[34.]

Jamwnd flyde meth megen harm. Dagen førre hadde han 7 synne 5.000. Nw ær engen igen wthen han ene.

Keyseren fwlde hannum æfter 1½ myll, ok Iamwnd so hannum icke. Han stegh aff syn hæst ok banth aff hielmen ok lagdis neder ath drickæ. Han hade icke edhet eller drocket i 3 dage før ok bwndet syn hielm wdaff.

Keyseren kom ok togh hans wapn. Tha Iamwnd sog syn waben borthæ, frøktede han.

Keyseren sade: »Tw tørth icke rædis, jegh will ickæ dræbæ en 198|wabenløss man. Tag tyne waben ok sedh pa tin hæst. Then dryck tw drack, skall tw dyrt købæ.«

Jamwnd togh waben ok satthæ sek pa syn hæst ok sade till keyseren: »Tyne syndher kommæ tegh till ath giffuæ mek myn wapen igen, ok tw hauer en rask hæst medhen dw kamst so snardh æfter megh, ok kan ieg mærkæ atu æst fødder aff megtigth folk, medhen tw gaff megh myne waben igen. Nw will ieg giøre teg en ære igen. Lath her then hæst ok wapn igen, ok løb syden till thynæ men. Liffuet will ieg giffue tegh for then æræ tw giore megh.«

Keyseren swaret: »Tw wore myne wapn illæ wærd.«

Jamwnd spurde hwath hans naffn war.

Keyseren swaret: »Jeg hedher Karll, cristen manne ok keyser.«

Jamwnd wndrede hwij han war enæ ok sade: »Nw will ey weye myn skadhæ for en peningh. Pa tin krop skall iegh hæffnæ all myn skadhe. Sydhen skall ieg egne all tin land ok ryghe.«

Keyseren swaret: »Ey wore tw wærd myn ryge dw wilth so lættelege søghæ.«

Jamwnd war wngh och stark. Keyseren hadde goth hierthæ ok war troo ok en fwltage orloghsman. De rende tillsammen ok stwnge hvarander aff hæstænæ. Sydhen droge the swærden och huggis mannele. Tilligh en komp war icke mellom 2 men i then thyme. The høgge skiølle ok harnsk hwer aff andher. Keyseren hug pa Jamwndz høgræ axal so ath brønien repnede, ok han feck eth storth saar.

Tha sade Iamwnd: »Tw hauer en kostelig krantz pa tin hielm. Han war icke fatthigh hannum banth therpa. Iegh ser 3 stenæ pa tin hielm. 199|Medhen tw bær them, kan tegh engen offuerwynnæ, thy will iegh nw haue thin hiælm.«

Keyseren swaret: »Meth Gudz hielp skall han aldrigh thin wordhæ.«

Iamwnd greb æffter keyserens hals. Keyseren wek seg wndhen. Tog ragede Jamwnd kækeremen och ruchthe hiælmen aff keyserens hoffut. The drogis fast wm hielmen.

I thi kam Roland rænnende och hade eth sticke aff eth glawn i hændernæ. Jamwnd skøtthæ hannum enthet, thy han war lydhen. Keyseren war sted i nød, tha halp Gud som alltidh hiellper. Roland slogh pa Jamwndz hielm, ok Iamwnd gaff ther enthet om ok sade: »Megtege Gud haffue I, om I kammæ bodhæ hædhen.«

Roland slogh eth anneth hwgh, ok Iamwnd bar armen fore, ok swærdh fløg langt wd aff hendhernæ. Tha Iamwnd mista swerdet, worth han bleeg som en askæ. Roland togh swerdet ok kløff hans hielm ok howith ath hiærnen flødh wd aff mwnnen ok størthæ dødh nædher.

Keyseren sættis nyd ok hwiltes ok hadde icke Gud send hannum Roland till hiælpæ, tha hadde han aldrig boreth cronæ tydher.

Roland togh swærdhet, Dørendall, ok hornet, Oliwanth.

Tha kommæ Wdger Dansk ok Neymis hertugh meget bedrøffuet for keyserens skyld.

Neymys sade: »Ille giøre I, herre, ath I iageth then hwnd so lenge hen sammen.«

Keyseren swaret: »Thet skall aldrigh oftere skee.«

Tha wende the Jamwndz lik omkringh, oc war høgre arm sønder slagen, oc bodhæ øgen laa wdhæ pa kynbeneth. Te bare hannum wnder eth olyætrææ ok ladhæ hans skiøll pa hannum.

Tha sade keyseren: »Hade thenne 200| man wareth cristen, tha hadde engen raskere ryddere warett i all werden.«

Hertugh Neymis swaret: »Wee wore hannum thet sørger ok so then hannum føddhæ, ok worde han giffuen all diæfflæ i helwidhæ.«

Keyseren drogh till syn her igen ok fand them alle bedrøffuede, thij ath engen wiste hworth han war bleffuen. Keyseren gick in i Jamwndz pawlun ok ladhæ syt harnisk aff.

Hin gammel hertugh Gerin fwldhæ æfter hedninge mer æn en stor myll ok slogh hwær man ihæll. Man kwnne ther napæleghæ rende pa marken, so war hon tackt meth krop ok harnsk ok heste. Guld ok sielff finge thee noch till bydis.

Tha gick keyseren till bordz ok all hans hær. Thet war tha then fiærde dagh syden the hade ethet eller drocken. Amen.