Then tolffte stæd.

Then tolffte stæd som Wor Herre Ihesus Cristus tolde syn pyne paa, thet wor paa steenhallen som the hengde the too røffuere som sculle korsfestis meth hannum. Aff ræt bitter werck oc swede oc frost oc aff legomens wanmachtighed tha scalff Wor Herre Ihesus Cristus hans benediede thender oc samesd4v|slowes saa hordelige som nogre store knøppele som kunne knøppes tijlsamen. Tha saa Woor Herre hwor the skøde hans welsignede modher op tijl steenstøtten. Tha blunnede Wor Herre oc gad ey seet paa henne. Tha sa han huor the hafde the 2 røffuere, som sculle korsfestis meth hannum. Tha saa han huor the dobblede om hans kleder, hwelke som them sculle beholde. Tha sa han reff, naule oc tenger oc al the waben som hans benedide legome sculle pynes paa korsset.

Tha talede Wor Herre Ihesus eth grædeligt ord oc sagde: »O kors! Aff teg hafuer ieg lidet werck och slaw saa store! O kors! Tw æst widh! O kors! e1r|Thu æst benediet! Wore thet mwueligt at ieg kunne tole pyne och døth for menniskens gerningher, gerne wille ieg henne tole oc lide for noget menniske sculle fortabeth bliue. O eddel menniske! Lath op thine øwen oc see tijl meg, och tenck vthi thit hiærthe wor ynckelighe iegh swider nw for thin skyldh.«

Amen.