Det niende sted.
Det niende sted hvor Vorherre Jesus Kristus udholdt sin lidelse, det var i en gade i Jerusalem som man kalder Lithostrata eller 'stenbroen'. 10v (c2v)|Derhen fulgte de den elskelige Gud og satte ham på en sten som var han dømt. De gav ham en purpurpjalt på og lavede en krone af sylespidse torne som de satte på hans velsignede hoved. Med lange jernsøm trykkede de kronen så hårdt ned at den gik ind, issen sprækkede og hjernemassen flød ud. De torne der gik ind gennem hans velsignede ansigt, mødtes ved tindingen. Sådan mødtes alle tornene i hans velsignede hoved. Der flød hjernemasse og blod ud af hans velsignede hoved. Næse, mund 11r (c3r)|og skæg var fyldt af størknet blod og stivnet i hårde pigge.
Så tog jøderne rør i hænderne, brugte dem som stave og slog Vorherre på hals og hoved. De skubbede ham i brystet og sagde: »Hvis du havde været Israels konge, så skulle du have haft en ny purpurdragt, en krone af guld og et kongeligt scepter i hånden. Men fordi du er løgner og folkeforfører, så skal du have en gammel purpurpjalt på, en krone af sylespidse torne på hovedet og et hult, vissent rør i hånden i stedet for et 11v (c3v)|kongeligt scepter.« Så tog jøderne et hult, vissent rør i hænderne og sagde: »Ligesom dette rør er uden marv, sådan skal dit kongelige navn være uden magt.« Så faldt de på knæ og vrængede med munden, gloede, rakte tunge og råbte: »Hil dig, jødernes konge!«
Amen.