[44.]

Koningh Wittelyn bestollet slotthet ok lodh bodhkafflæ go ouer alt hans 230|landh. Hannum kam folk till hwor dag, ok alltid stormede han till slotthet. The worde seg mannelege meth armborst ok stenæ so ath marken log fwll meth dødæ kroppe eth armborstskotth fra slotthet. Hedninge stormet natth ok dagh. I sex dage feck keyserens folk hwerken matth æller øll æller søwn. The sørgde mer for theres hwnde ok hæste en om theris folk.

En dagh stodh keysæren i eth wigskord ok roptæ till Wittelin koningh ok sade: »Tw ryghe konningh aff Sasse, hwore willt tw giøre motth oss? Tagh aff oss guld ok sølff ok lath oss hædhen fare.«

Konngen soor om then helge Mament ath: »Tw skalt icke hædhen komme før æn thw wordher hedhen dragen meth tith hwide skægh, ok skall iegh føre teg till Frankeryge i thet wærstæ torn ther ær, ok ther skalt tw bliffue medhen tw læffuer.«

Keyseren sade: »En ond willie hauer tw till meg,« ok soor om Sancte Pedher apostell ath Frankerige skulle aldrig worde hans, »før skall ieg lathe henge megh,« ok sade till syne men: »Faller pa ether knæ ok bedher Gud om syn nade.«

Tha fall ok keyseren pa syn knæ. Syden stodh han op ok sade: »Legger ether harnsk pa. Jegh ser hwor theris spisningh kommer, ok wille wij 231|wth till them. Bætræ ær ath døø mannelege en swælthæ meth skam.«

The redhe wth meth 700 ryddere ok rænde om kong Wittelins pawlun ok dræbet wtaleg aff the hedninge. Tha the in redhe, hade the meth sek 400 hæste, kløffuedhe meth matth ok dricke. Hedninge fwlde them in for porthen, ok keyseren wntsatthe them, ok fiølle alle pa knæ ok tackede Gud for syn nadhæ.

Keyseren sade till syne men: »Nw hauer Gud holpet oss. Aldrigh wille wij brydhæ hans budord, ok nw will ieg bedhe Gud ath Roland wiste hwat nødh jeg ær wtj, tha komme han snarth hiit.«

Tha swaret hannum en hans howswen hetth Hermeon: »Jeg kan mange handhe mall, thii lath megh rydhæ æfter Rolandh.«

Keyseren swaret: »Kanth tw fwlkommæ myt ærendhæ, tha skall tw ware høffdingh ouer 12 slotth.«

Hermeon wepnede segh ok wart wunden ouer mwren.

En greffue hett Eskelandres, so Hermeon rydhæ i giømen herren. Tha ropthæ han till hannum ok sade: »Hwo est tu tiffuelege rydder om natten?«

Ryder Hermeon swaret: »Jek hører then danske Gaffes till. Hørde wij hannum icke bode till, tha skulle tw fonge skam for tin ord.«

Syden møtthæ Hermeon en stalswen pa en skøn hæst. Hermeon høgh hannum hoffuet aff ok satte seg pa then samme hæst ok rende wtj Ryn ok swemde ouer 232|till Colnæ ok sade bisspen ath keyseren war bestallet.

Bisscopen ok folket i staden drøfftis fast ok finge Hermeon eth breff ok bad hannum rydhæ till Roland. Hermeon reth till Nobiles slotth ok feck Roland breffuet, ok weth Roland løste breffuet, blegnede han som bast, ok stundum røtmet han som blodh.

Tha bad han syne mæn wæpne segh ok sade: »Ieg skal wynnæ thenne borgh eller døø therom.«