[66.]

En dag som keysæren sath ouer bord meth synæ gode men, sade han till keyserinnen: »Westu noger herre i wærilden som bæder sømmer ath bære kronæ æn meg?«

Drottningen swaret: »Man skall seg icke sieluer loffue. Ieg weth en megtuger herre æn I ære.«

Keyseren wort wred oc sade: »Ær thet santh tw seger, ta tacker ieg teg. Ffindz thet oc ickæ i sannen, tha skall thet giallæ tith liff.«

Hon swaret: »En konge hether Hugen aff Constantinobili, han ær rygere aff guld oc dyre stænæ æn I. Tog ær han icke so mannelege som I.«

Tha drotningen sog at keyseren worth wredh, fiøll hon pa knæ ok sagde: »Thet war myth skæmpt oc icke aluare.«

Keyseren kallæde for seg thee 12 jaffninnge oc sagde till them: »Megh hauer drømpt om Worsherre graff, ty wille wij fare tith. Leggum neder harnsk oc wæriæ, oc tagom pigstaffue oc skinsæckæ. Meg ær meget sagd aff konngh 279| Hugen, till hannum willæ wij oc fare.«

Keyseren drogh affstet meth the 12 jaffninge. The hade 700 asnæ kløffuede meth gull ok selff och theris madh oc drøck oc fore offuer mæreth till then hellige graff.

The aff staden ginge mod hannum meth cors oc fanæ oc wndfinge hannum meth stor wærdughet, ok allæ sade: »Her mwge wij see then romske keysere som then store mackt hauer bedreffueth.«

Patriarchen leddhæ hannum i tæmpælen oc satthæ hannum i then stol som Worherre satth i skærtorsdag, oc the 12 jaffninge satthæ i then stoll som the 12 Apostæll i sade.

Keyseren dwaldis ther ½ maned. Patriarchen gaff hannum Sancti Symonis armled som Worherre satt pa køndelmessedag tha han offrædis i mønsteret, oc aff Sancte Sarfasius blodh oc eth swedeclede som Worherre tørket setth anlede meth, oc en aff the naglæ som Worherre hengde pa corset meth, oc mæstædelen aff tornæcronen, oc en moligh aff sten som Worherre twog the 12 apostell føddher wtj skærtorsdagaften, oc fad oc kniff som wor herre haffde for seg skærtorsdagaften, och aff Sancte Pædhers skægh oc jomffrv Maria melk. Keysæren gladis meget aff the helgedomme oc lotth giøre ietth skryn aff guld oc lagde them vtj. Keyseren loth bøgge en kirke i Jerusalem - 280|hon hether Salatine.

Patriarchen folde keysæren till skyps oc skildis ther fra hannum.

Syden segelde keysæren till Constantinobili. Ther møtthæ hannum konngh Hugens falk meth 500 galleyder oc bwde keysæren hiem meth seg pa kongens wegne. Keysæren folde them hiem. Kongh Hugen gick wth modh hannum oc wntfeck hannum meth stor ære oc ledde hannum i en sall. Ther stode wtj 100 pillær aff guld. Han hadde eth bellede aff gul pa hwær pillære oc ware giorde som andræ smodrenge, oc hwar there hade eth horn for mwnnen. Tha wæderetth blæstæ wnder salen, tha lekthæ alle smodrenge hwer i syt horn, oc salen wende seg omkryngh.

Ta sade keyseren: »Icke hauer myn hosfrv loget alth thet hon sade.«

Syden sattis the till bord. Frankesmen drockæ fast oc giorde seg glad, oc om aftenen fwlde koningh Hugen keyseren i sængh.

Ther war meget wnderlege skapth som the loge jnne. Myt pa gulffuet stod en forgylth stolpæ, ok han war hwl innentill. Ther hade kongen læst en scriffuere wtj som skulle scriffuæ hwat frankesmen talede. Keyseren oc frankesmen talæde fast om kongens store rygdom. Keysæren sagde: »Sygum hwor anner eth æffuentyr for wij soffnæ.«

Roland sagde: »Thet bøør ether først, herre.«

Keysæren sade: »Will kongen wæbnæ en syn ryddere i 2 brønier oc sætthæ twa hielme pa hans hoffuet oc ffo meg syth swærd, tha will ieg kløffue bode man oc harnsk, 281|ok swærdhet skall sto i jordhen.«

Tha sagdhæ scriffueren i stolpen sath witth seg ene: »Tw æst wel starkær i thynæ hænder.«

