæniste
ære oc glæde oc siwnge barnsens
loff. offuer thette samme huss tee-
dhis een ny stierne hon gaff sith
skijn langt bort i fræmedhe landh
hon forløffte the helghe tree kon-
ghensA samwittighet ath the vn-
dherstodhes paa hennes skijn oc
e4r| skickelse ath wor herre wor fødh
som styrer bodhe himmerighe oc
iorderighe och the foore effther
then stierne tijl bethleem oc the fun
ne thette barn oc offredhe theres
ofuer oc bade til thette barn oc ga
we thet mange kostelige gaffuer
som the haffde ført met them hero
des koning som wor koning offuer
landet han fick thet at høre ath thet
barn wor fød ther i lande som sculde
wære soo mechtugh een konning
ther haffde han stoor awindh och
hath til barnet oc han sende sijne
swenne vth at søge effter barnet oc
sla thet i hiel tha kom gutzs engel
oc bad meg tage moderen oc bar
neth och fare hijdh Soo haffwer
gud forseeth oss i thenne langhe
e4v| wey at ingen ting kunne oss skade
saa ære wi hijd kompne aff guts
forsyn. ther thenne gode man iosep
haffde thet sagt for alth folket tha
gick alt folcket til iomfru maria oc
fulle paa theres knæ oc badhe tijl
barnet oc vndfinghe them wel och
the kyste iosep for sin mund oc spur
de hanum huat them giordes behoff
til moderen oc barnet oc til seg oc til
sin swen thet wille the giffue hanum
oc finghe hannum strax eth huss ther
the sculde wære i oc gaffue them
hwat the sculde paa holle the ba-
re them nogh madh oc hwat them
giordes behoff Ther bleffue the
siw aar Josep begynte at tage sin
timmergerning oc iomfru maria be-
gynte at gøre purpur oc annet silke
e5r| border oc lijner oc andre kostelige
ting The gode qwinner i stadhen
wore the ginghe til henne met stor
traa oc skode thet skøne barn och
bøde them til at wære i tiæniste met
henne oc gøre henne ære oc hulpe hen
ne met theris gauer Jomfru maria hon
forthiente thet wel hon leffde saa
tucteligen at alle the henne hørde oc
soghe gaffue henne loff oc kallede
een gode quinne och holde henne i
werdughet som een drotning oc
bade til henne oc henne barn oc sag-
de at the wore kompne aff hemmelin
alt egipte land til frommæ Nar een
fan een annen sorgfuld men hon wor
ther tha sagde then ene til then an-
nen Kom oc gack met meg til iom-
fru mariam oc see hennes barn. tha
e5v| fangher thu hugwalelseA ath thin
sorg bort gaar Tha begynte iom
fru maria som hon wel kunne ath
gøre sijn welsinedhe søn een kior-
tel hon knøtte hannum aff garn off-
uer stocke som man gør hanske
oc hvwer han wor hannum saa
wel til maade at enghen kwnne
skære een kiorlelA nogher menniske
bæire tijl maade sijd oc wijd nog
han aldrig bleff vreen eller sleedet
han bleff soo ny alt thet wor her-
re gick i hannum och soo fauwer
in tijll longefredagh han leed sijn
pyne som han wor then dag Jom-
frv maria førde hannum førsthe
i hannum thet wor then brune ki-
ortel som woor herre gick i ther
hans apostel fwlde hannum. tha
e6r| ihesus gutz søn wor soo gammel
effther sin fødsel ath han sculdhe
gaa oc tale tha begynthe han icke
ath ladhe ledhe segh som andher
børn oc ey gick vtij met benke men
han reysde seg selff op oc gick strax
trøstelige paa bodhe beeuA och ey
fald han Tha han begynthe ath
tale tha talede han strax ræth och
redelighe Han taledhe ey halffue
ord oc ey lespede som andre smaa
børn gøre nar the næmme førsth
at tale Jomfrv maria bad sin søn
gaa och læghe meth the andhre
børn at folket sculde see hannum
tha gick han strax Thette godhe
barn ihesus thet wor altijdh sijn
welsignede oc benediede modher
lydijgh Ther han kom tijll the
e6v| andre børn tha glædis the aff hans
lægh Hans læg war vthen al skaden
oc haffde then læg men haffde ey
førre seet han glømde icke sin tucth
ther han wor i blant the børuA so vor
han saa tucteligh at alle the andre
børn toge gode siær effter hannum
oc wore alle glade aff hans lægh
oc lowede hanum oc sagde at han
wor een vngh gud oc giorde han-
num al then ære oc kærlighet the kun-
ne The børn the ginge al sammen
oc keesde themA til theres koningh
oc toge eth barns kiortel oc brede
paa eth træ oc sætte vor herre ther
paa oc ginge til hanum oc bøde the
ris tieniste oc hulle hanum for the-
ris gud Een dag som ihesus vor
i bland the andre børn tha faldh
e7r| eth aff børnen paa een steen oc slo
sith been sønder tha bleffue børnen
møget sorgfulle Ther ihesus thet saa
tha gick han strax til barnet oc fick
thet sin hand oc bad thet staa op oc
wære sund oc sagde gak met meg
til the andre børn wi wille læghe
met them tha stod han op och war
karsk oc swnd. folcket som thet so-
ghe the sagdhe at han wor guds
søn oc en herre offuer alle tingh
¶ Ther the aar wore om gangne
ther iosep wor met maria i egipthe
land tha kom guts engel aff hem
melen oc sagde Josep dauids søn
ieg sier teg thet at herodes ær død
ther barn wor i mod Tag ihesum
barnet oc moderen oc far hiem till
lande strax thet ær gutz willie Jo-
e7v|sep han giorde seg strax rede som
engelen bad hanum. ther folket i sta
den finge thet at widhe at the wil-
de fare hiem tha gafue the them at
the motte icke bliffue hoos them oc
sagde J thesse siw aar haffue wij
hafft gode æringe wij haffwe ey
haffth stoort wedher ther worth
wijn eller korn eller fææ kwuneA
skade men the helghe haffue wæ-
