[36.]

Keyseren dweldis then nath i Jamwndz pawlun. Ther waar math ok wyn nok ok sølffkar som Jamwndz taffællsmyde war, ok engen sog so megen swerd ok harnesk som ther logh. Keyseren loth sla aff banne alle cristne som slagnæ wore.

Jamwndz pawlun war swo kostelegt ath engen hade setth tolleght før. Ther war so mange dyrbar stene the tørfthæ engen liws tende. Wthen pa paulunet stodh 202|en knap aff klarth guld meth mangh wndher.

Tha kam Balam gongende for keyseren och bedhes døbelssæ i Gudz naffn.

Keyseren spwrde: »Hwij haster tegh swa?«

Han swaret: »Mek hauer ther lenge æfter langet, ok sydhen kan iegh wissæ teg all the wnder her ære.«

3 ærchebisscope wigde fwnten. Pawen ok 3 ærchebisscop døptæ hannum. Keyseren word hans gudfader. Pawen wende hans naffn ok kallæde hannum Wittaklin.

Wittaklin sade till keyseren: »Se pa then knap pa pawluneth stor. Han ær fwl aff wnder. Ther mottw se hwat tidende ær 20 mylæ hæden.«

Keyseren sogh pa knappen ok sogh slotthet Renseborgh som Angulando logh pa. Tha sog han so manege skib oc galleyder komnæ till slotthet ath engen tunge kunne telieth.

Tha sog pauen then store skybhær som kam aff Affrica. Pawen drøftis ok græd sare.

Witthæklin sade: »Beraden ether snarth hwat heller I wille fly eller bydhæ.«

Keyseren swaret: »Weth thet bergh, Aspermwnd, skall iegh bydhæ ok aldrigh fly.«

Keyseren sade till pawen: »Kære fadher, lath ickæ sa illæ. Tw motth forfæræ worth folk meth swodan latth.«

Keyseren sende bwdh efter Gerin ok badh hannum till sek komme. Han kam for keyseren. Tha loth han se hannum then wtalege skibherren som kommen war ok hwre the ginge pa landet. Wittæklin næffndæ so manege konger ok høuetzmen som wpginge ok bad keyseren wæbnæ sin her ok ræde sek till.

Theræfter badh keysæren stødæ i basswner ok i klaritter ok bad alle wnge men kommæ for keysæren. The giore som keyseren bødh. Tha the stode for keyseren, tha swkkede han ok tore løpæ wt aff hans 203| øghen. Pawen spwrde hwath hannum skadde.

Keyseren swaret: »Iegh hauer nw myst 300 oc 20 ok 17 konger, hertuge oc greffuer, ryddere ok swene. Nw worder iegh sla till ryddere som ickæ ære falne till om iegh skall nogen priis wynne.«

Tha kam Roland in Estwr, Ottwn Beringh. Roland sade tiil Neymis hertugh oc Wdger Danskæ meth wrede: »Hwath syger myn frænde, keyseren? Hwij holder han oss 4 som fongne eller stackarlæbørn? Iek red i gor pa en mager skiwdzhæst. Han rystæ ner wd all myn tænder. Will han icke giffue oss hest ok harnisk, tha wille wij ryde fra hannum.«

Wdger togh hannum i fawen ok sade: »I skulle snarth fonge hæsth ok harnisk.«

Hertugh Neymis ok Wdger lathæ keyseren thette wnderstaa.

Tha swaret keyseren: »Roland ær fast wnger ath bære harnisk.«

Roland swaret: »En tha ath jeg ær wngh, tha hauer iegh hierthæ ok hendher, ok mogh Gud so wel beskerme mek som then gammæl ær. Wij 4 frænder hauer tiænt ether som wij moghe wel ware bekende. Wille I icke giffue oss hæst ok harnisk, tha sen ether om ander tienre i wor stet.«

Keyseren swaret Roland ok sade hannum: »Jeg hauer icke glømth tha ieg drox meth Iamwnd wnder oliætræd hwre snarlege thw wnsatthæ meg ok gaffst mek myt lyff meth Gudz hielp. Hwat tw bedis, ther skal enthet ney ware fore thet tw bade for 10.000 eller 12.«

Tha fiøll Roland paa knæ for keyseren. Keyseren togh hannum wp ok køstæ hannum.

Keyseren loth stæffnæ for seg alle som ryddere willa ware. Tha slogh keyseren mange rydere. Han worde icke heller dhe wore ryge eller fattige.