[16.]

Udger Danske hiølth wyt en skow meth 1.000 skiølswenne ok smodrenge. Ther kam Alory som flydde meth banereth. Tha sade Wdger till synæ men: »Thenne forrædere hauer flyt fra keyseren, thet wille wij hæffnæ pa hannum.«

The rede strax motth them ok sporde: »Hwy flyn j?«

Alory swaret: »Keysæren ær greben ok alth hans folk.«

Wdger swaret: »Tw liwger som en Gudz for160|rædere. Thu torde icke see dragen swærde æller blod wtgaa,« ok rykte'n syden aff hesten ok greb hannum ok so mange som meth hannum wore. Syden slogh Odger allth syt selskab till ryddere ok toghe harnisk aff the andre. Tha togh Wdger banreth i handen.

Keyseren strydde fast meth the hedninge ok sade: »Hade icke wor banermæster flyth, tha hade oss enthet saketh. Thog wille wij werge oss medhen wij orkæ at staa.«

Danemwnd loth binde fongenæ ok løftæ pa hestæ. Tha kam Otger Danske till en koningh som fongne wogthæ ok stak hannum j gømmen so ath han størthæ død aff hesten. Syden løstæ Wdger alle fonggenæ.

Tha begyntis stryden pa ny ok fiølæ mange 100 hedninge, thy motthe te fly. Keyseren sade till Salemon: »Ille haffue wij giorth at wij fortalæde Alory. Nw kommer han igen meth myth banner.«

Tha swaret en aff keyserens men: »Thet ær Wdger Danske. Han hauer slaget 200 ryddere aff skiølswennen, ok hauer han løst ether men som fangne wore.«

»Gud sy loffuet,« sade keyseren, »Wdger haffuer holpet oss wel.«

Syden fwlde the hedninge jn till Mwndiæfield. Keyseren sade till Odger: »Tw haffuer meg wel holpet. Nw will jeg giffue tegh till alth thet tin fader brødhet haffuer, ok tag her en god hest och eth goth harnisk. Tw skallt føre myt banner ihwor wij ære i stryd, ok skall ieg giøre tegh mere hedher nor jeg fonger thom atth.«

Wdger fwlde hedninge fast. En hedhen konge wende syk motth hannum ok sporde: »Ho est tw som so fast følgher? Jeg wndrer hwij thet banner ær nw her. Jeg saa thet fly i morgens arlæ. Sy megh, ryddere, hwat tith naffn ær.« Wdger sade hannum syt naffn, ok hure han tog banreth fra Alory. 161|

Then hednæ koningh het Sadonia. Han sagde till Wdger Danske: »Jeg byuder tegh en kamp meth en konge som Caruel hether. Engen ær bædræ kæmpe i all then hær.«

Wdger swaret: »Men du rosær hannum so fast, tha will ieg gerne kæmpe meth hannum.« Thermeth skyldis the ath.

Keyseren læggræde syn hær nær eth slot som Mønster hetth. Ther kam Karloth, hans søn, till hannum aff Frankeryge. Keyseren sporde hwo hannum hadde slaget till ryddere. Han swaret: »Thet giorde en greffue som Tery hetth. Han gaff mek hest ok harnisk ok bad meg ryde till teg.«

»Gud tacke hannum,« sade keyseren, »wij behøffue nw wel folk. Wij haffue myst mange gude men.«

Om morgen for dagh wæpnede Karlot sek. En aff hans men sade: »Wij wyllom haffue Ottger meth.«

Karlot swaret: »Wij haffue swa well snare hendher som then danske.«

Syden reth han moth the hednynge ok slogs meth them. Caruel kong kam modh hannum meth 7.000.

Then samme nat drømde keyseren som han hade waret i en skow ok Karlotth ok Neymys hertogh ok Wdger Danske meth hannum ok tøkthæ som the hade dræpæt eth stort dywr. Syden soge the 3 løær som them tøktæ slo Karlot omkryng ok Neymys hertog ok tøktæ som Wdger drap 2 diwr, ok thet trydye vntslap. J thy wognede keyseren. Tha slognede all te bloss som branne ower keyseren. Keyseren sade: »Wnderlege haffuer meg drømt. Kalle hyt Karlott, myn søn.« Tha vort hannum sag at han war bortthæ ok stryde moth the hedninnge.

Karlot strydde mannelege motth the hedninnge then dag ok icke war eth hordere slagh j then tyme. Cristne men ware 700. Tha retth Karuel kong fram ok roptæ høght: »Hwor ær Wdger Danske? Nw løster megh at kampe moth hannum!« Tha worth hannum swaret at han war ikke ther.

En rydder hett 162|Otylanth sade till Caruel: »Jeg will kampe meth teg for Wdger Danske.«

Syden rende the sammen so ath glawenen gynge sønder i stycke, ok hwerken there gyk wtt aff hesten. Thermeth skyltis the ath.