reth hære Tha haffue wij haffth
tijmeligh werlegh och ære wort-
ne rijghe Josep gaff them eth got
raad oc sagde Bedher icke mære
tijl affgudhe i sculle loffue en her-
re och een gud then som haffwer
mackt offwer hijmmel och iordh
oc haffuer giffuet edhder sieel och
haffuer mackt offuer eders liff han
e8r| racthe them sin hand oc bøth them
godhe nath oc befool them gudh
i himmerige oc fore op at strædet
tha ginge the gode qwijnner vth
tijl iomfru maria och barneth och
gaffwe them saare at han maat-
the icke bliffwe hoos them oc ga-
we henne kost at thære paa weyen
och the badhe henne wel fare och
toghe henne i fawn oc the badhe
gud beware them Tha fore iosep
aff stædh met iomfrw maria fraa
egipte land oc til iherusalem. the
haffde i weyen som the sculle fræm
fare manghe store heder oc ørke-
ne skogæ och wore tijt trætthe oc
mødde Een dag komme the tijll
een stoor beck som wor i weyen
Tha sagdhe iomfrw maria thijll
e8v| iosep huor komme wij offuer thenne
beck. iosep swarede wi mo wade
oss scal inthet skade iegh wil bære
barnet. ther hon tog op sine klæder
oc wilde gaa til beckin Jhesus bar-
net tog i iomfru maries hand och
sagde Kære moder følge meg oc
han gick fore them paa watnet oc
the ginghe effter at therer fødher
bleffue icke waade ther the komme
til thet land galilea tha fore the till
then stad nazaret tha boode sanc-
ta anna there iomfru marie moder
tha fick hon strax at wide at hen
nes fadher ioachim wor døt oc
henne moder haffde een annen man
heet cleophas thet wor ioseps bro
der som fulde iomfru mariam Tha
war sancta anna møget gladh at
f1r| hennes kære dotter wor kommen oc
hennes kære dotter søn ihesus wor
herre. cleophas vor oc glad at hans
broder iosep wor oc igeen kommen
oc the fawnede them wel oc loue-
de oc tackede gud ther them haff-
de wel bewaret oc styrket oc hulpet
i theris reyse tha wor ther en iort
i byen som sctenA ioachim ottæ som
hørde iomfrv maria til effther sin
fader ther bøgdhe iosep strax eth
huss paa oc bleff ther hus iomfrw
maria oc hennes barn ihesus cristus
oc fordreffue there theres tijdh i
gudelighet oc woractigh tijll then
tijd kom at han tog sine discipule
tijl seg
¶ Som wor herre ihesnsA han opwox
the oc øffuede segh i tucth oc ære
f1v| han odh oc drack lege och loo och
soff i sijne barndoms aar ath the
ther omgingis met hannum ath the
sagdhe paa hans gerningher ath
han wor menniskens natuer haff
the han ey leffuet som andre børn
tha haffde the hafft stoor vndher
wet hannum at han haffde icke wæ
reth menniske for then store mackt
och vnderlige gerninger ther the
soghe diæfflen haffde oc vnderstan
det at han wor kommen aff gudh
oc sendh nedher aff hemmelin och
paa iorden hannum til skadhe oc
oss tijl fromme ther fore begynte
han barne seedh ath han wijldhe
geckkæ diæfflen ther met. the ære
vforstannelijghe ther siæ i modh
at wor herre ihesus ichristusA i sijn
f2r| barndom ath han ey læcgthe och
loo ther foore leedh han tørst och
hwngher tijdh woor han sweeth
och kalth Wær oc reghen oc snøø
oc hagel giorde hannum møghet
vmak oc wee thet giorde han alt at
diæfflen sculle taghe testhe bæther
tronet at han wor eth ræth men-
niske Ther wor herre ihesus kom
nedher aff hemelin oc togh man-
dom thet wor diæfflen vwedher-
light oc han bleff swegen ther met
ath woor herre togh menniskens
syndher paa seg Ther wor herre
ihesus kom tijl barnene tha bleff-
we the alle glade oc han tog segh
leeg tijl meth them och the wildhe
alle gerne wære hoos hannum oc to
ghe hannum til theres koning oc
f2v| leegte for hannum oc sprunge oc gi-
orde them glade oc fulde hanum
alle effter oc løbe gerne tijdh som
the wiste at han sculle komme oc lege
¶ Ther boode en rijgh man i na-
zareth hoos iosep hans naffn wor
oc iosep han wor iomfrv marie wen
oc giorde henne oc barnet oc ioseph
møget tijl gode oc gaff och halpp
them som en nw stwndom wæn
gør wet annen Een tijd kom vor
herre ind oc fan sin moder och io-
sep græde tha sagde ihesus hwat
skader eder men i græde soo Jo-
sep swarede Mijn kære herre wij
græde for wor store sorg wor go-
de wæn ær døt han haffwer tijdh
giort meg stort wænskab oc mijn
kære frwe oc han haffde stor kær
f3r|ligetA til teg thethanffuerA han tijd
sagt meg wor herre sagde tijll io-
sep wille i at han scal worde lewen
dis oc leffue hær lenger paa iorden
tha wille ieg kenne edher een lær-
dom ther han maa faa sith lijff i
geen Josep suarede thet ær sielden
skeeth at then som ligger døt at han
haffuer fanget lijff igeen kan thw
thet gøre tha wender thu wor sorg
om til glæde iomfrw maria swa-
reth. hører huat han siær edher oc
merker thet ihesus sagde hører huat
ieg siær edher Gaa bort ther som
then døde iosep ligger oc tale tesse
ord i hans øre oc lader enthe an-
net menniske thet høre Jeg beder
teg wet hannum ther haffuer wald
bodhe offuer leffuendis oc offuer
f3v| døde ther oss haffuer giffuet siæll
och han ær woldig offuer al wer-
den soo hederA ieg tegh at thu opp
staar oc leffuendis met megh gaar
saa badh megh thet barn ihesus
Tha gick iosep strax tijd som then
døde laa oc sagde the samme ord
som ihesus lood hannum obenba
re och worA bode karsk och swndh
i then samme stundh Woor herre
forbøt them ath tale ther om thet
