[38.]

Sendeboden kam till syn herre igen. The komme till mange konger ok herrer før æn the kommæ for Angulando. Allæ konger sporde om the hade then skath som Angulando kraffde.

Julian swaret: »Hær haffuæ wij Jamwndz howet ok hand.«

Therwith donæde wæll 20 konger før sendebodhen kommæ till Angulando.

Julian gik fram for Angulando och sagdhe: »Hær hauer tw then skatth som keyseren sænde tegh,« ok kastet Jamwndz howet ok hand for kongens fødher. Kongen donede ok fiøll pa howedet ok køstæ hannum mære en 20 synnæ. Jamwndz hoffuit bløde bodhe giømmen mwn ok øren.

Angulando sade: »Hwor ære nw wore gude bleffne? Hwi gade the told ath tw blest slagen?«

Julian swaret: »Wore gude dwge inthet. Them haue drauelsquinær sønderbrodhet. We worde hannum them sørger.«

Angulando sade: »O myn kære søn, for tynæ skyld kom ieg hiith. Jeg tencktæ ath haue croneth teg.«

Angulando sporde Gallinger ath hwat man keyseren war. Han swaret: »Ser keyseren till noger man meth wred øghen, tha skælffuær hans hierthæ with. So megen grwmhed gor aff hannum.«

Angulando donæ with 7 synnæ ok sade: »O myn kære søn, ieg loth giøre wore gude aff thet bæstæ gulld ok sølff ok sattæ them meth dyre stæne. Illæ haffue te tek lønth.«

Syden tog han howedet wd aff hielmen ok togh thet i syn fagen ok fiøll owen paa houedhet. Tha motthæ man see Affricamen sørge ok grædha ok mange skulffue for rætsæll.

Julian sade till Færekudæ: »Ræsæ, wæpnæ tegh snarth! Jeg haffuer 208|wissæt en kamp for tegh pa tynæ wegnæ.«

Ræsæn wæpnæde sek snarth ok retth till keyser Karll ok robede høght i hæren ok sade: »Hwor æsthu, keyser Karll? Jeg will allene slos moth all tin her ok hæffnæ wore gude, eller kum sielffuer modh megh. Wiltu icke, tha send en man eller 2 for tegh.«

Keyseren sende wd Wdger Danskæ wæl wæbnet. Færækude møtthæ hannum ok tog ok banth hannum ok kaste hanum bunden in i sith pawelun. Keyseren sende wth Reynolth. Færækude banth hannum ok kaste hannum i syth pawelun. Keyseren sende wdh en ryddere hetth Constantinus aff Rom ok greffue Elon. Færækude banth them bodha ok kastet them i paueluneth ok sadhæ: »Byden her so lenge. Flære aff ether men kommæ.«

Keyseren sende wth 12 kæmpæ ok 2 hwærth synne. Færækude banth them alsammen ok kastæ them i sytth pawelun. Tha frøgtede alle cristnæ men, ok engen torde kampæ moth Færækude. Tha sade Roland: »Redis icke herre for thenne troløssæ diafel. Loff meg ath rydhæ motth hannum. Jegh trøster pa myn herre, Ihesum Christum. Han lather tesse forbannet hedninge ecke offuerwynnæ oss.«

Keyseren wille nødigh haffue Roland thertill, tog motthæ Rolandh rade ok wæbnæde sig ok red motth Færækude. Han tog Roland aff syn hæst meth en hand ok satten for syn sadelboge. Tha feck Roland i Færækudes skægh oc hiølth swa harth ath the fiøllæ bode nædher aff hesten. Syden stode the bodhæ wp. Roland hiøgh tel Færækude. Swærdhet stank nædh pa hæsten ok hæsten i two delææ.

209|Sydhen gaff Færækwde Roland store hwgh ok Roland hannum igen. Roland hiøg pa Færækudis høgræ arm so ath swerdhet fal po iorden, togh wart Færækude ickæ sar, thy ath enthet swærd bædh pa hannum. Færækude slogh Rolandz hæst meth syn næwæ so ath sønder gick halsbeneth, ok Roland kam standen pa iorden. The slogis lengy meth næwænæ. Syden slog Roland hannum meth stenæ.

Færækude sagde: »Loff meg ath sowe en stwnd.«

Roland gaff ther loff till.

Tha Færækude wognæda, gaff han Roland loff till at sla segh meth en stor klobbæ. Roland slogh hannum lenge pa dagen bode meth stene ok meth klober, ok stod Færækude quer with. Syden sattis the bode nedh ok hwiltis.

Færækude sade: »Loff meg ath sowe en stwnd.«

»Gernæ,« sade Rolan ok tog en steen ok ladhæ wnder hans howet. Han wille ickæ dræbæ ræssæn medhen han soff for keyserens stærkæ fryth.

Færækude wognæde. Rolandh spordhæ hwij enthet wabæn beth pa hannum. Færækude swaret: »Megh kan enthet skade wdhen jeg worder stungen i nafflæn.«

Færækudhæ sporde hwath slægh Roland war wt aff.

