Det middelalderlige Europa var rigt på frasagn om fjerne egne. Siden 1100-tallet krystalliseredes mange af de mere fantastiske forestillinger omkring skikkelsen Jon Præst eller Johannes Presbyter. Han var, hed det, kristen præst og konge over det mægtige rige Indien, der befandt sig et sted hinsides de muslimske lande i Mellemøsten. Om hans magt og rigdomme fortaltes fabelagtige beretninger, og at de stod til troende, kunne man se af, at han selv havde sendt et brev til den byzantiske kejser, hvor han beskrev de forbløffende herligheder i sine riger.
Brevet er uden tvivl et falsum. Det sammensmelter elementer fra vidt forskellige kilder: Bibelen, senere kristne legender, gamle som nye rejseberetninger og historiske begivenheder.
Jon Præsts lille skrift blev umådelig populært. Her var næring til fantasien, her kunne kristenheden finde trøst for korsriddernes nederlag til de overlegne muslimske styrker og dyrke håbet om, at en mægtig allieret bag fjendes linjer snart ville åbne en ny front for at slutte sig til de betrængte trosfæller mod vest. I hele Europa læste man den latinske tekst, der blev afskrevet og udvidet med stadig flere vidunderlige detaljer. Brevet blev oversat til adskillige sprog, og fra Norden er der bevaret en svensk og to danske oversættelser.
De to danske versioner afviger betydeligt fra hinanden, både i indhold og form. Den ældste afslutter håndskriftet Thott585,8°, der i øvrigt har juridisk indhold. Håndskriftet kan dateres til ca. 1500, men Jon Præst-delen er sandsynligvis afskrevet efter et noget ældre forlæg. I 1510 udgav Gotfred af Ghemen en dansk oversættelse af teksten, som er nært beslægtet med den svenske; de to versioner bygger sandsynligvis på den samme svenske gengivelse af den latinske tekst.
De danske oversættelser, den svenske version og den latinske grundtekst er sammenstillet i standardudgaven Jon Præst. Presbyter Johannes' brev til Emanuell Komnenos. Synoptisk udgivet på latin, dansk og svensk, ved Allan Karker, 1978.
Studér Middelalder på Nettet udgiver begge danske oversættelser af Jon Præst, nemlig håndskriftet Thott585,8° og Ghementrykket fra 1510.