ther wor skeet oc holle thet lønlige

EEnA dagh gijnghe alle børne
ne sammen oc læcthæ och to-
ge ihesum meth them och gijnghe
vth paa marken ther som leer och
lim laa graffuet wor herre sætthe
segh ther nedher och han tog met
f4r| sijne hender aff lim och iordh och
tryckte thet tijll sammen och han
giorde skøne smaa fwglæ lijgher
wijs som the flwæ i marken ther
the andre børn thet saghe at ihesus
haffde giort saa skøne fwglæ tha
loæ the ther at och wilde gøre an-
dre fwglæ effther hans Thet vor
iødernes søndagh ther then leegh
skede tha kom gangende een gam-
mel iødhe och saa thet ath the soo
legthæ oc sagdhe i holle icke sønda
ghen hellig oc han wor wræd oc
straffede them at the wore dieff-
uelssens børn i bryde eders helghe
dagh ther meth och fortørne thin
gudh møget ihesus thet gør thw
the andre børn taghe alle effther
syn aff teg oc bliffue alle fortabede
f4v| ihesus swarede thet weth gud om
thu holler thin søndag soo helligh
som ieg. thu scullt icke robe offuer
meg. then gamle iøde løb strax tijll
oc wilde heffne seg offuer ihesum
oc spille hans lægh oc bar opp sin
fod oc wille trade hans fugle Je-
sus thet ey fortrød men han sloo si
ne hender sammen som han wilde
forfære fuglene oc ther met spilde
han sin lægh the fwgle bleffue al-
le leffuendinsA oc flwæ alle i lucthen
Strax ihesus slo sine hender sam-
men oc sagde eth ord soo fijnghe
the lijff oc fiære oc flvæ op i modh
solen i blant andre fwgle fra then
iøde them wilde trade han mot-
the tha lade them flwæ
¶ Een mester i then gamle ee sagh
f5r|de til iosep lad ihesus komme til lære
thet motte komme til stor ære han ær
subtijlig aff sijnne som noger kan
finnes oc haffuer møget wel giort
som wi haffue seet oc spurt lat hanum
thet forsta om han wil vnder vor
ee gaa til scole oc haffuer och thet
barn herdelige priset thet at holle
wore søndage. han kan brøth aff
iorden gøre oc bage thet i solen han
hængher och sijne kleder i solsens
skijn oc grødder oc kanner oc haff-
uer mange høueske sæder oc aff thet
reene watn gør han sødeste drick
oc wore tiæneres børn følge hanum
vth oc ind oc alle stedher aff husen
ære at the maa hoos ihesum wæ-
re the wille stadelige hoos hannum
blifue man kan them ey fran hannum
f5v| driwe the siæ aff hannum mange
behendelig ting i hans gerninger
Merck iosep hwat ieg mener lad
hannum betijde begynne eller ther
motthe møghet anneth aff kom-
me lath ihesus til scole gaa oc ladh
hannum andre lære faa til mester
iordan ath gaa ther maa han bæ
re lære fonghe at ther ey aff kom-
mer mære last Josep prøffue thet
beste Wor troo ær soo at han scal
wel lære oc forstaa bethre en an-
dre smaa børn Joseph swaredhe
Mester iegh wil ladhe hans mo-
dher thet forstaa at hon tall meth
hannum at han gaar tijl scole han
haffuer henne møget kær och ær
henne lydigh Jomfrw maria bat
ihesum gaa meth segh tijll scolen
f6r| och badh hannum nemme hwat
scolmesteren lærde han wor strax
redhe och gick met iomfrw maria
tijll scolen the befaledhe hannum
scolmesteren oc the bade hannum
at han wilde lære hannum well the
wilde hannum vel løne kænner han-
num at læse oc scriffue met sagmo-
dighed slar hannnmA ey hastelige
han bliffuer wel got at lære Jhe-
sus gick in i scolen oc scolmesteren
fick hannum een bog oc begynthe
at lære hannum Och alt thet han
begynthe ath lære thet kunne han
wel tha wijsde han hannum then
første bogstaff som ær A tijl naffn
Presterne ær thet nw wel kenth.
Mestere met eders loff maa iegh
f6v| eder bede Siær meg huat thenne
bogstaff ær oc hwat thet ær beteg
net met Mesteren sad lenge oc ta-
vede oc kunne hannum ther paa en-
thet sware men begynte at worde
vreed tha sagde ihesus then bogstaff
betegner møget got thet ther haf-
uer wæret fran ewig tijd och scall
bliffue til ewig tijd thet ær gud aff
himmerige oc tegner een deel aff
meg MestecenA sagde hoo æst thv
wilthu thet siæ meg om thu æst en
diæffuel eller gud thu gør aff meg
thin spot ieg meen thu æst een en-
gel eller guts søn aff hijmmerighe
crist thu haffuer icke barn syn iegh
kan icke andworde tegh thu æsth
bætre mester en iegh icke kan ieg
lære tegh Gack vth aff mijn scole
f7r| ieg wil enthet haffue teg gack vth
fra mijne børn mijn lærdom gørs
teg enthet behoff En tog thu esth
vng tha kant thu møget mære en
ieg kan eller noger tijd lerde hwo
thu æst thet wiste ieg gerne Tha
gick ihesus hiem til sin modher oc
hon fick at withe hwor scolmeste
rens tale oc hans tijll gick ther loo
hon ther aff hemelige weth segh i
sith hiærreA tha vntfick hun en sorg
i sith hierte aff thet store hadh hon
fornam at iøderne begynte til hen
nes kære søn som i faa snart her
effther at høre.
SOmA then prophete zacha-
rias hwsffrw sancta eliza-
beth fijck then thijnne ath hen-
nes fenckæ iomfrw maria woor
f7v| hiæm kommen fran egipte landh
tha wor hon møghet glad oc rede
segh oc foor tijl henne tijl nazaret
oeA togh sin søn sanctus iohannes
baptista meth seg ath han sculdhe
tha see meth sine øwen then han
længhe kænde før en han wor fød
och før en han woor tha selff fødh
ther iomfruw maria søgthe sanc-
ta elizabeth Ther hanA saa iom-
frw mariam tha sagde hon tijl hen-
ne Wær welkommen een iomfrw
reen och saa ihesus thin kære søn.
