[61.]

Keysæren stod pa eth torn oc 11 jaffninge meth hannum. Otwel ok Roland rende sammen so ath iorden skalff witth, ok glauen fluge all i sticke sønder op i logten. Sydhen droge the theris swærd oc gaffue hwaranner stor hug so ath hielmene oc skiøllene reffnede for them bodhæ, ok dire stene loge nok pa marken som wdaff teris harnsk fiølle.

Tha sade keysæren: »Thette ær storth wnder ath hedningen skall so lenge sto for Roland.«

Jomffrven swaret: »Thj thet waler ath the ære bode mannelege.«

Roland hiøgh pa Otwels hielm so ath bort gick en fierdingh aff hannum ok hæsten sønder i tw støckæ. Tha sade Ottwel: »Thet 266| war wmannelight ath tu hiøgt myn hæst. Engen kamp wissede han meth tegh, oc enthet hadhæ thu hannum at skille. Jeg skall hæffnæ thet grymmelege pa tegh.« Sydhen hiøg han pa Rolandz hielm ath swærdet stank nedher i sadelen oc hæsten sønder so ath swerdet stodh i jorden.

Otwel sade: »So hielpæ meg Mamenth, nw hauer ieg hæffnd myn hæst.«

Keyseren sade: »Thenne hedningh hugger stor hwgh. Alzwoleger Gud, giøme Roland well.«

Syden hiøg Roland pa Ottuel so ath bort gick fierdedelen aff hielmen, oc swerdhet stod i skiøllen. Alle sade ath thet war en hordh kamp. Tha fiøll keysæren pa knæ ok sagde: »Herræ Gud som skabede hymmell ok iordh, war Rolandhs skiøll i dagh, ok went then hedhen till cristen tro ath han motte skillies witth heluede ok komme till teg æfter syn dødh.«

Roland sade till Otuel: »Forsig then Mamenth tw tror pa, oc tro pa Ihesum Christum, Marie søn, ok keyseren skall giffue tegh meget ryge ok syn datter meth. Syden skulle wij wære stalbrødher, Oliuer och tw oc iegh.«

Otwel swaret: »Jeg will icke ware tin stalbroder. Jeg skall bliffue tin ouerman, ok skall iegh giffue tegh eth hwg før æn wij skiillies ath so attu skallt aldrig talæ syden.«

Roland vredis weth hans store ordh oc hiøg pa hans hielm so ath borth gick eth stort sticke 267| aff hielmen ok brønien sønder fra hærdenæ oc needh paa lændernæ, oc Otwel størtæ i bade knen. Frankesmen sade ath thet war eth mannelegh hug.

Otuel wort vredh oc hiøg till Rolandh. War herre halp ath swærdet hwalff i hannen, eller hadde Roland fonget stor skade. Otwell hiøg eth annet hwgh pa Roland oc eth stickæ borth aff hielmen oc all brønien pa then ene syde, ok Roland wort illæ sar. Tha fiølæ alle frankesmen pa knæ ok bade Gud forlige them. Alth theris harnsk war tha borthhugget.

Tha kam en flygende dwe ock sattis pa Ottwels hielm so ath all herren sogh thet. Thet war Then Helliand i dwelige oc sagde till Ottwell: »Giør som Roland wiil, oc følg hans lærdom æfter.«

Otwell sade till Roland: »Myth syn ær nw omkrinnghwænd. Jeg giffuer myt swærd op for tegh meth myn egen willie, ok aldrig will jegh slos motth tegh. Jeg will worde keysærens man. Iech ser ath thet ær dieffuels gude som ieg hauer hertill trodh. Jeg will nw tro pa jomffro Maria ok hennes kære søn.«

Roland sade: »Gud gaffue ath thet ware tith allware.«

Otwel swaret: »Thet ær myt fwllæ alware,« och toges syden i fagn ok køstes.

Tha sade keysæren: »Nw mo I see Gudz iertegna. Meg tøckær ath the ære forligtæ,« oc gick till them ok spwrde Roland ath hwore therom war. Roland 268|swaret: »Nw hauer ieg strid meth then bæstæ kæmpæ i werden ær, oc nw hauer Gud wend hans hug till cristendom, ok rader ieg tegh at tw giffuer hannum tin datter.«

Syden rede te hiem till slotthet, oc om morgenen worth han døpter aff Turpin ærchebispen. Kæysæren war hans gudfader.

Keyseren sade till synæ datter: »Then man skall ware manneleg som dw skulle haffue. Thii will ieg giffuæ tegh then bæstæ ryddere meth Roland som wnder solen ær och thermeth alth Lombardien ok mange ander lande.«

Ottwel tacke keysæren oc sade: »For hennes skyldh skall ieg dræbæ mange hedninge oc Garcia kong oc alle the som icke willa worde cristen.

Amen.