[32.]

Keysæren ok Jamwnd strydæ trøstæleghæ wndher thet bergh, Iaspermwnd. Tha kam en hedhen konge meth 3.000. Then hedna koningh Tryamodes stak hertugh Mylon gymmen skiøll ok bwg ok drog wth meth hans spiwd all hans tarme.

Criste men harmede meghet hans dødh. Triamodes wende till rygge ok bad Iamwnd sto mannelege. Tha kam Bæringh rennende ok badh Triamodes bydhæ. Triamodes ræddis enthet for hannum. Bæringh stack in giømmen hærdene ok wth ath brystet, ok han styrthæ død ouer sadelbogen ok sade: »Nedher skaltu, tin onde hwnd! Tin siel stadner icke før æn j hælffuede. Thet war myn brodher tw drap, ok hannum hauer tw dyrth køpt.«

Jamwnd ok altth Affrica harmæde hans død ok bare hannum strax aff marken, ok mange køstæ hannum døtth, ok somme danæde.

Tha redh 2 aff keyserens men fram, Rykart ok Marant. Han stak till en kong Mattis. Han war aff Iørsaland. Hans gode harnisk halp hannum inthet. Marant bar hannum aff syn hæst, ok han kam dødh paa iordhen. Rykarth stack en hedningh heeth Gorsant - han war Jamwnds frænde - giømen brønee wth mellum herdænæ ok styrthæ dhød pa jordhen.

Tha Jamwnd sog 2 aff synæ frender 194|dødæ ok all marken tackt meth dødæ men, swortnade han som iord ok sade till Balam: »Hwat skall aff meg worde. Tessæ 2 skindede meg hiith, ok the ligge nw bode dødæ.«

Balam swaret: »Wnderlegh taler thw. Thw motthe wæll widhet ath thet skullæ tage en ond endhæ at geres æfter te land man hauer engen rætth till.« Balam sade: »War icke for meget redder en tho ath thet hauer ille gonget.«

Tha blæstæ Jamwnd i sytth horn so ath them tøcktæ all jordhen skælffuæ. Tha sokthæ till hannum so mange som æfter wore aff heninge. Tha hiøgh Iamwnd en cristen kæmpæ pa hielmen ok nyd i tænderne.

Gerin satth wnder howetbannereth ok sade till Booz ok her Clares, synæ søstersønner: »Thager meth ether 300 ryddere ok hielper wort folk. Tha ieg ær hwill, kommer iegh affter ether.«

Thee giore som han bødh.

En hedningh sagde Iamund ath howetbanreth war wunneth. Ta grwede Jamund saare ok kallede till sek Salatiell konge ok Rodhan then horde ok sagde: »Wij ære skammelege swigne. Ware gude ære borthtagnæ, ok allt sydhen haue the hadhet oss. Jeg satthæ 20.000 wnder howetbanreth. The ære slagne, somme ære flydh.«

Salatiel swaret: »Redes enthet, herre, e afften skulle alle crisstne døø, ok tw skalth worde cronet i Rom.«

Syden rede the bodhæ hordelege fram ok mange 1.000 meth them, ok fiølæ meget folk pa bode sydher. Salatiel for e theris her som en swlten falk efter 195|brad ok giøre stor skadhæ. Wdger Danske rendhæ tyll hannum ok hiøgh hannum axelen søndher skiøllæn ok nyder gømmen syden ok lareth af wit sadelbogen. Salatiel fiøll dødh pa iordhen. Thet saa Jamwnd ok drøfftis sore weth. Tha kam Neymis hertugh rennende. Han war hordelige forwæbneder ok hiøg then hednæ konge pa halsen so ath howedet fiøll pa iordhen.

Jamwnd sade: »Fast faller aff myne men.«

Keyseren spwrde Neymis ok Wdger ok sade: »Ær noget folk wnder worth howetbanner?«

»Ja, herre,« sadhe the, »wæl 30.000.«

Keyseren sade: »Thet ær fast lidhet,« ok spurde hwat bæst till radhæ wor.

Wdger sade: »Wij wille mannelege wære oss ok hwgge so store hwgh ath hielmænæ ok brønnierne skulle reffnæ. Wissælege fonge wij seger idagh.«

Tha kam Boez ok her Clares meth 3.000 ryddere.

En aff hertugens men reth till keyseren. Hans brøniæ war ille hwggen, ok hielmen klouen, ok sadelen fwl aff blod ok been ok armæ blodige. Han helsæde keyseren.

Han swaret: »Gud hielpæ tegh, ryddere, hwat ær tith naffn?«

Han swaret: »Jegh hedher Walther aff Salatresborgh. Her Gerin lotth syghe thegh ath han haffuer wnneth theris houetbanner.«

Keyseren swaret: »Løffuer her Gerin en?«

»Ja,« sade Wolther, »han ær æn wsar. Engen aff hans men hwgger swarer en han.«

Keyseren swaret: »Gud haffue thes loff,« ok sade Walter ath »Iamwnd ær nw werre en døth. Lath oss nw hæffnæ wor harm.«

Tha kam till kejseren Adelffro, hans sendebwd. Keyseren spwrde: »Komme the som iegh badh 196|kallæ fra wore bodhæ stædher?«

Han swareth: »The ære kommen meth 40.000 folk. Roland, tin frændhæ, hauer drept mange hedninge i dag.«

Tha skickede keyserens her sek om Jamwndz her.

Jamwnd sade: »Wslæ komme wij i thette ryge.«

Balam sade: »Haffde tw senth efter tin fadher i dag tha wore keyseren lenge ouerwnnen.«

Tha kam her Gerin meth 10.000. Han redh so hordeleghe fram at i en lyden stwnd feldhæ han 4.000. Thaa flyde Iamwnd ok 3 konger meth hannum. Han sat pa so god en hæst ath engen kunne hannum wntrende. Hans glawn war stærkt ath thet kunne enghen brydhæ, ok thet trææ kalles ayol.

Jamwnd sadhe: »Wsæll ok arm ær jegh. Jeg menthæ ath engen skulle megh bydhæ. Nw hauer jegh annet fwnnet.«

Balam sade: »We wore then kongs søn so kær syn wondhe. Tw ladher som the konæ som grædher syth enæ barn.«

Jamwnd sog tiill rygge. Tha kam keyseren, Neymis hertug ok Wdger Danske, Estur, Ottwn, Bæring ok Roland.

En konge som fwlde Iamwnd, hetth Goram. Hans hest trettis ok gaffs wp.

Tha sade Iamwnd: »Myster iek thenne man, tha fonger iegh stor sorgh, wendher till rygge modh them som æfter oss fare ok wynnum en hæst ok fo hannum.«

Jamwnd stak till Neymus hertugh gymmen skiøllen, tha halp brønien ath spyudhet bleff wdhæ, ok hertugen gick langht fran hæsten. Jamwnd togh hæsten ok wille føre'n Goram. Wdger hug till Goram ok kløff hielmen ok hannum nedher i bælthet. Jamwnd hwgh Wdger pa hielmen. Hielmen war hordh 197|ok swærdhet stank wd aff ok rakæde halssen paa hæsten so ath howedhet gick wd aff. Tha flydde Jamwnd alth thet han kwnnæ.