Loffuet wære gud aff hemmelen
theA eder haffuer wel hiem leffuen
des send teg oc thin alsomkæreste
søn ihesus oc thin kære brudegom
ioseph then ædelijghe man Ther
iomfrw maria saa sijn kære fenc-
ke sancta Elizabeth tha gick hon
f8r| strax i mod henne oc favnede hen
ne møghet wel och sagdhe saa
Wær wilkommen mijn modhers
søster dotter gud haffue loff heder
oc ære ther oss haffuer vnt thet ath
wi ære fundnæ i liffue sammen Tha
gijnge the bode oc sætte them sam-
men oc forglømde atA theres vma-
ge Tha gijnge the børn tijll sam-
men Jhesus iomfrw marie søn
och sanctus iohannes sancte elij-
zabeth søn the fawnendeA hwer an
nen wel oc sagdeA oc wore till sam
men oc the haffde møgel løsthelij-
ghet tijl sammen och søder snack
Sancta elizabeth bleff ther i tree
daghe hoos iomfrw maria the
børn hafde stoor kærlighet oc stor
glæde sammen then fierde dag tha
f8v| foor sancta elizabeth tæden meth
sin søn sancte hans oc sancta eliza
beth bat iomfrv maria at hon scul
de komme til henne oc bliff hos hen-
ne i tho eller træ maneder oc sanc
tus iohannes bat at hon sculde ta
ghe ihesum met seg thij begerede
sancta elizabeth iomfrv mariam hiem
met seg for hon wor nys kommen af
egipte land oc saa at hon haffdhe
brøst i thet hon sculde holde paa
Jomfrv maria fornam hennes wil
liæ tha sagde hun far hiem fore ieg
wil komme effter innen træ dage oc
bliffue hoos eder huor længe i wi-
le Then tijd the wore sammen een
stund oc strax iesus wor hiem faren
fran sancto iohanne so begynte han
at wære vdi ørken oc holle seg fran
g1r| folck tok ware the tid sammen oc
there moder for iohannes moder
wor iomfrv maries moder søster
dotter Sancta anna iomfru ma-
rie moder hon haffde een søsther
hed ysmeria oc thet wor sancta eli
zabeth moder oc theres fader hed
ysacar oc theres moder hedh anna-
fath Somme siæ at sanctus iohannes
wor icke hoos vor herre før en han
døpte hanum the fare ther wild vdi
forti ther wor icke flere propheter i
galilea land then tid vden the tho
the wore tid sammen then heli cristen
het til kommeA oc haffdhe kærlighed
sammen i bægges theres moders
ijffA før the wore fødde.
IOsephA fick sijn swen tymmer
at hugge oc han fick hannum
g1v| mal at hugge effter oc han forgløm
de maalet oc høgh tymmeret for-
stacket then tid han hænte malet oc
lagde ther paa oc saa at thet wor
forstacket tha bleff han forfuldA oc
fructede sin herres wreed oc stod
hoos tymmeret oc bedrøuede seg
at tymmeret wor forstacket oc for
derffuet. thet barn ihesus kom strax
gangendis oc spurde swennen hvat
ær teg skeet men thu æst so sorg ful
han svarede Kære ihesus ieg sculde
rætthe thette tymmer effther eth
maal oc glømde maalet oc forsaa
megh och høg thet for stacket. ihe
sus sagdhe iegh wijl teg wel hiel-
pe at trææne sculle worde langhe
nogh holt hær met thine hender oc
dragh iegh wijll holle at then an-
g2r|nen ænde thet scal worde ræth oc
lang nog Swennen swarede wor
herre til the ord oc sagde Thette
haffuer ieg aldrig seet fore at man
kunne draghe trææ ath the kunne
worde lengere the ther laa huggen
paa iorden Wor herre ihesus sag-
de Gør som iegh bedher tegh iegh
wijl gøre trææne længre Swen
nen begynte at lee oc vor herre ihe-
sus togh ath then æne endhe och
swenneA ath then annen ændh och
droghe met bode hændher soo ath
træne worde rætte oc til mode lan-
ge tha tackede swennen ihesum. ma-
ria then ræne iomfrw kom gangen
dis osA saa at ihesus drog paa træne
tha sagde hon hvat gør thu mijn
kære søn Jhesus swaredhe thette
g2v| træ vor forstacket ieg wil gøre thet
lengræ tha loo iomfrv maria och
wor glad at hon saa hans stoore
mackt Thet helie barn iesus gick
een dag vth at leeghe meth andre
børn paa een slætthe ther laa een
stor steen the begynte mangehande
leeg Somme leegtæ oc somme sprun
ge En ihesus sad oc saa ther till then
stundh the andre leghte ther wille
een aff the børn springe neder aff
stenen oc fald neder paa howedet
oc laa døt hoos stenen the børn blef
we saare forfæret oc løbe tijl byen
oc sagde at thet barn wor døt fal-
len aff sthenen Barsens wenner
wore sorgfulle oc hastige oc gaff-
ue then skyld paa ihesum iomfrw
marie søn Hans frænder sagdhe
g3r| oss ær skeed stort wetermot aff io
sep søn wort barn ligger nw sla-
get hær i hiel ther iosep oc iomfrw
maria thet hørde at the gawe kæ
re offuer hennes søn tha wiste iom-
fru maria wel at hennes søn wor
vskyldig oc sagde. mijn kære søn
huat tycker teg wi wille gøre om
thenne løyen the acthe ath gøre oss
vether willie Jesus swarede mijn
kære moder en tog ieg ær vskyl-
dig tha siæ the megh møget falsk-
het oppa thet ieg aldrig tenckte at
gøre mijn kære moder the sculle
tog wide at ieg ær vskyldig ther i
tager barnsens fader met eder oc
følger meg then døde scall orsaghe
meg oc siæ huorledis han fick sijn
døt Josep oc iomfrv maria the to
g3v|ghe then døde barns slæctinge oc
gijnge tijd som thet laa Wor herre
ihesus bad thet døde barn at thet
sculde siæ for alth folket obenbare
hvar thu æst fallen oc om ieg sloo
teg eller giorde teg noget ont tha
sig ræth sanninghen ther pa. thet
døde barn talede met eth reddhe-
light maal ath alt folket thet hør-
de som ther stode om kring Kære
ihesus iomfrv marie søn thu gør-
de meg aldrig noghet ont oc thw
æst ey woldig i thet fal Jegh fick
thet siælff oc thet ær megh i modh
at the skylde teg for mijn død giff
meg thijn welsignelsse Wor her-
re sagdhe men thu haffuer giorth
orsaghe tha scall iegh gijffue tegh
thet tijl løn Thu scalt faa tijd lijff
g4r| och thijn helbrede igeen Stad op
