Then fiortende stædh

f2r|Then fiortende stædh som Wor Herre Ihesus Cristhus toldhe syn pyne paa, thet wor om affthensangstijme, ther Ioseph och Nicodemus the gijnghe i stadhen och badhe Pylato om ath thee motthe taghe Wor Herres legome nedher aff korsseth och iorde hannum i een ny steengraff. Pylatus han sagdhe iaa och tørdhe icke sønie them thet, for een stor plawe som tijlføren wor offuerganghen stadhen for døde menniske skyldh. Pylatus vdhwysthe alle sijne riddere och han bat them, ath the sculle tage Wor Herre Ihesu Cristi legome neddher aff korsset och syndherbrydhe hans f2v|been och the iordhe hannum i en ny steengraff och gøme hannum hærdelijghe at hans wenner, ath the sculle icke borthtage hannum och syæ sidhen ath han wor opstandhen aff dødhe. Tha borthgijnghe Sanctus Ioseph och Nicodemus och køpthe eth nyth lijneth klædhe och monghehondhe dyre yrther, och saa vdgynghe the aff stadhen.

Tha stodh Sanctus Iohannes Ewangelista vndhernen korsset och taledhe tijl Iomfrw Maria och sagde saa: »Hwadh mwe the meghle folck wijlle som hær kommer gangendis?« Tha opreysde Iomfru Maria segh vndhernen korsseth vth aff alsomstørste beskhed, anger oc f3r|drøwelse oc sagde: »Iohannes, nv scal ingen kenne we at wære paa meg i alle mijne drøwelsse, men ieg wil fræmbywdhe mijn gamle thieneste som ær ydmydighed och kærlighedh och sandh toolmodh.« Tha gick Iomfrw Maria imodh iøderne met blodige klæder oc werkendes hiærte oc torefulle øghen och meth grædendhe ordh. Hwn taledhe tijl them och sagde: »Mijn alsomkæreste wenner! Hwad wijlle I gøre aff mijn kære søn? Han hengher døth paa korset. Tøckes eder at han hafuer icke giorth fult for menniskens synder, tha standher iegh her redebon och wijl ieg gøre fult for menniskens synden. Tagher mijth f3v|legome oc pyner thet paa korsset oc pyner mijn alsomkereste søns dødhe leghome nw ey mere paa korset.«

Tha fremledhe iøderne een blijnd man, som hedh Longinus oc wor een riddere, och fick hannum een hwass spiuth i hans hender, at han sette thet paa Vor Herre Ihesu Cristi welsignede sijde oc tijlstack saa hordelige at spiudet ingick igemen sidhen oc i hiertet. Tha flodh want oc blodh vth for menniskens synder. Tha fick Longinus sijne øgen igeen. Tha ropte han och sagde: »O fili Dei miserere mei! O søn Gutz miskundhe meg! Thu æst then sanne leffuendes Gutz søn!«

Tha wor Iomfrw Maria hiærthe wanmectigh och grædh f4r|och gaff segh ynckelighe. Tha talede alle menniske som omkringh Iomfrw Maria stode oc sagde tijl henne: »Mijn alsomkæresthe frowe! Gijff tegh ey saa saare, forthi at weste thu thet ey fulwel tilforen, ath the tinge sculle fulkomes met thin kære søn propheterne spade.«

Ther the sawe at han wor døth, tha wille the icke mere pyne hanum. The løste først then høgre hand fraa korset oc saa then wenster handh och saa benene. Saa toghe the hannum nedher aff korset oc lagde hannum i Iomfrw Marie skøt. Hun vntfick hannum met store kærlighed oc stor ydmydighed met sorg oc grod. Tha taledhe f4v|Iomfru Maria tijl sijn kære søn oc sagde: »O alsomhøgeste oc wiseste herre oc mester ey forvden ende! Hwi æsthu nw saa thiende? O alsomhøgeste, klareste sol oc ewinnelig lyws! Hwi æstu saa iemnerlig vthsluckt? O alsomhøgesthe, rigeste mestere! Hwi æstu saa mørker giort i thit hellige och benedide antlæde oc i saa stor fattigdom? Hwij æstu saa hordelige pynther? Ther ganger aff eth swerdh igemen mijth sorgeful hiærte. Haff naadhe oc miskundh offuer alle thine creatur!« Tha skude Iomfru Maria Wor Herre Iesus sijn benedide hoffuet, hwilket wor sønderbrudhet paa thet hellighe korsset meth hwasse torne krone. Tha skug1r|de Iomfrw Maria Wor Herre Ihesu antlæde oc taledhe tijl thet oc sagdhe: »O thu alsombenediede antlede! Thu wast klarere en noger sool och the engle i hemmerige ære the attraade ath see tegh! Nw esthu giort domer aff thin egen hierne oc blodh oc thet lede iødespoth som ær spyt paa teg. Thu æst mijn største glædere oc husswalere.« Tha skude Iomfrw Marie Wors Herres øgen oc sagde: »O alsomsødeste oc benediede øgen som wore lyvssære ath see en nogre stierne! Nw ære the giort saa dome oc stanne obne oc ære omwende døde som andre døde menniskens øgen.« Tha skude Iomfrw Maria Wor Herres mund oc sagde: »O thu alsomsøg1v|desthe oc benediedhe mundh! Thu som alsomsødeste kennedom fran tegh gaff. Nw æsthu giorth tiendis och standher oben, oc tungen henger vdhe. Kan thu ey husswale thin angerfulle modher meth eth ord?« Tha indlagde Iomfru Maria Vor Herres twnge och samenlucthe munden meth alsomstørste kærlighed, sorg oc graad. Tha skudhe Iomfrw Maria hans benedide føddher och taledhe saa tijll them: »Iherusalem døtter! Grædher meth megh! Wore thet mwelijcht ath englen kunne græde, tha mathe han wel græde aff telig ynckelijgh sorgh oc grædh som iegh haffuer for mijne enesthe och kæreste søn. Er thet och saa ath een g2r|qwynne haffuer fæm børn eller sex nar Goth wijl borthtage eth aff them, tha wed hun aldri hwor hun wil græde och ladhe. Men ey aff telligh sorgh eller gredh som ieg haffuer for mijn enesthe søn, oc ieg fanger aldri flere. Forti maa ieg wel græde.«

Amen.