Roland sagde: »Will kongen fo meg setth enhiørningishorn, tha will jegh blæssæ so høgth ath portænæ pa slotthet skullæ ga bade op oc til, oc ær kongen wdhæ, tha skall falle aff hannum bode har oc skegh oc kledher.«

Oliuer sade: »Will kongen legge syn datter i sæng hoss meg meth god willie, tha will ieg haffuæ myn willie meth henne 100 reysær enæ natth. Skeer thet icke, tha wil ieg haffuæ tabæth myth hoffuet.«

Scriffueren sade: »Tw trøtther æn før.«

Gerard sade: »Will kongen lade rendhæ 2 hæstæ - the bæstæ i hans gord ære, jeg wiill rende motth them thet fasteste jeg kan oc springe aff myn hæst oc sætthæ meg pa then trydie oc kastæ wp 4 æblæ i bodhæ myne hænder. Faller eth aff them pa iorden, tha skall kongen haffue wol ouer myn hals.«

Scriffueren sade: »Thette ær hoffuet snack.«

Willum Cornitz sade: »Her ligger en ball aff gul swa tungh ath 30 men orker icke mere ath løfte. Then will ieg løftæ pa slotzmwren meth en hand ath han skall fallæ neth i 4 delæ eller fæm pa hwar syde.«

Wdger Danske sade: »Ieg sog en stolpæ i dag som salæn hollær wppæ. Then wil ieg rykke omkul, oc salen skall aldrig nederfalle.«

Scriffueren sagde: »Gud lathe thet aldrig ske.«

Hertugh Neymys sade: »I morn will ieg fare i tw brønnier och springe 4 fagnæ høgræ æn slotzmwren ær. Syden will ieg rystæ meg so fast ath hwer ryng skall skillies fra ander som eth brænt halmstroo.«

Scriffueren sade: »Giør tw thet, tha æstu seger 282|i thynæ senner.«

Bering sagde: »I morn will ieg go i thet høgestæ torn her ær, oc wil kongen setthæ ther wdhenfore 1.000 dragen swærd och wende alle oddenæ op, ther will ieg springhæ pa oc meg skall enthet skade.«

Scriffueren sagde: »Giør tw thet, tha æstu giorder aff stoll.«

Turpin ærchæbisscop sagde: »I morn will ieg kommæ eluen till ath hon skall løbæ in pa slotthet oc wpp fylle hwarth thet hus her ær, oc kongen skall løbæ op i thet høgeste torn her ær ok bedhæs hielp aff megh.«

Scriffueren sade: »Gud lade thet aldrigh skee.«

Reymer sade: »Jeg hauer en hath, meg kan engen see nar han sedder pa myth hoffuet. J morn will jech goo till kongenns bord oc æde fra hannum hans madh oc dricke hans win, oc syden will ieg slaa hannum pa halsen meth myn næwe ath han skall styrtthæ fram pa bordhet.«

Scriffueren sade: »Tu taler som en gallen man.«

Engeler, then stoltæ, sade: »Will kongen lathæ smælthæ en panne fwl aff bly oc nar hwn sywdher, tha will jeg styge ther wtj oc sedhæ ther so lenge thet worder kalth, oc syden will ieg sto op och røste megh so fast ath thet skall fallæ fra meg alsammen.«

Scriffueren sade: »Tw haffuer en hord hudh.«

Bærtram sade: »Ieg will goo i kongens skogh oc robæ so høgt ath thet skall høris 4 mylæ. Hiorthæ oc hindher oc ander diwr skullæ løbæ borth aff skoghen, oc fisken skall løbæ pa landheth.«

Scriffueren sagde: »I æren all galnæ!«

Gerin sade: 283|»I morn wil ieg tage en glawenstage aff iern, oc will kongen legge 2 penninge pa ieth syth torn. Jeg will sta ½ myll fra oc skiwdhæ meth glauenet ath en penningh skall nedherfallæ oc anner skall ligge quær. Syden will ieg løbæ oc tage glauent før en thet kommer pa iorden.«

Scriffueren sade: »Thette ær howet snack!«

Syden soffnede keysæren oc hans men. Scriffueren gick lønlege wd aff stolpen ok gick till koningen oc sagdhæ them aff theris ord. Tha wort kongen wredh oc sade: »Illæ giør keyseren ath han snackær so darlege. Fwlkomme the icke i morgen hwat the haffue sagd, tha skall the myste theris hoffuet.« Han forsammeld strax mang 1.000 folk.

Om morgenen stod keysæren opp oc hørde messo.