[71.]

Roland so ath hedninge komme fast oc sade till synæ men: »Ether ær wittherleght ath keyseren walde oss wd aff al syn hær oc sattæ oss her igen ath wæriæ thette land om behoff giordis. Wij worde lide oc wndgiallæ hwat Gud will giøre meth oss. Stingøm mannelege meth ether glawen oc hugger meth ither swærd. Jeg skall so hugghæ meth myth swerd ath thet skulle syge bode hednæ oc cristne ath en man hiølth om handfanget.«

Turpin bisscop sat pa syn hæst wæl forwæbnet oc sade: »Kære wenner, thenne stryd wille wij bestaa. Fallen pa ether knæ! Jeg will giffue ether affløsn aff allæ ether synder. So mange som aff ether døø skulle bliffue Gudz martyres oc setther ieg ether till bædringh for ether synder ath stryde motth the hednæ.«

Ærchæbisscopen giorde wælsegnelsæ offuer them. Syden stege the pa theris hæstæ.

Oliuer sade till Roland: »Nw mottu se ath Geuelon haffuer salth oss for thet megle gull ok sielff han hade. Thet bwrde keyseren ath hæffnæ om wij ey sielff kunne.«

Roland rende motth hedningen ok alle frankesmen.

Adelrot sade till cristne men: »Hwij ære I soo dierffue at I tøre byde os? Keyseren giorde som en dore ath han lotth ether her æfter seg. Ffor ether skill skall Frankerige tabæ sytt gode priis.«

Rolandh hørde pa hans ord oc hiøg pa hans hielm ok kløff hannum neth i sadelen. Han styrthæ dødh till iorden. Tha sade Roland: »Tin ondhæ hwnd, icke skall Frankerige tabæ syt godhæ 294| priis for mynæ skill.«

Syden redhæ frankesmen hordelege fram. Falsord, kong Marsilius' brodher, war stongen mellum bode øgenen. Oliffer hiøgh pa hans hielm och kløff hannum nedher i bristet oc sade: »Nw wisser jeg teg till heluedis. Rydum fram frankesmen! Wij wynnum seger i dagh.«

Kong Corsablin sade till hedningen: »Treden till hordelege! Cristen men ære icke en handfwll moth worth folk.«

Torpin stak till hannum giømen brønie ok bwgh so ath han størtæ død pa iorden. Engeler, then stoltæ, drabff en kæmpæ. Geris drab ok en kæmpæ. Sampson hertugh hiøg en hedningh ath swærdhet stod i sadelen. The 12 jaffninge drap hwar there en kæmpæ i førstæ tillgongen. Then raske greffue Margaris stak till Oliuer giømen skiøll i brøniæ oc hade icke glawent brøstet, ta hade han fonget skadhæ. The størtæ fast pa bade syder.

Roland for som ieth liøwen i hedninge herren. Hans arme ware blodege op till axælen. Engen hielm stod for hans hugh. Oliuer hade brødhet syth glawen. Han slogh en hedninngh pa hielmen meth thet støckæ han hade i handene swa ath howedhet oc hielmen røffnede oc wth ginge bodhæ øgen.

Roland sade: »I strid skall man haffue jern oc stoll oc icke slas meth kæppæ som en ffeherde.«

Oliuer swaret: »Jeg feck icke draget myth swærd swa snard, so harmt war megh pa thenne 295|dieffuel,« oc drogh syden swærdhet wth. Thet hett Hantegler. Han hiøgh pa en hednighs høffdinghhielm ok kløff hannum nedher i sadelen. Ta sade Roland: »For tølligh hugh haffuæ wij stor priis aff keysæren.«

Gerin oc Geris drabæ bodhæ en høffdingh hetth Tymodis. Turpin drab en kempe heth Sypor. The stridde mannelege pa bode syder. Tha fiøllæ mange aff the cristnæ. Thogh hade the well dræpt 10 for en. The 12 jaffninge ware frammerst i striden