[52.]

Wittelyn sammelde falk ouer alth sytth ryge. Tyll hannum kam en konge het Qwinkenas aff Sorabia land. Then kong haffde so kostelegt harnsk ath allæ wndredæ therpaa, thy enghen hade hans ligæ. Han wille wære ouer alle koninge. Han red allene motth keyserens hær. Hannum møtthæ hertugh Thyry ok Berard, keysærens hollere.

Quinkenas sade: »Æstu hertug Tyry, tha bydhæ mec.«

Berard war nermer ok wende segh modh hannum. Quinkenas stack hannum fraa hesten ok togh hæsten ok redh syn wægh meth. Æfter hannum redh Bowe meth hwyde skægget. Quinkenas banth syn hæst with eth træ ok rænde till Bowe ok stak hannum fraa hæsten. Syden kam Gylemer Skotzkæ. The hwggis lengy sammen. Tha komme 15 hedninge till Quinkenas, æller haffde han fonget skadhæ. Gillemer stack en hedningh giømen, ok han størthæ dødh nydh. Gillemer tog hæsten och førdhe'n Bowen. Bowe stegh pa hæsten ok hiøgh en hedningh pa hielmen ok kløff hannum nyd i hærdænæ. Han togh hans hæst ok førde'n Berard.

Syden redhe the alle till keyserens pawlun. Baldewin sade: »Hwor ær tin hæst, Berard?«

Gillemar swaret hannum: »Wy warum 248|i holl, ok hæsten worth slagen wnder hannum.«

Berard sade: »Iek will icke liwge for tegh. En hedhen konge stak meg fraa myn hæst i dagh, ok han hauer stor kærleghet till drottningh Sybylya.«

Ballewin sade: »Gud gaue ath ieg ware till tals meth hannum.«

Gilemer swaret: »Hans talææ motth tw wæll faa.«

Tha Quinkenas kam till kong Wittelin, stodh koningen vp modh hannum ok sade: »Wellkomen, tw rige konningh Quinkenas! Dwæls her nær meg noger stwnd. Jeg will giue tegh slootth ok land.«

Quinkenas swaret: »Tw taler meget drawell. Jek will icke dwellies her for alth tith ryghæ wthen tw giffuer megh drottningh Sybilia.«

Konngh Wittelin swaret: »Thet ær skam ath bedhæ meg om myn hosfrv. Giore thet en annen man, thet skulle giællæ hans liiff. Tagh gull ok siølff som iegh biwdher tegh.«

Quinkenas wille thet engelund giøre. Tha fiølæ 400 ryddære pa knæ for koningh Wittelin ok bada hannum giffuæ Quinkenas drottninngh Sybilia.

Wittelin swaret: »En tha ath han ær en mægtugh herre, tha for han myn drottningh alldrigh.«

Quinkenas sade: »Tha ryder iegh hedhen i morgen arla meth 60.000 folk. Tha 249|kommer keyseren ok griber bode tegh ok tin drotningh. Will tw giffue megh henne, tha will ieg føre teg keyser Karl oc Roland ok Ballewin ok wynne Frankerige till tin hand, ok ieg will icke haue mer æn Sybilia drottningh.«

Ta stode koninghæ, hertuge, greuer ok alth rydderskap op ok raddhæ konningen giffuæ hannum drottningh Sybilia.

Kongen swaret: »Medhen I raden meg thet alle, tha will ieg giffue hannum myn hosfrv,« ok fæck hannum syn handskæ till iertegnæ.

Syden kom drotningh Sybilia hiem ok mange koninge meth henne. Koningh Wittelin togh henne i fagen ok sade: »Iegh hauer giuet teg en koningh, then bæstæ kæmpæ i werden ær.«

Hwn swaret: »Ieg tror wæl ath han ær mannelegh nogh. Togh rodher ieg hannum ath han woghther segh for Rolandz hwgh ok for hans brodher, then wnge Ballewin, som ær then raskestæ ryddere i mellum Mwndia oc Røde Mæreth.«

Quinkenas swaret: »The skulle bode ligge bwnden for tynæ føddher innen 2 dage.«

Drottnigen drøfftis fast ok badh cristne manne Gud hielpæ then wnge Bollewin ath han motthæ ouerwynnæ Quinkenas før en han kommæ i hennes sengh.