Roland sade: »Jeg ær fød i Frankeryge.«

Færækude spurde: »Pa hwem tro frankesmen?«

Han swaret: »Pa Iesum Christum, Gudz søn.«

Færækude sade: »Hwat Christus ær thet?«

Roland swaret: »Thet ær Gudz søn aff hemmerige ok ær føddher aff jomffrv Maria som dhødæ pa corsset ok trydie dag stod vp aff dødæ ok for till heluetis ok togh ther wth 210| Adam ok Eua, ok 40^de dagis stegh han wp tiil hemmel ok sydher nw pa syn fadhers høgræ hand.«

Færækudæ swaret: »Ieg tror pa then hymmel ok iord hauer skapth. Hade han hwerken søn eller fadher som han war aff engen afflath, tha afflæth han ok engen aff segh. Thy ær han en Gudh ok icke trefoldher.«

Roland swaret: »Thet syger tw sant. Han ær en Gud i 3 personer. Tror tw Fadher, tha tror tw Sønnæn ok Then Hælge And. The ære 3 personer ok en Gud.«

Færækudæ swaret: »Om jeg kaller Gud Fader ok Gud Søn ok Gud ok Then Helghæ Andh, thet ær jo 3 gude.«

Roland sade: »Thet ær en Gud ok icke 3, tog 3 personer ok en i gudommen. Mærk hwre Abraham saa 3 engell ok dyrket en.«

Færækude sade: »Bewiis hwore 3 tingh kan worde eth.«

Roland sade: »Thet will ieg bewijsæ tegh i werælss tingh. Mærk pa en harpæ. Ther ær træth, strenge ok handen. The ære 3 tingh ok eth lydh. So ær ok mandellnøtthen. Først ær skalen ok swa fnaset ok so kærnin. The ære 3 tingh ok eth. I teg sielff ære 3 tingh: lymmer, kroppen ok sielæn, togh æstu en man.«

Ferekude swaret: »Iegh tror nw wel ath Gud ær en ok trænnæ. Æn thet weth iek ecke hure han scullæ søn afflæ.«

Roland swarede: »Tror tw ath Gud skabæde Adam ok Eua?«

Han sade: »Ja, thet tror jeg wissælege.«

Roland sade: »Adam war aff engen føddher, tog afflæde han barn. Hwi motthæ icke Gud Fadher lathæ worde som hannum tøckthæ? Togh ær alla forbudeth ther æfter ath stwdere.«

211| Færækude sade: »Thet tror jeg alth well. Jcke tror jeg ath Gud motthæ worde man.«

Roland swaret: »Then sammæ Gud ther skabæde hemmæl ok iordh aff enthet, han motthæ giøre meth hans Helge And ath hans søn tog mandom, køtth ok blod wdhen mantz samlingh.«

Færækude swaret: »Hwore motthæ han fødhs aff jomffrv wdhen mandz samlende?«

Roland swaret: »Som Gudz søn war fødder wdhen manlige fadher, so war han ok affladher aff faderen wthen modher. Tyllikt war Gud icke wmwelight.«

Færækude swaret: »Hwore motthæ en jomffrv barn føde?«

Roland sade: »Madkæ, fyskæ, fwglæ, by worde ok leffue aff sølæn ok ander tingh wdhen mandz samlende.«

Færækude loth segh therath nøge. Togh willæ han icke tro ath Gud dødæ pa corset.

Roland sade: »Gudz søn war fødh som man, thy wille han døø som man, ok alth thet som i werleden ær føtth, skall alth døø. Tror tw ath han ær fødder, tha skaltu ok tro ath han ær pinther ok stod wp aff dhødæ.«

Færækude sade: »Icke tror jegh pa hans vpstandelssæ, ty ath en dødh man kan ikke vpstoo.«

Roland swaret: »Gud stod icke allene vp aff dødæ wthen alle the som fødde ære fra wærælsens andhe, skulle vpsto ogh komme for dommen ok nydhæ synæ gerninger. Tenk po loens natur ath theris wnge fødes dødhæ ok fo liiff førstæ moderen blæs pa them. Thi wndre icke pa ath Gud hadde mackt ath resse syn søn aff dødha 212|3. dagh, ok tha stode mange jude wp aff dødhæ.«

Færækude swaretth: »Jeg tror pa hans wpstannelsæ men ickæ thet ath han foor vp igiømen hymmelen.«

Roland swaret: »Then Gud som mackt hadde neth at styge, han hauer ok mackt wp ath styge. Merk pa mange wæræltz tingh. Quernæhiwlætt gonger bode vp ok næder, fwglen flyger bodhæ høght ok lagt, en mo Gudz søn bætræ ffaræ hworth hannum tøckes. Solen gick wp osten ok bergis westen.«

Ferækude sade: »Nw will ieg sloss meth tegh meth sodanth forordh ath winder tw, tha skall ieg tro pa tin Gud. Winner ieg, tha skaltu tro po myn Gud.«

Færækude hiøg till Roland. Rolandh slog swerdhet aff segh ath hannum skadde enthet. Færækude slogh Roland wndher segh. Roland kallæde pa Gud ok wælthæ Færækude aff segh ok tog Færækudis sward ok stak hannum i naflen ok wth ath røggen. Færækude ropede i døden ok sade: »Mament Gud, tak myn siell! Nw dør jeg.«

Syden komme the cristne ok wnsatthæ Roland ok løsdæ them som bwnden wore ok rydhæ syden alle till keysæren.

Tha Angulando spwrdhe thet, drøfftis han sore ok flere aff the hedninge.