oc gack oc wær sundh och karsk
Strax wor herre ihesus haffdhe
saght thet ordh tha saa men then
dødhe menniske wære leffuendis
oc swnd som til forn J thet landh
som nazareth laa ther gick thet barn
ihesus vth aff een stadh och stodh
hos een bryn Strax kom ther eth
barn gangendis aff byen oc haff-
de eth sten kruss i sijn handh then
tijdh thet kom til brønnen oc scul-
de taghe watn ther i Tha faldh
krussen sønder oc barnet bleff sorg
fult oc grædhe och gaff segh saare
for krusset at thet wor sønder fal
let Och thet barn fructæ sin mo-
ders wrædh Tha gick thet barn
ihesus til oc hugsswale thet oc sagde
g4v| lad aff at græde ieg wil helpe teg
gack bort oc hænt meg skarderne
ieg wil gøre thet heelt thet samme
barn gick bort oc hænte the smaa
stycke oc lagde them for ihesum Han
gaff sin welsignelse offuer them oc
strax bleffue smaa stycke heel igen
som the føre ware oc barnet togh
kruset oc bar sin moder hiem. ther
effther komme mange børn oc haffde
kruss met them oc toge watn i them
thet samme barn ihesus sadh qwer
wet brønden oc haffde icke krus
met seg at tage vatn vdi. men han
tog een deel aff sijn kiortel skøt oc
lod vatn vti oc thet ran icke vt men
han baret som thet haffde wæret
vdi eth krus ther haffdhe andhre
børn møget vnder po Josep vilde
g5r| saa sijn ager met korn ther han foor
vth met sijn swen tha fulde thet barn
ihesus ther the komme paa ageren oc
sculde tage korn aff sæcken Woor
herre gick tijl oc togh tree næwer
fuld aff korn i sith skøt oc lod thet
vth paa ageren oc thet løb all ageren
offwer thet woxte opp offuer alle
ageren oc war sa tyck oc saa well
woxet thet aar oc so møget korn op
paa at alle the folck theA soge thet
haffde ther stort vnder vppa ath
han haffde thet saa giorth thi thet
vor icke voxet aff so lidel een sæd
so møget korn ¶ Hos nazareth vor
een siø som heed mare galilee tijd
gijnge børnene vt oc læcte oc toge
ihesum met them ther the komme tijl then
siø Tha wordhe the fijskæ woor
g5v| som løbe hænder landhe tha sag-
deA Wij wele gøre oss smaa parcke
och graffue them ath watnet kan
løbe vthaff siøn och i them Strax
woor ihesus fiske watn redhe och
the andre børn giordhe och theres
tha kom ther fiske løbendhe meth
watn vth aff siøen bodhe stoore
och smaa i the graffuer oc parcke
som the haffde giort ihesus oc the
andre børn Then dagh thet ske-
de tha wor thet iødernes søndag
Tha kom ther ganghendis een
gammel iøde oc han wor wrædh
oc straffuede børnen saare oc sagde
til them J gør gantze illæ at i hol-
le icke eders søndagh helligh then
alle folck holle hellig then haffue i
brudet gud lader icke paa eder væ
g6r|re vhæffnd han ladher sin vredhe
gaa offuer eder her paa iorden. ihe
sus thet gør enghen vden thu ath
woore børn brydhe moyses budh
oc fortørne gud Jhesus swarede al
drig sculle tesse børn taghe ondhe
effter syn aff megh The scule alle
wære rijge oc salige hær paa iorden
Jeg rader teg at thu fructer sielff-
uer gut oc holder thin søndag ræt
oc her moyses bud Tha bleff iøden
møget vræd oc wilde hæffne segh
paa the børn oA spille theris læg oc
tradde theres damme sønder och
theres watn och fiske och løbe tha
fald han strax neder pa then sam-
me stæth oc døde Tha kom thet
røcthe strax indh i nazareth och
the gaffue stoor kære offuer ihesum
g6v| for then samme man wor døt oc sag
de alle Josep søn gør oss møghetA
vnd scal han lenger bliffue hos oss
tha komme han wore børn i nød. han
kan møget troldom then lerde han
i egipte land han wil oss ont oc wil
sin troldom paa oss forsøge wi wil-
le alle gaa i mod hannum oc sla han-
num i hiel han ær enthet ræth barn di
efflene ær hannum alle lydige. ther
iosep oc iomfrw maria thet hørde
tha wore the fryctighe at iøderne
sculde wor herre gøre vnd tha sag
de iosep Siger meg fruwe edher
raad iøderne wille hæffne paa oss
oc thin søn at then iøde fal nedher
oc døde Jomfrv maria swaredhe
wij wille gaa strax hwar wi kun-
ne fijnne min kære søn i bland the
g7r| andre børn Finne iøderne hannum
ieg fructer the gøre hannum ont. io-
sep oc maria the ginge vth oc fun-
ne ihesum all æne han kom gan-
gendis paa then samme marck ther
thet samme spell skæde ther maria
saa sin søn tha sade hon. mijn kæ-
re søn hwat giorde then man teg
ther døt ligger Mijn kære moder
then iøde han giorde meg møget e
mod han talet meg illæ til oc wilde
traade megh oc dreff mijne fijske
borth the ieg haffde acthet at bære
eder hiem Mijn kære søn thw ha
wer formøget hæffnd teg thi bæ-
der ieg teg mijn kære søn at thw
wilde giffue hannum sit liff igen for
mijn skyld. tha swarede ihesus ia
mijn kære moder i hwat i bede meg
g7v| thet wil ieg gerne gøre The ginge
til then døde oc mange iøder gijn
ge met them Wor herre gick til then
døde oc rørde hanum met sin fod
oc sagde Stad op oc wer leffuen
dis och ghiff icke mære dom eller
band offuer the vskyldige som thw
giorde offuer tesse børn strax ihe-
sus haffde sagt tesse ord tha stod
then døde op strax oc vor karsk oc
sund oc sagde thette toctege barn
ær kommet nedher aff hemmelin
HOossA then stad nazareth laa
een stoor ørken skow och een
stoor wildhetA och ther wore altid
wille løwer i .worA herre ihesus gick
vth aff nazaret oc gick i then ørken
skow the wille løwer paa skowen
ware imod hanum bode stoore och
g8r| smaa oc the bekendet at thet barn
vor theres skabere oc neyde hannmA
oc giorde hannum ære som the haff-
de hafft menniske sin oc falle pa the
res knæ oc begynte at læghe fore
hannum. wor herre han sætte seg neder