Cristen men myste mangen man then dagen. En ryddere som illæ sor worth aff the cristnæ, red till keyseren ok sagde hannum aff theris færd: »Wij rede wth meth 700, ther løffue nw icke mange aff.«

Keyseren badh Wdger wepnæ sek ok wnsette hans søn. Han giorde som keyseren bath ok retth wth meth 700.

Karloth kallede pa Gud seck tiill hielp ok sade: »Gud gaffue ath Wdger Danske wore nw here.«

Tha soo han hans banner komme. Tha Wdger kam i slaget, tha fiølle the hedne hwer om annen ok begynthæ syden ath fly. Wdger robede tiill Karuel kong: »Hwo est tw ryddere, som so megen skade hauer giort pa wort folk?«

»Jeg hether Caruel konningh. Løster teg at kampe meth megh, tha kom i morghen for Romerporth. Ther will jeg møde tegh. Amyrall kong haffuer en dotter som Gloriant hether. Hon ær myn ffæstemø. Hwn skall se pa wor legh. Jeg will thet swa fly at slar tw meg ihæll, tha skall hwn worde tyn hosfrv.« Thermeth skylthes the ath.

Karlot ok Wdger droge ower Tyberen ok møttæ ther keyseren. Han sagde till Karlott: »Jlth mandzæffnee, illæ hauer tw forrodhet myt falk. Nw mo hedning rosæ at the haffue wnneth syger aff tek ok giort meg bodhæ skam ok skade.«

Karlot swarett: »Wy haffuæ fanget syger, ok hedninnge flyde wnden.«

Caruell kong kom till Amyral kong ok sade: »Send bwdh till keyseren at han latthæ seg nøge ok orloge icke pa thet ryge som theck bør at haffue.« Engen aff kongens men tore fare tyll keyseren.

Caruel for i kosteligh kledher. Engen wiste hwath clede thet war, thy ath thet fantz pa 163|en øø yderst i werden ok war giorth aff ormescyn ok natwre. Han reth till keyseren ok gik in for hannum ok sade: »Then samme Gud tw tror paa, han welsegne tegh ok alth tith ryge ok Wdger Danske. Amirall, wor ypperste konge, bath at I skulle lat hannum haue Rom meth frytth. Thet ær hans retthæ ærffue. Wille I icke, tha skulle I snarth plege hannum en strydh. Tha foor man se hwilken retthest haffuer. Jeg bedher ether at J loffue Wdger Danske ath kampe meth meg. Vynner han syger aff meg tha skall Amyrall antworde ether Rom ok fly tedhen ok the aldrig mer patale.«

Wdger swaret: »Jeg ær rede at kampæ meth tegh.«

Tha sade Karlott, kejserens søn: »Jeg will kampe meth hannum.«

Caruell swaret: »Tw æst awuendsywger. Jeg will fanghe tegh en kronet konge som meth tegh skall kampæ. Han hether Sadonia.«

Keyseren swaret: »Thet mo wel ware.«

Caruel redh hiem igen ok sagde Amyrall kong aff then kamp.

Syden stode op 20 cronedæ konger ok volde wth the bæstæ brønier ok wabnæde Caruell ok Sadonia. The sprwnge pa theris heste wthen ystath.

Tha kam Amyrals kong dotter gangendis ok skulle se pa theris legh som taleth war.

The rede till elwen Tyberis ok loth føre them ower pa en øø ther kampen skulle sto. Wdger ok Karlotth wæpnede segh snarth ok fore wth pa øøn ther kampen skulle staa. Danemwnd, kongens søn, for lønlegh wth pa øn meth eth tall folk ok hiølt i skoghen ok sogh pa theris kamp.

Caruel talede tyl Wdger: »Ser tw hwor myn fæstemø sydher vndher eth olyætrææ? Wylt tw tro pa myn Gud ok worde myn herris man, tha will jeg giffue tegh henne.«

Wdger swaret: »Megen flædyæ thaler tw. Keyseren sende meg hytt at sloss motth wrangh lagh ok 164|tro ok ath wæryæ Gudz lagh ok rættwyssæ. Tyn fæstæmø tøckær mægh ware fager. For hennes skyld skall ieg giffue tegh store hwgh. Tu skalt syge atw fanth then danskæ.«

The rydha sammen ok brwdhæ glawenen. Syden styge thee aff hæstænæ ok hwggis longht skyfftæ ok sætthæs næddher ok hwilltis.

Sadonia sade till Korlotth: »Giff vp tynæ wapn! Jegh seer at tw æst owerwonnen. W-uislege giorde thin fadher tha han tegh hydh sende. Nw bliffuer Frankerryge arffuæløst.«

Karlotth swaret: »Tw talær som eth barn wuanwethæ. Tw syger tyn willæ ok ickæ sannende. Jek skall kenne tyck en annen lægh.«

Sadoniæ swaret: »Icke komme I bodhæ aff thenne øø, Wdger ok tw. Carruel kong hawer slaget 30 konger i kamp, ok skall ieg hannum hielpe om hannum trengger.«

Karlotth swaret: »Tw kanth ey hielpæ tyg syelff.«

Syden slogis the mannelege.

