[19.]

Tha kam en konge som Bwrnamanth hether. Han wille icke tallæ wyth Amyral før en han haffde slagets meth keyserens folk. Hannum foldhæ 30.000 men. Han otthæ engen land, tog bar han konngis naffn. Hans men skulle altid sloss. Fenge the engen andre, thaa sloues the inburdes. Alle hans dage hadde han waretth i krygh ok orloff. All hans madh skulle blandhes meth blodh han haffude øghen som en katth ok sogh bæther om natthen en vm dagen. Wore han her i landhet, tha wore han lyger en troll.

Bwrnemanth for i syn brønye - han hadde 18 ledher pa sek - ok bant eth swærd weth syn sydhæ. Thet hadde en konngh otth som hetth Nabogodonosor. Bladhet war ii fagne langht. Sydhen steg han pa syn hæst, han hetth Breffolen, ok retth till ælluen Tybris. Hesten war swa snar j watneth som po landhet.

Ther møtte hannum Neymys hertugh ok Wydelon hertugh och Joffry. The komme aff iacht meth høgh ok hwndh. Joffry stak Bwrnemannth gømmen loretth meth syth glawen. Han war so twngh ath han kom hannum icke aff hesten, ok glawent brast søndher. Bwrnemant stack tyll Joffry ok bar hannum offuer syth hoffueth meth syth glawen. Tha han kom till jorden gik sønder i hannum hwerth thet been han otthæ.

Syden møtte han en wngh man som skulle watne syn hæst.Bwrnemant slogh hannum meth syn næffue ath sønder gick halsbeneth ok tog hestene ok redh 170| till Rom.

Han gick for kongen, ok han wnthfek hannum well. Kongen spwrdhæ hannum ath hwatth tydende.

Han swaret: »Jegh haffuer dræpt 2 the bæste ryddere ther war i keyserens gordh.«

Kongen wort swa gladh ath han haffde ner myst hans wytth. Kongen sade: »Ieg giffuer tegh myn dotther, Glorianth, ok thermeth alth Frankeryge, thy tw wyndher thet snarth.«

Bwrnemant sadhe: »Megh ær lydhet om ath sloss meth keyseren. Till meghen skam haffuer han so lenge bytth hær.«

Glorianth løsthæ Wdger Danske wt aff fonge ok hadde hannum vp i sytth magh hoss sek. Ther kam en aff Karuels men gongende ok sade henne: »Thin fadher hauer giffuet tegh eth trooll som Bwrnamant hether.« Jomfrv blegnede som etth bast.

Wdger sade: »Thet mystøcker megh ath en ander skall haffue Carwells fæstemø. Thet hauer han for syn trohetth skyld, ok wore jek løss hedhen,« sadha Wdger, »tha skulle han fonge eth hwg aff myth swærd eller 2 før en han kommæ i thin sengh.«

Wdhger sade: »Bedher ether fadher ath han louer megh ath talæ meth hannum.«

Hwn stodh vp ok gyk till syn fadher. Kongen sadhæ: » Wælkomen, kære dotther! Jegh hauer giffueth teg en then bæste kæmpe ther jegh wetth.«

Hwn swaretth: »Jeg tacker ether gernæ atj haffue megh wel forseth. Ffar Caruel thet ath wyde, tha købær Burnamant mek dyrth nog. Lather megh se Bwrnemanth!«

»Her stor jegh,« sadhe han. »Jek giffuer teg Frankeryge till morngaffuæ ok keyser Karll bwndhen for thyne føder.«

Jomffrv swaret: »Myn fadher haffuer en man i tornet aff keyserens men. Jegh tror han skulle næppelege fly en ffoth fra tegh.«

Burnemanth logh therath ok sadhæ ath thet skulle snarth rønnes. »Ok for jag tegh icke hans howet, tha will jeg loffue tegh ath kast megh 171|i thet wærstæ torn i Rom ær.«

Gloriant sade till syn fadher: »Wdger wore gernæ till tals meth ether, ok wore thet wæl ath han wille tro pa wor Gud som meg hobes han giør well.«

Kongen sende bwd æfter hannum.

