Det ottende sted.A

Det ottende sted hvor Vorherre Jesus Kristus udholdt sin lidelse, det var ved stenstolpen hvor de først hev Vorherres arme omkring sten9r (c1r)|stolpen og bandt hans velsignede hænder så hårdt at der trængte blod ud af hver eneste neglerod. I to hold slog de ham: det ene med stokke, det andet med piske. Så piskede de hans hellige, velsignede krop så jammerligt og hårdt at der var blod over hele hans rygrad og alle hans ribben. For os at se lignede Vorherre en laset klud der hænger på et gærde i al slags vejr og bliver tør for den bitreste sved, smerte og 9v (c1v)|skade. Så sank Vorherre ned ved stenstolpen, hang med armene og hvilede kroppen lidt.

Da råbte en af jøderne: »Vi slår denne mand ihjel, og han er ikke dømt. Så er vi skyldige i hans død og blod!«A Så løb en af jøderne hen og skar Vorherre løs fra stenstolpen. Han rejste sig og gik selv væk fra stenstolpen, bleg, blodig og lidende i sin ynkelige, svedige krop. Og han ledte efter sit tøj. Da han fandt det, tog han det ydmygt til sig, og det var blodigt af hans velsignede 10r (c2r)|krop. De ubarmhjertige jøder ville ikke give ham tid til at tage tøjet på.

Så tog jøderne reb og tov, trak dem om livet på ham og slæbte ham op ad en høj stentrappe så jammerligt at hans velsignede næse og mund ramte stentrappen, så jammerligt at kroppen faldt langt ud på marken ved siden af.

Amen.