Tha begynthæ Wdger ok Caruel pa ny ath slas, ock worthæ bodhæ illæ soræ. Caruel sade: »Wiltw tro pa wor Gud, tha will jeg giffue tegh 3 kongeryge som jeg hawer offuerwnnet. Jeg haffuer offuerwnnet 30 konger. Jeg fand æn aldrig tyn lige.«

Tha kam Danemwnd, Amyrals søn, wd aff skowen meth 30 men ok hwgge po Wdger ok Karlot. Sadonia ok Caruel kastæde synæ wapn aff seck ok satthæ sek nedher ok tøcktæ ille ware sadan falskhet.

Karlotth ok Wdger worde segh manneleghe soo at the 30 worde slagne wthen Danemwndh.

Tha søkthæ en kæmpæ fast ath Wdger som Morland hetth, so ath Wdger war nær ower165|wnnen, ok blodhet war hannum fast forløbæth. Karlotth stack eth spiwd gømmen Morlandh. Ta kome 40 heninge wd aff skowen. Wdger sade: »Rænd i æluænæ hure tw kanth, ok syg keyseren at meg wordher enthet ath skadhæ.«

Wdger worde seg mannelege ok slogh 20 ihæll aff them. Tha war han so trøtther at han motthæ giffue segh fangen. Danemwnd torde ey ga hanum soo nær tha the slogis ath Wdgers sward kunne rekke till hans. Wdger word bwndhen.

Karloth saam ower ælwene ok kam tyll syn fadher ok sagdhe hannum hwore ganget war. Keyseren drøffdis sare om Wdger ok sade ath tølken rydder war icke i Frankeryge.

Karlot sagde: »War icke drøffdher. Wij wille hannum snarth igen fange.«

Wdger worth førd i Room ok leddis framfor Amyrall kong. Hedninge sade: »Skodhen nw Wdger Danske, bædræ rydder ær icke i Frankryge.«

Amyrall sagde: »Jeg skal hæffnæ myn harm pa tegh ok lathæ tegh hwgge lym fra lym. Tw skalth meg ickæ slyppæ for alth thet gwld i werden ær.«

Tha kam then stolthe Karuel kong ok sagde till Amyrall: »Jeck gick i en kamp for thynæ skyld. Ther kam tyn søn - wthen myn wyllyæ - ok greb myn wædbrodher, thy worder jegh nw hethæ en frydbrydher. Lath Wdger fare hworth hannum løster, ther bedher jeg gernæ om.«

Kongen sade ney at thet skulle aldrig skee. Caruel sade: »Jeg ær en ryddere ok konge ok hauer her 20.000 folk meth megh. Aff megh ok aff them haffue I engen trøst.«

Amyral swaret: 166| »Bliffue han en nydingh som thet wordher.«

Caruel worth wred ok drøwedher ok gik thiill synæ men. The spwrde hwij han war so drøffueder. Han sade hure hannum war gonget, ok bath them legge theris harnsk paa. »Wij wille wynnæ Wdger igen, eller jegh skall døø therom.«

En konge hetth Rodhen sade: »Kære Caruel, byd en annen dagh.« Karuel lyde hans rod.

Hedninge wndræde fast pa Wdger swa ath en hob gick tyll ok en annen fraa ok skodde hannum ok sade: »Thet ær skade ath han wyll ey bøge syn hals till then megtwgh Mamenth so degeligh man som han ær.«

Tha kom Glorianth, kongsdotther, ok sagde: »Kære fadher, Wdger ær en fwltage man. Giøren wel mod hannum. Han haffuer hwerken wenner eller frender ok ey medh keyseren. Han ær fød for norden i werden, i Danmark, ok ær engen bædræ ryddere pa thenne sydene Indieland. Giøren well for Carwels skyld, ok gyffuen hannum løss.«

Tha swaret hennes brodher, Danamwnd: »Eth ont hørreæffnæ estu, ok meget drawell taler thw. Jeg swær om then helly Mament ath wore ey myn fader so nær, jeg skulle hugge tegh i smoo støckæ sønder.«

Hwn swaret: »Tw est nw en fwltage man. I gar tore tw ey go then danskæ so nær thet wddhen aff hans swærd rakthæ tek, ok myste tw ther 30 ryddere ok flydhæ syelffuer wnden. Syden sende tw fram 40 ryddere ok mystæ hælften aff them. Meth stor nød fynghen I tha alle grebet en ryddere. Skamlege haffuer tw forradh Caruel kong ok so Wdger Danske.«

Amen.