Then trettende stædh.
Then trettende stædh som Wor Herre Iesus Cristus tolde syn pyne paa, thet war paa then stæd som han opgick tijl korsset met fæm træen. Thet første wor kærlighed. Thet annet wor tollighed. Thet trædie wor ydmøgihed. Thet fierdhe e1v|wor wanmectighed ind tijl døden. Oc thet fæmte wor worafftighed. Tha toge iøderne och kasthe hannum op tijl thet store korss och hordhe. Tha wor Wor Herre Ihesus Christus legome saa bloth omwenth for folket at han hafdhe ey saa møget aff all thet skapt vor at han kunne skiule segh met, vdhen han togh thet ene knæ oc lagdhe offuer thet annet oc skiulte segh met.
Tha fræmgick hans welsignede moder Iomfrw Maria som stæd wor i alsomstørste anger oc drøwelse oc tog sith houedklæde oc bant neden omkring hanum. Tha donede Iomfrw Maria oc wor hun ner døt. Tha vdrachte Wor Herre Ihesus sine arme paa korsset som e2r|han wille saa siæ til alle sundyge menniske: »Mijne alsomkæresthe wenner, ieg stander nw redebon at gøre fult for menniskens skyld.«
Tha igenem slo iøderne Wor Herre Ihesu høgre hand meth een stompt iernnaule saa ynkelighe och saa hordelige at naufflen indgick oc blodet wdspranck. Saa bunne the reff oc lijner omkring Wor Herre Ihesu welsinede wenster handh oc vdrecthe henne wedh korsseth, først twert oc saa endelangt, ath alle Wor Herre Ihesus ryghbeen sloues aff lede. Tha igemenslowe the Wor Herre Ihesu wenster handh meth stompet iernnaule saa ynkelige at naufflen ingick oc blodhet vdspranck. Saa toghe the reebe e2v|oc liner och bunne om Wor Herre Ihesu føder oc nedertryckte them til korsset saa hordelighe ath alle Wors Herre Ihesu ledemot the atskyltes saa at inthet bleff i sin rætte sted. Tha lode the then ene fodh offuergaa then annen oc igemenslowe hans werduge fødder meth then stompede iernnaule saa hordelige at naulen indgick oc blodet vdspranck.
Ther the haffde korssfest then alsommegtigeste Gudh, tha opreysde the korset op i een sten. Icke wore the vmilde iødher øffreth treth aff hans pyne. The løbe omkringh korsset oc samensanckede the døde mens been som tilforen wor wndliuedhe paa then stædh, och kaste oppa korsset tijl e3r|Wor Herre Iesum oc ropte och sagde: »Estu then liuendis Guts søn, tha løss theg selff fran korsset och gack net tijl oss! Tha wille wi troo alth thet thu siær oss.« Tha oplodh Wor Herre Ihesus sijne welsignede øgen oc saa op tijl hijmmelin oc talede tijl sijn hellige fader oc sagde: »Fader, forlat them som meg korsfeste, forti the vide icke hwad the gøre.«
Tha wederkendis røffueren seg han wor leffuendis Guds søn. Tha talede røffueren till Wor Herre oc sagde: »Herre, kom megh ihw først thu kommer i thit righe.« Wor Herre Ihesus swarede hanum oc sagde: »Sandelige siær iegh tegh, i daw scaltu wære meth meg i paradis.«
I dagh tørstede Wor Here3v|re Ihesus paa korsset och sagdhe: »Meg tørster.« Tha samenblandedhe the edicke oc galle oc meram som wor alsommest beskhed. Thet gafue the hannum at dricke. Ther han smagede thet, tha wille han icke dricke, men han sagde: »Consumatum est. Nw ær alting fulkommen.«
Tha begijnte Wor Herre Ihesus legome at skellfue oc røstes oc samenkrompes, oc hiærte wanmegtighede segh aff døtzens twangh, och hans welsignede hofued fald nedher paa hans bryst, oc sagde sa: »Nw ær altingh fulkomen, hworfore ieg wor wdsender aff hijmmelin oc neder til iorderighe och fulkomen for menniskens skyldh.«
Tha befalede Wor Herre Ihesus sijn e4r|welsignede moder Iomfrw Maria Sancti Iohannes Ewangelista gømelse och sagdhe: »Qwinne! Seer thin søn! Iohannes! See thin angerfulle moder!« Tha talede Iomfrw Maria eth grædelicth ordh oc sagdhe: »Hwad sorg er thet meg ath iegh skiffter i dag bort mijn herre och myn Gud for en aff hans fattighe thienere. Ieg skiffter i dag borth Guds søn aff hemmelen och mijn kæreste søn for een fattighe fiskere søn.«
Tha saa Iomfrw Maria opp tijl korsset til sijn kære søn oc sagde: »Heel, Guds Faders søn! Thu æst myn hellere oc mijn frelsere. Thw æst mith welsignede blod, och ieg ær thin møø, for tegh føddhe forvden all wee.« Tha saa Iomfrw Maria e4v|op til korset til sin eneste søn. Ther hun saa at hans pyne wor hannum saa stor, tha opbrast Iomfrw Maria øgen oc græd blodighe taare.
Ther Wor Herre Ihesus saa neder tijl sijn angerfulle moder oc ath hennes pyne wor saa stor, tha oppskødh Wor Herre Ihesu segh paa korsset meth alsomstørste legomens mackt, ropte oc sagde: »Lama zabatani? Mijn Gud, min Gud! Hwij hauer thu forladet megh? Ær thet ey øffret, ath ieg pynes paa korsset i dag saa hordelige, at mijn welsignede moder Maria at hun scal oc pynes meth meg i dag?«
Tha begynte Wor Herre Iesus legome at arbeyde imoth døden saa swarlige, at hwer then tijd han vdgaff f1r|andhen aff legometh, tha vdhgøth han sijn blodh aff alle syne vndher. Och hwer then tijdh han draff andhen tijl segh, tha nedherdrogh han blodhet tijl hierthen meth alsomhoresthe stingh aff telligh ynclighe erendhe. Tha hengdhe Gutz søn paa korsseth intijl nyendhe tijme paa daghen.
Om nyende tijme tha opnedhes mundhen oc twnghen rørdhes lijdhet oc sagde: »Fadher i hemmelen, i thine hender befaler ieg mijn andh.« Tha brast hierthet, tha gaff seg all thet weth i werdhen wor. Hemmelin han mørknedes och solen hun tabede sijth skijn och monen han omwendhis tijl blod oc stirnene the gaffue them f1v|neder tijl iorden. Oc stenene sprunghe op och sloues tijlsamen och iordhen hun skeluedhe och beuede. Graffuerne the obnedes saa at mange stodhe opp aff døde och gijnge i staden oc ropthe oc sagdhe offuer iøderne: »Ihesus, Gutz søn, haffuer told vskylligh døth i dagh!« Tha stodh thet swerdh igemen Iomfrv Maries hierte som Sijmeon Prophete spadhe henne om kijndelmøssedagh i templen. Tha danedhe Iomfrw Maria, oc hennes welsignede legomen fald nedher tijl iordhen. I træ thijme wor mørck offuer all wærdhen.
Amen.