Jyske Lovs fortale er uden tvivl den mest kendte dansksprogede tekst fra middelalderen. Og det skyldes afgjort de prægnante indledningsord: Mæth logh scal land byggæs 'med lov skal land bygges'. Dette udtryk er allerede i middelalderen blevet et bevinget ord. Det optræder således løsrevet fra fortalen i begyndelsen af Peder Låles ordsprogssamling. Ordene findes i slutningen af 1200-tallet på svensk; de optræder i Upplandslagens afsnit om landsbyens indretning ("Vitherbobalken"). Hvad enten formuleringen skyldes fortalens forfatter eller udtrykket har været etableret allerede før 1241 som talemåde, har det altså vundet indpas i sproget, så meget at det endnu i dag citeres, men som regel i en omdannede form "med lov skal man land bygge".
Men ikke kun indledningsordene spredte sig i middelalderen. De
retskyndige har åbenbart værdsat fortalen så meget at den hurtigt
fandt anvendelse også uden for det jyske retsområde. Allerede i de
ældste håndskrifter med sjællandske love – fx det her udgivne AM 455
12mo fra ca. 1300 – findes fortalen, i Kong Birgers prolog til
Upplandslagen genfindes udtryk fra den, og i 1490'erne bliver fortalen
efterlignet i to lavsskråer fra Odense. Den ene af disse
begynder:
De retsfilosofiske tanker der kommer til udtryk i Fortalens første fire afsnit, og som en senere tid har prist som den ypperste danske tekst fra middelalderen, er for en meget stor dels vedkommende indlånt gods – overtaget fra kanonisk lov. Det viser en kirkelig indflydelse, denne bliver også tydelig i Fortalens sidste afsnit, hvor vidnerne til lovens stadfæstelse anføres. Heriblandt var som kirkens repræsentanter ærkebiskop Uffe i Lund og syv biskopper.
Fortalen afsluttes med en datering og lokalisering af lovens stadfæstelse. Det hedder her at Valdemar II Sejr "lod skrive denne bog, og gav denne lov, der her står skrevet på dansk". Stedet er Vordingborg, og tiden er marts måned 1241.