[68.]

Tha keyseren hadde wonnet Hispaniam oc Galiciam som førre ær sagd, bleff ther eth slotth igen som han icke kunnæ wynnæ. Thet heth Saragus, thet lag pa eth høgt bergh. Thet hadde en kong hetth Marsyliuus, oc war heden.

Marsillius sade till sytth rad: »Her kommer Karl Magnus keysære ok wil forhære worth land. Thij tørftæ wij god rodh witth.«

Hannum swaret en koningh hett Blankandin. Han war gammel och klogh oc sade: »Redis enthet, herre! Scriffuer keysæren till attu wilth wordhæ hans man oc tage witt cristendom, oc giff hannum kostelege gaffuer. Keysæren ær gammel oc hade gernæ mag om han kunnæ. Bedz han gislæ, ta senth hannum tin søn och myn. Thet ær bædræ ath mistæ 2 men æn oss oc alth worth ryge.«

Allæ sade ath 287|thet war eth gotth rodh.

Tha keyseren kam i Hispania bestollede han eth slootth hetth Hacordis. Ther kom kong Marsilius' sendebud till hannum oc beretthæ syt ærende so ath koningh Marsilius willæ fare in i Frankerige till keysæren oc worde hans man oc giøre hannum tieneste aff Hispaniam.

Tha keyseren hadde lest breffuet, stormede han till slotthet Hacordis oc wan thet strax oc drap allæ the som icke wille worde cristen. Siden forsammelde han syt radh oc lotth them høre kong Marsilius' breff. Somme sade ath han motthe wel tro teris breff. Thet giorde the som gernæ wille hiem fare ok bode keysæren annamæ gislæ aff hannum.

Tha sade Roland till keysæren: »Tror tw koningh Marsilius' breff? Thet angrer teg so lengi tu løffuer. Thu wist ath han ær en falsker man. Wij haue nw wunneth alt Hispaniam. Wynnum thet ene slotth meth før wij fare hiem, thy han hauer icke mackt ath hollet for teg. Affricamen oc turcher ære all dræpnæ, thy for han engen hielp aff them. Dragum for Saragus och aldrigh theden, før Marsilius worder anthen dræben eller cristeneder.«

Tha stod Geuelon vp, Rolandz steffader, oc sade: »Meg tøckes ath Rolandz ordh ære mere aff offuerdadughet æn wishetth. Konungh Marsilius biwder ether syn tieneste ok will worde tin man, thii ær wgudelight at ælskæ wfrith medhen man kan haffuæ friith. Thij ær thet radh ath I sænde en wiss man till Marsilius ath giøre eth forbindelsæ som fast bliffuer oc føre gislæ hitt till ether.«

Keyseren 288| sade: »Hwa ær ther bæst fallen till ath fare?«

Hertug Neymis bød seg till ath fare. Keysæren sog vredeleg till hannum oc sade: »Tw skalth bliffue hos megh thettæ førstæ oreth.«

Roland bødh seg och till ath fare. Oliuer sagde: »Thet ær icke rad at tw far, thij atu æst so hastigh oc atskill snarer wor wenskab æn sambinder.«

Roland sade: »Her ær engen bædræ tillfallen ath fare en hertug Geuelon, myn stefffader,« oc ther sade alle ia till.

Keyseren badh Geuelon fare. Han swaretth: »Thet haffuer engen woldeth wdhen Roland, oc aldrig skall ieg ware tin wen. Wynner ieg seger oc kommer igen aff thenne reyssæ, tha skall ieg worde tin dødh ok alle thynæ jaffninge. Jeg skall nw fare thenne færd, togh kommer ieg aldrig igen, thij ath koningh Marsilius lather dræbæ meg.«

Tha log Roland och the 12 jaffninge, oc Gewelon worth so vred ath han wiste icke hwat han wille.

Syden worth breffuen screffuen, oc scriffueren feck them Geuelon oc badh hannum føre them Marsilius. Hans hender skelffuede so ath breffuen falle pa golffuet. Tha loge the 12 jaffninge.

Roland sade: »Hadde keyseren fonget meg breffuen, icke skulle the haffuææ falleth aff myn hand for retzæll skyld.«

Geuelon togh breffuen oc reth till Marsilius kong oc feck hannum breffuen. Marsilius swaret ther liwflege till.

Blankandin, then gamlæ, sade till Geuelon: »En megtug man ær keysær Karl oc ær nw en gammel man. Jeg mener ath Roland oc the 12 jaffninge skinde hannum meget till ath orlage oc krygh.«

289| Geuelon swaret: »Thet ær santh tw seger. Rolandh wolder ther mæst wti, oc meget onth haffuæ wij for hans skilld. Gud gaffue ath han ware dhøder. Syden finge wij god fredh. Han lather segh icke nøge før en han hauer wonneth all werden.«

Thaa koningh Marsilius hade løst breffuen, fan han syst i breffuen ath keyseren war retther koningh offuer Hispaniam. Theraff worth han vreder oc slogh till Geuelon meth en kæp. Geuelon drog sytth swærd ok sagde: »Thet skall keyseren spørye ath ieg skall haffuæ lige for myt liiff.« Tha gick fram konngens rad oc sade ath konngen hadde wretth.

Æn aff kongens men hett Langeliiff, sade till koningen: »Høren Geuelons ord. Han kan ware bædræ paa war syde æn i troon.«

Kong Marsilius sagde: »Jeg giore hannum wretth, oc will ieg bædære moth hannum,« oc sattæ hannum hoss segh oc gaff hannum en kap - han war 100 pund sielff wærdh - oc sade: »Ieg wndrær hwij tin herre ær so gireger meden han ær so gammell.«

Geuelon swareth: »Keysæren ær en æddele herre oc ær wælkendher meth Gud, oc førre wil ieg døø en haffue hans wuenskap. Oc meden Roland løffuer, fonnge wij aldrig fretth. The 12 jaffninge ære so offuerdadig ath the frøgtæ for engen man.«

Kong Marcilius sade: »Jeg hauer 400.000 folk. Mwnne jeg konne bestoo keysærens magt?«

Geuelon sade: »Ther stor engen rad till i thette sin, jeg will rade teg eth bædræ 290| rad. Sænd keysæren guld oc sølff oc dyræ stenæ ok 2 men till gisel ath keysæren drager hiem till Frankerige, ok Roland bliffuer igeen till landwærn. Drag ta till hannum meth all tin maght, ok skift tith folk i 4 delæ at the stride ickæ alle i sænder. Sa trøtter tu them bæst.«

Kong Marsilius tackede hannum for seth rad oc sade: »Wist wynnæ wi Roland meth sodanth opsath.«

Geuelon swor hannum eth ath han skulle ickæ røbæ kong Marsilius. Tha swore oc alle hedninge ath the skulle dræbæ Roland.