Then tijende stæd.

Then tijende stæd som Wor Herre Ihesus Cristus tolde syn pyne paa, thet wor paa then stædh som han førsth førde segh i sijne klæder. Tha toge iøderne reff och liner och bunne omkringh Wor c4r|Herre Ihesum i medie och neylde een fiel for hannum och een annen bagh hannum meth alsomhwasseste ieernspijgher och oppdrowe hans kiortel for hannum, saa ath then fiel for hannum hengdhe the spijgher sloes i benediede knebeen; then som bagh hannum hengdhe the spijgher sloes i hans benedidhe adre och sener.

Tha togh iøderne thet store kors och thet horde, och thet lagde the paa hans benedide rygh. Saa bar han thet til then stædh som han frelste oss all meth. Af korsens tiwngsel tha nedersignede Wor Herre Ihesus vndernen korseth, oc korset falt owen paa hannum so ynkelige oc so hardelige at all c4v|Wor Herre Ihesu rygbeen oc sideben the skødes aff lede, oc blodet aff hannum saa stridhelige nederran.

Tha kom Wor Herre Ihesu Cristhi moder Iomfrw Maria och wille husswale sijn kære søn och bære korsset met hannum. Hun motthe icke komme til hanum for iøderne. Alle iøderne støtte henne oc skode henne bort vden Sanctus Iohannes Ewangelista, han tog imod henne oc husswalede henne. Hun talede til hannum oc sagde: »Iohannes! Iohannes! Aldri wiste ieg, at engelin kunne siæ wsand han talede til meg oc sagde: ‘Heel Maria, thu æst meth naade, Herren ær met teg!’A Sennelige siær ieg teg Iohannes, at iegh ær opfult meth alsommesth and1r|ger och drøwelse, och Herren ær lucht fraa megh. Han ær i dagh i the wmijlde iøderne hender, och the pyne oc plawe hannum tijl døde.« Tha gick Sanctus Iohannes oc Iomfrw Maria ath een anden gadhe, hwilke hun wille komme før tijl porthen en hennes kære søn.

Tha fræmskøde iøderne then alsomydmydigeste Wor Herre Iesum Cristum meth korsset saa ynkelighe och saa hoordelighe ath then wmijlde iøde som fore hannum gick, han støtte hannum oc slo han saa wmijskundelig oc hoordeligh op i sijne tender, och then iøde som bag hanum gick, han støtte Wor Herre meth korsset saa ynkelige oc saa hordelige at alle Wor d1v|Herre Ihesu fodhspor stodh meth blodh. Oc alt thet folck ther wor i staden, the kaste at hannum drek oc dyn som man pleyer at steene wdedes menniske met.

Ther Ihesus kom tijl porthen, tha møtthe hannum hans welsignede moder. Tha soo hun, hwor blodeth hengde wed hans welsignede anlæde oc øwe och næse oc mund oc skeg. Thaa wille Iomfrw Maries hiærthe dane. Tha saa Wor Herre Ihesus til sijn angerfulle modher, han hvsswalede henne oc sagde: »Hellie ær then qwinne som aldrij føde barn! Hellie ær thet barn som aldri dide moder!«A Tha græd all thet folck omkring Iomfrw Marie stodh. Ta oplodh Wor Herd2r|re Ihesus Cristus sin welsignedhe mundh som han wijlle saa syæ: »Iherusalem dotther! Græder icke offuer meg, men grædher offuer edher sielff oc offuer edher børn, forthij ath the daghe sculle en komme ath I sculle saa sijæ i bierghe och dale: ‘Faller nedher! Skywler oss for then grumme dom som oss stander fore for then gerning nw gøres fræm.’«A

Tha skødh iøderne Wor Herre Ihesum Cristum meth korsset saa ynkelighe och saa hoordelighe, ath Woor Herre Ihesus Cristus benediede næse oc mundh the toghe i steenhallen, och hans welsignede thenner the slowe løse aff hans benediede kinbeen. Hwn støtthes dybere i hod2v|wedet en hun føre wor. Iomfrw Maries hiærte wor saa wanmactigh, och all hennes lydh falnede, tha wor hun saa blegh som een yrth.

Tha opreysde the wmijldhe iøderne Wor Herre Ihesum Cristum met korsset och sagdhe saa: »Hey! Hey thu, karl! Hwij wilthu ey bære korsset?« Wor Herre Ihesus Cristus swarede them igien met en ydmydige røst oc sagdhe saa: »Gerne wil ieg bære korsset for menniskens salighed skyld.« Tha kom gangendis een fattig man som hedh Symon. Tha toghe iøderne oc nødde hannum tijl at bære korset. Tha togh han yderst paa endhe och bar lidet met hannum som en gøre dawelig menniske i Wor Herd3r|re Ihesu Cristi pynelse.

Amen.