paa iorden ther løwerne soge thet
tha lagde the them neder hoos fore
hans føder oc toghe benedidelse aff
hannum. ther han gick tæeden tha gin
ge alle løwerne effter hannum bode
stor oc smaa. the ther ginge vten by
nazaret oc soge thet stor vnder at
ihesus kom gangendis met løwerne oc
læcte for hannum oc fulgde hannum
effter the thet soge the sagde thet
vor engen barneleg oc sagde ihesus
ær enthet ræt barn løwerne ære han
num alle lydige. ehetA ær enthen then
g8v| ypersthe diæffuel aff heluede eller
thet ær gud ther haffuer wald off-
uer alle diwr wi mene han gør thet
met troldom han nam thet i egipte
land then tijd han wor there thij
haffuer han funnet ther screffuet. oc
samme sade the hvat motte thet wæ
re at saa lidet eth barn kunne nem-
me sodan lærdom som han haver
giort mange vnderlig tijngh Aff
hans ord ær menniske wordeA leffue
dhisA Oss tycker han ær guts søn
oc englene ær hannum lydige The
andre sagde huar maa thet wære
wi kenne wel iosep hans fader thet
ær een god tymmerman han far icke
met troldom oc sodant ting han en-
thet kan. ihesus gaff løwerne offuer
oc badh them gaa borth Løwerne
h1r| begynte alle at falle po theris knæ
oc vntfinge benedielsæ aff hannum
oc ginge igen i ørken oc vor herre
gick hiem til byen the ther stodhe
vthen byen oc soge thet oc sagdhe
Jhesus sig oss thet hwor thet kommer
til at thu kant gange i blant the wil
læ løwer thu æst so liden oc so vng
thu mot komme ther medt i stor
møde oc tage ther aff thin døt. ihe
sus suarede. the wille diwr ære wi
sere en i the vnderstande huo ieg er
oc ther fore gøre the meg ære Jø-
derne spurde huo æstu wiltu thet
siæ oss. wi wete wel ath ioseph ær
thin fader wilde thu leffue som han
thet wore teg nytteligt Jhesus gick
fran them oc gick hiem til sin moder
Jomfru maria sagde huar hauer
h1v| thu wæret min kære søn oc hwat
sagde folkene Han svarede the be-
swærie meg oc alle mine gernin-
ger wende the til onde hwat ieg
them til gode gør Jomfrw maria
swarede Mijn kære søn the bære
all byn ower wet thin helighet
UEleA i wide hoo the børn ære
ther gerne wilde wære hoos
ihesum och lægæ met hannum thet
wor the maries sønner som wor
iomfru marie søsters oc the andre
børn ther wor met i hans læg the
komme siden til hannum ther han
predikede oc giorde iærtegen me-
sthedele aff them oc fuldhe hannum
effter oc bleffue hans discipel Ther
wor herre wor xxA aar gammel som
hans moder haffde regnet til. tha
h2r| wor ther een stor høgtijd i iheru-
salem. tha sagde iosep then gode man
oc guts tiænere til sin brud iomfrw
maria Frwæ hwat tycker edher
sculle wi gaa til iherusalem oc tage
thin søn met oss Jomfru maria tale-
de til sin søn kærlige oc spurde han-
num oc han vor rede och wilde gaa
met them til templet. wor herre suaret
kære modher ieg wil gerne følge
edher til templet Josep oc iomfru ma-
ria toghe ihesum met them oc fore til
templet oc offrede gud theres of-
fer effter moyses log ther then høy-
tijd wor til ænde tha foer ioseph
hiem oc iomfru maria oc thet helgæ
barn ihesus bleff igen i iherusalem
Jomfru maria meente at han wor
hiem gangen met iosep. maria ful-
h2v|de sine tho søstre oc iosep meente
at barnet haffde wæret hoss mo-
deren. ther the komme gangende sam
men i weyen tha sagnede the barnet
ihesus. tha leete the oc spurde i blant
folket theres wenner oc ther the icke
kunnæ finne hanum tha wende the
them om til staden igen oc vore mø
ghet bedrøfde oc ginge ind i templet
ther funne the ihesum han sadh oppe
hos mesternenA oc læsde i theris bø-
gher aff thet profeterne hafde spoot
oc disputeret met them oc hørde oc
spurde them at. the haffde stort vn
dher po at so lidet eth barn haff-
de so kloge ord oc sagde thet haff-
uer stor nade aff gud. ther iomfru
maria fandh sin kære son tha tog
hwn hanum kærlig wet sin hand oc
h3r| sagde til hannum kære søn hwi haff-
uer thu giort oss so møget i modh
ieg oc iosep wi haffue wæret mø
get sorgfulle for teg wi haue gan
get oc leet aff teg i tre dage Jhesus
sagde ieg kom ther fore neder aff
hemmelin at iegh scal fulkomme min
faders willie. tha gick han vdh aff
iherusalem oc fulde sin moder hiem
ther the begynte at gaa po weyen
hiem tha spurde iosep mange spørs
mol til vor herre Siær meg mijn
kære herre huar i haue wæret tesse
tre dage Jhesus swarede ieg hauer
været i templet oc saad hoss iøde-
mesterne oc hørde the lexer som the
læsde. iosep spurde huor aff læsde
the Aff ysayas thet ær screffuet at
gutzsøn scal komme oc worde men-
h3v|niskæ oc kenne them al wishet. iosep
spurde kunne the icke wide hwo
thet menniske ær Jhesus swaret the
kunne icke ræt vndersta then samme
scrifft ther fore hawer ieg met them
møget disputeret oc the sætte falst
i mod. iosep spurde haffuer thw
læst then scrifft oc hawer thu for-
staat hwo thet menniske scal wære
ther gud scal gøre met sin andh oc
al wishet ær met hanum. ihesus sware
dhe. then guts søn crist kenner tw
wel huat scal ieg siæ teg ther aff
thu hauer taget paa hannum oc bæ-
reth hannum oc giffuet hanum mad oc
dricke oc fulde hanum i fremmede land
Tha sagde iosep thet æst thu thet
hører ieg po thette swar Jomfru
maria sagde kære søn huar laastu
h4r| om natten oc huo gaff teg mad. ihe
sus swarede thet giorde min kæ-
re fencke elizabet prophetens zacha-
rie hosfxuA hon gaff meg mad och
ieg vor hiem til hennes om natten
som tha vor i iherusalem. tha komme
the hiem i nazareth oc ihesus vor
sin moder lydug oc hørsome oc then
ætlæ man iosep Jhesus iomfru marie
søn han øffde seg i al døgdelighet.
