[17.]

Om natten worth Wdger satth i store iern.

Om morgenen æfter gick Caruel for kongen ok sade: »Herre, ether ær wæl wyttherlight at jeg haffuer oftæ woget myth liiff for ether, ok 167|wunneth ether manege land till hande. Nw bether ieg ether at I giffuen Wdger løss.«

Kongen swaret: »Han skall aldrig worde løss før en jeg haffuer wnnetth Pariis ok Orlyensborgh.«

Caruel swaret: »Then seger wynner tw aldrigh wthen tw nyder andre men thertill, mere en tegh ok tin søn. Æn bodhæ jæk gernæ for Wdger om thet holpæ.«

Kongen swaret: »I morghen skall han hænge,« ok badh syne men j ressæ en høgen galyæ.

Caruel wende seg fra kongen ok gick till hans hæsst ok redh till keysæren ok sade: »Herre, Y skwllæ wyde att thet war ickæ myt radh ath Wdger worth fonghen. Jeg bedher ether at I giffue meg swodan død som myn herre giffuer hannum. Jeg will heller døø ærlege en løffue meth skam.«

Keyseren swaret: »Tw æst meg wællkommen. Jeg hører atw æst en tro man.«

Han bleff syden hoss keyseren.

Tha Carwel war boorth redhen, tøckthæ hedninnge thet ille ware ok ginge for Amyrall kong ok badh hannum giffue Wdger løøss. Somme aff hedninge radhæ till ok somme fraa.

Tha sade Sadonia kong: »Meghen skadhæ ath Caruel ær borthæ. Giffuer Wdger løøss tha kommer Caruel igen.«

Kongen swaret: »Haff wtack for thyn ordh,« ok soor om Mamenth ath han skulle lyde en wnden dødh.

Keysæren giorde well motth Caruell.

En dag sadhæ Caruel til keysæren: »Hwij giffuer tw hedninge soo langh friid?«

Keysæren swaret: »Willtw tro pa Gwdh, jeg will giffue tegh Mwndiaslott.«

Caruel loogh therath ok sade: »Før wyll jek latthæ hwgge meg lædh fraa ledh en forsage myn Gud Mamenth.«

Keyseren bath Karloth wæbnæ segh ok rydhæ modh hedningene. Karlot redh wd meth 200 ryddere. Hedningene wordhe thet strax war ok røkthæ modh hannum haluee stærkære ok strydde allen then daghen.

Moodh 168|quellen flydde hedninge till Rom igen. Karlotth iagede fast æfter.

Jomffrv Gloriant stod pa etth torn ok sade: »Ryd tin wegh, Karlotth! Her wæbnæ seg 1.000 ryder som tegh onth wyllæ giøre. Sigh Caruel, myn festeman, gode nath, ok sygh ath Wdger skadher enthet.«

Danemwnd gick fram for Amyrall kong ok sagde hure Karloth haffde iaget hannum.

Karloth red hiem till syn fadher igen.

Amen.