[59.]

Keysæren hiolth syn iwl i Leionsborgh meth megen stadh. Ther ware hoss hannum 22 greffuer ok thertill ryddere oc swennæ. Tha keyseren sat i sytth maiestatz, kam en heden ryddere in for hannum oc sade: »Enthet helser ieg teg, thi ath tw æst thet icke werdh. Hetth ell ok rød loge brænne tith hwide skæg. Then Gud tw tror pa, han fornedrer tegh ok Roland. Jeg ær eth koningis sendebud - then rigeste i werdhen ær - ok motthe jeg slass meth Roland, thet ware meg en stor glædæ.«

Roland loo ath hans ord oc sade: »Tw mott tala hwad 261|teg tøckes. Tw æst komen hitt pa keysærens trøst, men jeg biuder teg i en kamp meth meg i dag 8 dage.«

Hedningen swaret: »Tu taler meget draffuel. Jeg rædis engen man i werden meden ieg hauer swærd i myn hand. I dag 8 dage drab ieg 1.000 ryddere.«

Rolandh swaret: »Hwar wastu da?«

Hedningen swaret: »Tha war ieg i Rom. Wij wonne staden ok dreppte mange 1.000 riddere, ok icke sog ieg teg ther.«

Frankesmen sade ath hannum bwrde ath døø, oc wille mange slaget hannum. Roland wille thet icke tillstæde. Tog kam en ryddere oc togh meth bode hænder i hans hoor ok slog hannum moth golffuet, thi ath han kom wforwarendis pa hannum. Hedningen sprang op snarth oc greb syth swærd ok hiøg hans howet aff ath thet fiøl pa keyserens fødder. Tha sprwnge mange cristene op ok wille dræbæ hannum. Hedningen wende seg till en wegh ok worde seg trøstelege oc skar tender oc sade: »So hielpæ meg Mament ath ieg skall dræbæ mer en 1.000 før æn I skulle gribæ megh.«

Roland sade: »Fo meg tith swærd, teg skall enthet skade!«

Hedningen feck hannum swærdet ok sade: »Giøm thet wel. Thet skal jnnen en stackett tiid skille thit houet fra tin 262|bwgh, ok wille ieg ey miste thet swærdh for 12 the bæstæ slott i Frankerige ær.«

Roland sade: »Latth borth tiid trawel, oc gack fram, oc wærff tith ærinde til keyseren.«

Hedningen giorde som Roland bath ok sade till keyseren: »Ieg ær eth sendebwd fra kong Garcia. Han ær konngh ouer Hispania, Alexandria, Barbaria, Buro, Sydonia, oc hans rige ær in till Symiliaborgh. Han bad attu skulle late aff tin tro, thy hon ær icke werd en penningh, ok ffar till hannum. Han will giffue teg Normandi ok alle te haffnær i England ligge ok all then renthæ thertill ligger, och Roland skall haffue Ruzeland. Han wil icke lenger wnde teg Frankerige. Han hauer thet giffuet kongens søn aff Barbaria. Han hether Florie. Engen raskere ryddere ær i allth hedenskabet.«

Keyseren swaret: »Aldrig sade ieg ja thertill ath myn land skulle so skifftis.«

Tha vredis frankesmen meghet oc talede stort.

Hedningen sade: »Her taler nw mange storth som næppælege tøre se kong Garcia om han ær vredher. Tha I fa see hans hær, tha ware I helder wnder Mwndia berg.«

Hertug Neymis sade: »Mon thin herre tør stride motth oss?«

Hedningen swaret: »So hielpæ meg Mament jeg hørde aldrig so dorleghe spørye. Myn herre hauer 100.000 oc 7.000. The rædhes 263|enghen dødh. Wij haue bøgd eth slotth i Lombardi mellem two siør ath engen ær ffastere i all werden. Thii radher ieg tegh, keysære oc gamlæ rotthæ, atu sedher heldher hiemmæ wtj Pariis. Tha flyge icke krager i thit hwidhæ skægh eller andræ foglæ.«

Roland worth wred for hans store ordh ok sade till hannum: »Ille kant tw styre tin mwnd. Hadde ieg icke wisset en kamp meth tegh, tha skulle thet giællæ tiidh liiff.«

Hedningen swaret: »Ieg ær strax redhæ om tw wilth slas. Fliir ieg en fod fro tegh, tha kalle meg aldrig danneman. Kom i morn ok kampes meth meg, ok hwg so store hwgh teg løster.«

Roland sade iaa oc toge ther keyseren ok alth hans howesynnæ till wittna paa.

Keyseren sade: »Hwat hedher tw, eller hwor æstu fødder?«

Hedningen swaret: »Ieg hether Otuel. Myn fader hetth kong Galiens, then raske. Han hauer dræpt flere men æn i alth tit rige ær. Kong Garcia ær myn frende.«

Keyseren sade: »Tu æst fødder aff megtigt slæght, ok sielff estu en fulltage man, ok ær thet skade atu skalt icke ware cristen.«

Hannum war fonget got herberge. Wdger Danske log ner hannum om natteen. 264|