Håndskriftet NkS 66,8o tilhører Det Kongelige Bibliotek i København. Bladene er af pergament og måler ca. 11,7x9 cm. I alt indeholder manuskriptet 147 blade, som er beskrevet på både forsiden (recto-siden, forkortet r) og bagsiden (verso-siden, forkortet v). Indholdet er blandet:
Skånske Kirkelov blad 1r-5v
Harpestrengs urtebog blad 6r-114v
Harpestrengs stenbog blad 114v-139v
Harpestrengs kogebog blad 140r-146v
Julemærker blad 147
Håndskriftet falder tydeligt i tre dele. Forrest findes et ukomplet læg på fem blade. Her står en del af Skånske Kirkelov, men både begyndelsen og slutningen er gået tabt. Lægget er skrevet med den hurtige, sammenhængende kursivskrift, og den eneste udsmykning er de store røde initialbogstaver ved hvert kapitels begyndelse. Meget praktisk er også kapiteloverskrifterne skrevet med rødt blæk. Sandsynligvis stammer afsnittet fra sidste halvdel af 1300-tallet.
Den store midterdel indeholder tre værker, der traditionelt tillægges Henrik Harpestreng. Her er skriften den smukke, omhyggelige bogskrift. Initialerne er ornamenterede og undertiden prydet med blåt eller grønt. Også de røde, iøjnefaldende kapiteloverskrifter er af og til oplivet af blåt eller grønt. For at lette brugen af håndskriftet som opslagsværk står der korte indholdsangivelser i ydermarginen.
Som regel er middelalderens skrivere anonyme, men i Harpestrengafsnittet af NkS 66,8o træder han frem med navns nævnelse. På blad 75v står med rødt: "Hær ændæs førstæ yrtæ book. per manum fratris kanuti yuul". Denne broder Knud Jul er sandsynligvis identisk med den munk, der den 24. september 1310 modtog et skøde på Sorø klosters vegne. I hvert fald viser både skrift og sprog, at Harpestrengteksterne er skrevet omkring år 1300.
På manuskriptets sidste blad står begyndelsen af en tekst med vejrforudsigelser, de såkaldte julemærker. Skriften minder meget om de første sider, og det er muligt, at samme skriver står bag de to afsnit.
Om håndskriftets senere historie ved vi ikke meget. I Harpestrengafsnittet findes en del tilføjelser fra forskellig tid. De vidner om flittig brug af den gamle medicinske lærdom. Det samme gør tilføjelserne efter urtebogen på blad 115r, hvor der blandt andet er noteret en række henvisninger. Med chifferskrift er det søgt skjult, hvad det drejer sig om - abortfremkaldende midler. Samme emne har interesseret en anden bruger af håndskriftet, som har noteret sine henvisninger på den allersidste side, 147v.