Geuelon retth till keyseren oc haffde meget guld ok sielff meth seg oc sade till keyseren: »Jeg hauer her meget gull ok sielff som kong Marsilius sende teg, oc slottznøgglæ ath Saragus, och her ære gislæmennenæ, oc han wiil wissælege worde cristen oc ether man.«
Keyseren tackede Gud oc sagdhæ: »Tw hauer waretth myth sendebwd som en danneman.«
Keyseren forsammelede synæ men oc spordhæ hwo ther wille æfter bliffue i Rwnzeffal som landwarie war.
Geuelon swaret: »Roland ær ther bæst fallen till, thij han ær en fultage man ath ligge her i landwærn.«
Keyseren sog vredelege pa hannum oc sade: »Hwo skulle tha ware 291| høffuitzman for myt folk oc hær till Frankerige?«
Geuelon swaret: »Thet mo Wdger Danske giøræ.«
Roland swaret Geuelon: »Skall ieg bliffue her æfter, icke skall ieg ware so redder som du wasth, tha breffuet fiøll aff tin hand.«
Keyseren sagde tiill Geuelon: »Tin ord haffue wnderleg meningh.«
Roland sade: »Herre, ieg will gernæ bliffuæ hær æfter.«
Keyseren drøftis aff hans ord, oc toræ røndhæ aff hans øgen ok sade: »Bliffuen her tha igen 12 iaffninge oc 20.000 folk meth ether, oc Roland skall ware høffuitzman.«
Syden brødh keysæren syt pawlun oc for till Frankerige, oc all frankesmen reddis om Roland oc fælthæ tore for hans skill. Keyseren war oc meget bedrøffueder. Tha sade Neymis hertug till hannum: »Hwat skader teg? Hwi estu so bedrøffueder?«
Keyseren sade: »Meg drømde i nath ath Gudz engel kam till meg ok brød myt glawen sønder mellum myne hænder. Thij frøgter ieg ath Geuelon hauer giort noget falst rad meth kong Marsiliuus ath forrade Roland, oc myster ieg hannum, then skade forwynner ieg aldrig. Thij befaler ieg hannum Gud och jomffrv Maria.«
Sequitur cappittulum.