[48.]

Then sammæ dag sow keyseren lenge, ok tha han wognede sade han: »Meg hauer meget drømpt. Kallæ meg Roland hiith.« Tha war hannum sagh ath han war borte.

Ta kam en aff Rolandz men ok sade till keyseren: »Wij haue fonget stor skade ok myst hertugh Bowe ok mange gode men, ok Roland ær ille sar.«

Keyseren drog affstet meth syn her. Tha møtthæ hannum Roland. Keyseren sade: »Thitth homodh hauer giorth oss stor skade.«

Han swaret: »Man kan icke altiid wynne. En annen tidh kan thet bædher løckes.«

Roland lades i siith pawlun. Keyseren lodh bynde hans saar.

Alle cristne ræddis oc frøgtede Roland.

Kong Wittelins sønner komme till syn fader ok sade: »Wij haffuem slaget alth Rolandz folk ok gaffue hannum mange dødælege saar. Syden rende han i Ryn ok drocknede sek sielff. Aldrig giør han oss skade mer.«

Keyseren sade till Roland: »Jeg will nw fare hiem meth myn hær. Meg tøcker ware onth ath mistæ flære aff myn gode men.«

Roland swaret: »Icke skills tw tha wel with megh? Jeg bedher tegh for Gudz skyll, byd so lengy tw seer hwore myn sar styllæ segh ok lath giøre en bro ouer Ryn.«

Keyseren lydde hans radh ok lotth giøre bron. Hedninge giorde them stor skade so ath the matte ouergiffue broon ok 239|stalæ seg fra keyseren en stor dell aff hans folk.

Tha keyseren spordet, sende han en ryddere till them ok feck hannum syn guldspore till jærtegnæ ok loth syge them wthen the komme strax igen, tha skulle thee aldrigh tryffues i Frankerige eller noger aff theris æffterkommendis.

Tha the spwrde keyserens vrede ord, wende the strax tillbage igen ok fiøllæ pa knæ for keyseren ok bedhis nade. Han gaff them wenskab ok bath them bøgge broen. Tha the komme till broonæ, worthæ the fordreffnæ ok miste 500 folk. Tha sade keysæren: »Hwat thet ær megen skade ath myste en god man. Ware Roland nw wsaar, tha ware then bro snart wunnen, thii wordher ieg ouergiffue thenne broe. Jeg hauer myst 1.000 men for henne skyld.«

Tha komme 2 men till keyseren ok ware kommen wth aff Hispaniæ. Thee kwnnæ so wel wadhæ i watnet som noger laxx. The sade till keyseren: »Fo oss tymmermen ok hwath wij behøffue. Wij wille giøre 1 bro ouer Ryn.«

Keyseren lotth foo them hwat them behoff giordis. The bøgde eth skyb ouer Ryn ok en staffn log pa hwertt land. Enthet skyb war større syden Noe arch war biøghd. Thet war 500 føddher langht. The hedne slogis manlege bodhæ meth skwdh ok sten.

Sydhen worth broen mwreth ouer Ryn, ok de giorde eth belædæ aff sten æfter keyserens liknelse ok setthet myth pa brooen. Ther haffde the en man wti, han talede hwat hannum tøcktis ok hade en stoer kæp i honnen ok høtthæ hedningen meth. The hednæ ræddis fast ok menthæ ath thet war keyseren sielff ok skwdhæ fast paa beledhet. Tha the soge ath thet icke betth sade the: »Thet 240|ær en diewell ok engen man.«

Dorgant redh till konngh Wittelin ok sade hannum thet keysæren stodh sielff pa broon ok ræddis enthet wapn. Koningh Wittelin sade till en kong heth Alchanim - han war drottningis bolæ: »Hwat skulle wij till rodhæ tage?«

Han sade: »Fo meg 2 konninge ok 800 folk. Jeg will fare ath bedha weth broon ok dræbæ mangen cristen man.«

Hannum swaret en kong hetth Margamar: »Tw taler drawell ok flædiw. Tw wordher ath goo nermer keyseren, skall tw wynna Colne igen ok Garsiæ slotth, ok kanth tw bædræ kyssæ Sybylia drotninngh i trægorden om sommeren æn strydhæ motth frankesmen.«

Alchanim swaret: »Tw æst werre en iegh ær. Tw forløpst kongens slotth Garsyaa, ok frankesmen jaget teg som en geedh ok sloge alth titth folk ihæll.«

Sydhen bodhæ the hwerander kamp ok wæbnæde seg snartth. Kongen kam ok skilde them ath ok spwrde Dorgant ath: »Ær thet sannen ath broon ær giord ouer Ryn?« Han badh segh so Mament hielpæ ath hwnn war giord, »ok mo man see hwo ther kommer ath keyseren stor mytth pa bron bode dagh ok natth ok taler hordelege till hedne men ok swer ath tw skallth icke haue so meget aff tiidh ryge som ær wærth en sporæ.«

Kongen swaret aff megen vredhe ok sade: »Ieg skall ryde till hannum ok høre hans ordh.«