[43.]

Sjden wille keyseren drage i Hispania ather ok hadde meth segh the bæstæ rydder ok swenne i hans land ware, Roland ok Neymus hertogh ok flere gode men. The hade retth them so wth som the skulle wære borte i 10 ar.

Tha han kam i Hispania bestallet han eth slotth som hett Nobiles. Ther logh keyseren lenge fore ok kunne icke wynnet.

Tha kam hannum bwd aff Franckerige ath then høgfærdige kong Wittelin aff Sassen hade brænth Colne ok dræpt then gude erchæbisscob Petrum. Theraff drøfftis keyseren meget ok sade till Roland: »Wi wille fare hiem ok wntsættæ worth land.«

Roland swaret: »Kære herre, giør icke so. Wij haue icke wæret her wthen iii manet, ok stor thetta slotth wel at wynnæ. J fare hworth ether tøckis, en aldrig far ieg hædhen for iegh hauer wunnet thette slotth.«

Keyseren sade: »Thw est en drauelsman, ok aff lydhet wyth taler tw,« ok slog Roland wyt kynbeneth meth syn hantzke.

Roland hade wel hæffndh thet, hade han icke wareth hans frænde ok herre.

Tha lotth keyseren blæsæ i hans basswnæ ok brødh wp syne bodhæstædher ok drogh hiem till Frankeryge meth syn hær. Roland ok Olyuer 228|bleffue ther igen.

Keyseren hiølth syn jwl i Colne. 13^de dagen sade keyseren till synæ mæn: »I morghen wille wi fare ouer Ryn meth høgh ok hwnd ok forløste oss.«

Neymys hertug swaret: »Thet skall icke wære myt rad at fare i iacht i fremeth land.«

Keyseren swaret: »Ieg skall allygewell ihwem thet ticker illæ wære eller well.«

Om natten worth thet Wittelin koningh sagt ath keyseren wille iage i hans land. Wittelin stæffnde till segh en stor dell aff sytth falk ok lod wæbnæ 30.000 ok sadhæ till them: »I skulle ryde till en skoff som hedher Trubat. Keyser Karll kommer tid.«

The giore som Wyttelyn badh.

Then 13^de dagen iwlæ klædde keyseren seg ok hørde mæssæ. Syden for han ouer Ryn meth 2.000 folk ok wede bode fwlge ok dyr. Thaa hedninge worde hannum war, droge the mellum Ryn ok hannum.

Tha sade keyseren till Neymys hertug: »Nw kommer Wittelin kong ok will haffue syn diwr igen.«

Neymis swaret: »Herre, I wille icke lyde myth radh. Nw ære'th bæst ath bliffue mannelege wytth.«

Tha kam kong Wittelin ok sade: »Wssne komme I i mytth ryge ath bæde dywr.«

Tha rende keyseren till koningh Wittelin ok stak hannum langt 229|fra hæsten. Neymys stak till en ryddere ok glauent giømen hannum, ok han størtæ dødh net pa iorden. The cristne wordhe segh manneleg ok giore the hedne stor skade.

Kong Wittelin hade nær giffuet sig. Tha kam hannum 100 rydere till hielpæ. Tha sade Wittelin: »Lather icke keyseren slippææ, wij fonge snarth hans mackt. Wndkommer han nw, tha fonge wij aldrigh frædh for hannum siden.«

Hedningen soore ath han skulle aldrigh wnkomme.

Neymes sade: »Her ligger eth ødhæ sloot, ok thet ate en ræsæ i fordum. Rydum tid ok werium os ther wtaff thet bæste wij kunnæ, ethæ wore hæstææ, høg ok hunde.«

Keysæren lydde hans radh ock rymde till slotthet.

Tha the komme pa hwsetth, spwrde keysæren hwore megen skade the hade fonget. The swaret: »Wij haue æn engen skadhæ fonget - hwærken pa folk ællær hæstæ.«

Keyseren sade: »Nw mwge hedningen glædis ath the haffue iaget oss som gedher.«

Neymis sade: »Her war wlige pa skwrdh, ok mange sog iegh æfter oss fare - the som ræddere ware for oss en wij for them. Thet ær icke skam at fly for oæflæ, ok Gud war i spetzen meth oss. Thy ath wij drabæ mer æn 3.000, ok myste wij ey en man.«