Wdger kam for kongen. Alle hedninge pryssde hannum tho som før, thy han war swa degleg ath fo quinær kunne syge hannum ney.

Wdger talede till kongen: »Jllæ haffuer tw setth thyn dotther fore ath tw haffuer giffuet henne etth trooll i hender. Han mo icke kalles man for syn wanskabede natur skyll, ock haffuer tw doreth then stolthæ Caruell. Men Carwel ær icke sielffuer nær, tha skall bodhæ heden ok cristen setth ath iegh skall wære hans tro wen ok will kampæ meth Burnemmanth ok wæry hans fæstemø.«

Burnemanth swaret: »Tw talær dorlege! Est tw snar meth swærd ok wapn som tw æst meth mwnnen, tha æsttu fwltaghe. Jeg hauer spwrd attu æst then raskestæ i keyserens gord. Nor will tw wæryæ Karwels fæstæmø, tha biuder ieg meg i en kamp meth tegh meth swadan forordh ath faller tw, tha skall jeg haue kongens dotther, faller ok jegh for teg, tha skalltw wære tith fengssell quith.«

The togis i hendher ath so skulle bliffue.

Bwrnemanth sagde: »Ær noget hierthæ i teg, tha wæbn tegh snarth ok skyll wor træde ath.«

Wdger hadde senth en swen till Karuell. Han sade hannum hwat tydest war. Han beddhes loff aff keysæren. Han swaret: »Far hworth teg tøckis.« Syden red Caruel till Rom.

Amyrall kong gik imotth hannum ok war glad modh hans komme ok spwrde hwore han motthæ. Han swaret: »Keyseren giorde wæl moth meg, ok han ær en ædlæ herre. Thet ær skade at han haffuer icke retth troo. Herre, haffuer tw giffuet myn fæstemø borth? Burnamant skall henne dyrth købæ!«

Burnamant sade: »Jeg haffuer tegh enthet ath sware. Wdger hauer wisset en kamp for tegh.« 172|

Caruel gik till Wdger ok tackede hannum for syn godhe wyllie ok fæk hannum then bæste brønie i then hær war, ok banth en hielm pa hans hoffuet, then bæste i alth hedhen skabæth war. J hielmen sath en dyr steen som adamas hether ok hadde sodan nattur ath hwylken hannum bar ward aldrig fattigh. Han war swa hord ath enthet sward bedh pa hannum wthen han worder smordh meth bockæblodh. I hielmen satth ok en steen som carbunculus hett. Han liwsdæ om natten som etth liws. Bagh i hielmen sath en sten som heth crisstallus, ok gaff meget skyn aff segh om han wordher i guld satther. Ther sat ok en sten som galicia heder. Han hetnær aldrigh ær tho at han loge i en brennende eld. Ther sath ok en steen som aboster hedher. Han kolnær aldrig.

Han banth eth swærd wedh hans sydhæ som heth Curthen, ok sade: »Thettæ swærd giffuer jeg teg so hielpæ meg Mament. Thet skulle ey myn egen fader fonge for 100 pund guld. Meth thette swærd haffuer jeg wonneth 30 kongeryge. Thet worth hærth i orms blodh som hether basyliskus ok log 3 aar wnder en floghdrage pa guld, thy glymmær thet som gwld. Thet haffuer well bedhet pa hwer man wdhen paa teg. Thet woldher athu haffuer en krafftigh Gud.«

Tha steg Wdger pa hans hæst som hetth Bwrsant. Han war rasskere en noger miøhwnd. Caruel fek hannum eth glawen i handen. Ther hengde eth banner pa. Thet hadde kongens dotter, Glorianth, giorth. Ther war sømeth pa hwore kong Alexander for gømmen Indialand ok søkthæ æfter wertsens ænde ok kom atther till Babilonia ok worth ther forgiffuen.