IeghA wil nw sie for ihesu cristi
wenner ath iegh finner icke
mere bescreffwet aff ihesu leffnet
fran han wor tolff aar gammel och
til han war xxx aar ther han be-
gynte then helli cristenhet at lere oc
predike som hans helge euangeliste
bescriue The screue icke mære en
the iærteghen oc gerningher han
h4v| giorde i the iij aar Hwat han til
forne giorde met guts lærdom oc
iærtegen thet kunne wi icke finne at
ewangelisterne haffue screffuet ther
møget aff Tog hawer ieg noget
funnet at ihesus vor i ørken hos sanc-
tum iohannem sin døpefader ther han
wor i sin vngdom wet xx aar tha
gik ihesus al ene vdi ørken til sanc-
tum iohannem oc wore bode lang-
tijd til hobe i theris vngdom och
komme sielden for menniskens øwen
oc øffuede them i møget ytmyghet
til gutfadhers loff Sanctus iohannes
lærde then hellighe cristendom aff ihesu
oc then gamle log som wor herre
haffde giffuet propheterne och the
fæm moysi bøger oc alle wor her
res budh oc hans willie thet lærde
i1r| sanctus iohannes aff wor herre i
ørken The tho profeter wore i man-
gehande glæde the besoghe i ørken
eth vnderlig ting ther komme mange
englæ oc tiænte wor herre ihesu cristi
met stor ære oc loff oc alle the divr
som wore po skowen bode smaa
oc stoor the ginghe til ihesum theris
skabere oc fulle paa theris knæ oc
toge sinelsæ aff hanum ¶ Wor her-
re ihesus gick aff ørken fran sancto
iohanne tha gik han hiem til sin mo-
dher til nazareth oc wor ther hoss
henne en stwnd oc huert aar søgte
han then høgtijd i iherusalem then som
moyses haffde bafaletA them i lowen
oc wor herre. the folck han omgin-
ges met oc the hanum sage oc hørde
oc the hans leffnet merkte the ble-
i1v|we omwende oc sagde oc vnder-
stode thet i sandhet at han wor kom-
men aff hemmelin oc gud haffde mø
ghet giffuet hanum aff sin ære han
vor kyske oc god oc milde oc allæ
folk tha vor han til een got effther
syn i sin leffnet oc vor tøktelighe i
sine sæder oc alle the hanum hørde
oc saa the loffuede hans gerninger
oc hans ord. oc hans tale vor dygde
lige oc qweem i alle maade. ther
vor aldrig fød een skøner man hans
woxt vor maadelig høw. han haff-
de eth deyligt ansikt oc it fawert
brwnt haar oc lidet kruset. altid laa
hans haar slet som thet haffde wæ-
ret ny kæmpt. hans øwe bryne wo
re smale oc brune. hans øwen vore
ouermaade skøne the wore blaa
i2r| som hemmilsens fariæ the skijndhe
oc ower møget liwse ligerwiss wet
iacobs stierne oc hwide i øwenæ
som hwid melck oc klare som een
speiel oc wel til made store oc op-
latne Hans mund vor skøn oc hans
læbe wore rødhe som rosen. hans
tænder wore hwide oc reene som
the hwideste elpenbeen i sine kin-
ner wor han møget røt oc fawert
han haffde oc deylickt brunt skegh
oc wor reent oc wor wel til made
langt Hans hals wor skøn oc hvid
han wor icke fortyck Hans hæn-
dher wore hwidhe oc hansA rene
for all smitthe Hans fingre wore
long oc smale Hans liff vor quemt
oc høwist. hans hender oc fødder
oc alle hans læmer them øffuede han
i2v| i høwishet. the ther omginges met
hanum the loffuede hans sæder hans
klæder wore altijd rene hans kior-
tel wor brwn Engen skoo soghe
the hanum bære fran sin barndom
Jomfru maria sad æne inde hoss
met sin søn hon haffde mange løn
lige spørsmol til hannmA som ieg wil
edher sye her effther een deel aff
Jomfru maria sagde kære søn iegh
wilde gerne spørie teg at noghet
spørsmol wiste ieg om thet wor teg
til willie Jhesus swarede kære mo-
der sier til huat i ær begerende at
wide aff meg thet wille ieg gernæ
siæ eder JomfxuA maria sagde kæ
re søn tag thet icke til mystycke el-
ler vwillie ath ieg spør tegh. iegh
wed wel at thu æst en skabere oc
i3r| herre offuer hemmil oc iordh. hwor
kom thet til at thu wilde wære min
søn. kære moder wet thet at ieg wor
hoos min fader vden begynnelse
oc scal bliue vden endhe. iomfrw
maria spurde. hwar wast tw før
æn hemmel oc iord wor skapt Jhesus
suarede i een gudhet oc i en ewig
het wij tre wore lige herre oc lige
wilghe i thet at wi skapthe hemmil
oc iord Jomfru maria sagde huo
ære the tre ther en gudhet ær. ihe-
sus swarede. een gudhet ær fader
oc søn oc then heliæ and tre i naffn
oc een gud i hans wold och mackt
offuer werden Jomfru maria sag
de Men i ære tre hwar ær thet at
thu æst al ene min søn oc the an-
dre ære altid hos teg tre i guddom
i3v|me. ihesus suarede kære moder wi
tre i gudhet ære een gud och tre
personer oc haffue skicket i there
wold oc milhet at ieg sculde wor-
de menniske oc vtwellie teg til min
modher oc fødis aff tith liff. iom-
fru maria sagde mijn kære søn oc
herre huat twingde teg til at thv
wilde worde menniske effter thi at
thu wast mægtik offuer wærden
oc een weldiger gud i hemmertgheA
oc tog teg saa stoor ydmyghet til
at thu saa ønck offuer tith folk oc
lost teg føde aff meg oc wilde ta-
ge then skrøbelige menniskes nature
Wor herre ihesus sagde kære mo
der i widhe at thet skede at adam
ood aff æblet oc wor vlydug ther
met tha kom han seg och sin slecgth
i4r| vnder diæffuelsens woldh Jom-
fru maria sagde thet maa wi kære
at thet ær skeet Wor herre ihesus
sagde ther for ær iegh kommen ath
worde menuiskeA at ieg wil løse teg
oc alle menniske vdaff diefwelsens
wold oc ther fore ær ieg menniske
worden oc annamede teg til een
moder een reen iomfru at diæff-
uelen sculde engen mackt haffue
offuer meg thi ieg ær menniske och
ær fød aff teg Jeg ær icke affleth
aff adams slegt ieg ær vntfangen
vthen synd forti haffuer icke dieff-
len mackt offuer meg Jomfru ma-
ria sagde thu wæst al ene at iegh
haffde aldrig man rherA ieg vntfick
teg oc war met teg oc føde teg tha
