[9.]

En dag stod keyseren pa Eringsborgh j eth winduge ok sog vt pa Ryn, ok sogh han hwor en swan sam ok drog en lyden bodh effter segh meth en sylketrood. I boden stod en man wæpnedher.

Tha han kam till landet, gik Namlwn moth hannum ok ledde hannum till keyseren. Keysseren spurde hwo han war. Han kunne 153| enthæ sware them. Eth breff hengde pa hans hals. Keyseren lass breffuit. Ther stod i: »Her ær kommen Gerard Swan ok skall tienæ keyseren.«

Syden toge the harnisket aff hanum, ok keyseren gaff hannum kostelege kleder. Han nam snarth theris twngemall.

Keyseren haffde en wng søster som heth Ædelizæ. Hun war fød syden Pippingh døde. Henne gaff han Gerard Swan.

Roland sporde hwen han war kommen. Keyseren swaret: »Gud sende oss hannum.«

Roland sade: »Thet ær en manlig man.«

Keyseren giorde hannum till hertogh ok gaff hannum eth landskab som hetth Ardena.

Sydhen worth keyseren ens meth hans rad ath han wille gifftæ segh, ok wort thet so owertalet at keyseren fæstæ Namlwns søster ok giordhe brølup y Eringsborgh.

Tha the hadde waret sammen fødde keyserinnen en søn ok worth kallet Karlloth.

Tha loffuede keyseren syn pelegrymsfærdh ok søkthæ then hely graff i Iherusalem. Han hadde meth sek Wydelwn, syn magh, ok Ottwn ok Turpin, erchebisscop, ok 500 annet falk. Rolant war hiemme ok wochte Frankeryghe, ok Gerard Swan skulle wochte Sasszen.

Tha keyseren for fra Iherusalem, tha gaff keyseren aff Meglegord hannum manghe helgedomme: en swedhædwgh som wor herre war lagd i graffuen meth ok eth handklæde som wor herræ tørkede seg pa om skærtorsdagh ok oddhen aff spywdhet som han war stwngen gønnøm sydene meder.