wor ieg een reen iomfrw oc nv er
i4v| Jhesus sagde alligewel at diæfflin
haffuer enthet met meg han far alli-
gewel effter at wille swige megh
oc twinge meg vnder sith woldh
oc styrcke iøderne til at forradhe
meg oc komme meg i nødh oc pine
meg til døde Ther iomfru maria
hørde tesse ord at wor herre ihesus
sawde henne aff sin pines begynel
se tha bleff hon møget bedrøffuet
oc sagde Min kære søn o we huat
mith hiærthe ær bedrøwet aff the
ordh thu siær We meg for tiænde
scal then drøffuelse gaa meg offuer
ath iøderne sculle slaa tegaA i hiæll
Jhesus suarede. kære moder giwer
offuer eders store sorgh then helli
cristendom maa fulkommes oc alt
thet som ær screffuerA aff meg Ther
k1r| sagde een til teg i templet at mijn
døts pine sculde gøre teg saa wee
som eth swerd wor stunget i gøn-
nem tith hiætheA Jomfrw maria
sagde mijn kære søn iegh kan ey
wære vthen sorg nar ieg hører tale
om thin død oc pine Jhesus sware
de Al werden vorder løst fran dieff-
len met mijn dødh Jomfru maria
swarede Sig meg mijn kære søn
men thu wilt nv lade sla teg i hiel
hwar scaltu løse fran diefflin bode
quinne oc men. ihesus swarede thet
diæfflin skynder til mijn død thet
gør han for han hauer ackt ath foo
mijn siell. tog han wet seg eughenA
ræt met henne. thi han fan meg aldrij
i noger synd ther fore scal guddom-
sens wold met ræt taghe fran han
k1v|num al hans mackt for han vilde met
vrætte tage min siel ther met worder
diæflen ouerwunnen oc goddommen
sammelestA mijn siel ocA far til helwe-
dis oc bryde thet oc tager them wd
som rædis gud met megh oc føræ
them ind met meg i hemmerige Jom
frw maria sagde mijn søde herre
ieg ær tog meget bedrøuet hwer
tijdh ieg hører tale om thin døth
Jhesus sagde mijn kære modher
ttøsterA eder i eders hiærte ieg siær
edher sandhet at ieg scal opstande
effter ieg haffuer told døt oc i scul
le see meg leffuendis Jomfru ma
ria swarede. nar wil thu standhe
leffuendes op aff iorden at ieg maa
see teg i gien. ihesnsA sagde O thu
reene iomfrw mijn siel scal komme
k2r| tredie dag effter min døt til graf-
wen oc reyse op mith legomme met
seg so maa thu see meg leffuendis
Jomfru maria sagde. haffde thu
icke sagt meg at thu wilde stande
op aff døde i gien tha brøste min
hiertæ sønder men scal iegh leffue
then dag thu wilt tole thin døt tha
fonger ieg for stor sorg til min døt
Jhesus swarede kære moder fanger
i stor sorg nar ieg tol min døt. tha
faa i stor glæde i gien nar ieg op
stander oc i see meg. iomfru ma-
ria spurde hannum i gien Hwar wil
thu wære mijn kære søn nar thu
worder leffuendis i gien. tha swa
rede ihesus. ieg wil wære hoss mij-
ne disciple i fyretywe dage oc ther
effther wil ieg faræ till hemmerigis
k2v| Jomfrw maria sade Sigh megh
mijn kære søn hwo the discipele
ære. ihesus swarede ieg wil tage xij
til mine brøire oc them wil ieg ken
ne oc lære hwarleest the sculieA pre
dicke for folket oc siæ them aff thet
ewinnelige liff oc hwarleesth the
sculle beware them fran dieffuel-
sens wold. iomfrw maria sagde
kære herre scal iegh icke see tegh
mere nar thu far vp til hemmelen
hwem wil thu befale meg. ihesus
sagde thin syster søn sancti iohannis
oc the xij aeostleA the sculle wære
hoos eder oc hugswale eder och i
sculle oc trøste them. iomfru maria
sagde. al min trøst ær bort altijdh
men ieg maa icke bliffue hoos teg
Jhesus swarede. ieg oc min fader wi
k3r| wille sende teg en trøst thet ær rhenA
helligaudhA til naffn han scal trøsthe
oc lære eder oc mine apostle altid
iomfrw maria sagdhe Scal iegh
aldrig tegh mere met mine øwen
see hwar scal thet gaa meg. ihesus
swarede ieg wil komme neder til
teg aff hemmerige met en stoor æn-
gle skare til thin døth oc anname
teg oc føre teg met meg til hemmeri-
ghe ther scal thu kære moder be-
skwde stoor frygd oc glæde. och
glædis met meg oc gud fadher oc
then helliandh och wære een drot-
ningh baade offuer hemmerige och
iorderighe oc alle menniskes hug-
swalere som lader paa tegh kalle
Josep hørde een deels aff the ord
ther ihesus sagde til sin moder oc
k3v| tha sagde iosep til ihesum Wee wegA
for tiænde thu sier mijn kære her-
re for hwem scal thu tole døt. gud
vnde meg at iegh scal icke leffue
then dagh at ieg sculde thin bitter
døt met mine øwen see Jhesus sag-
de ieg maa fulkomme min fadhers
willie ther fore foer ieg neder aff
hemmelin oc togh mandom at iegh
sculle løsæ mennisken met min bit-
ter døth. ieg sier tegh thet for then
store troskap thw haffnerA giorth
meg oc min modher tha scal thw
haffue then ewinnelige glæde met
megh i hemmerighe.
¶ Then hellig cristendom begyn
the ther wor herre wor nij och xx
aar gammell paa sin mandoms
wegne tha gick han till iordhens
k4r| flodh oc loodh seg døbe aff sancti
iohannis baptiste Then tijd han lod
seg døbe tha kom then hellig andh
neder aff hemmelin i en hwid dwæ
lignelsæ oc sætte seg paa wor her-
re ihesu howet Ther effter begynte
wor herre ihesus ath ganghe om
kring i thet samme landh oc predicke
oc tog xij apostle til seg oc ieg wil
neffnæ them weth naffn Som ær
Sanctus petrus. sanctus andreas. sanctus
iacobus Sanctus iohannes ewange-
lista Sanctus bartholomeus Sanctus ia
cobus then mindre Sanctus philippus
Sanctus thomas Sanctus symon
Sanctus iudas thadeus Sanc-
tus matheus Sanctus paulus
Sanctus mathias som kom i iudas
steth The apostle wore altijt h ossA
k4v| ihesum then tijt han lærde oc predicket
for folket oc lærde them huarledes
the sculle faa then ewinnelige salig
het. oc giorde manghe iærteghen
som spurdes offuer all werdhen.

¶ Tryckt i kømenhaffn Anno M.
ccccc.viij hoss gotfred aff ghemen