[73.]

Keysæræn log tha pa en hedh som Sintes hetth. Ther drømdæ hannum ath han war op i lwghten i megen regen ok storm och lywgnæ yld, oc thet fiøll alth nedher och sloge hans men omkold. Hannum tøckæde ath liøgen wille grybæ æfter hans falk, och eth liøgen tog bade hans fødher i hans mwnd. Hannum tocktis ath wæræ hiemmæ wtj Frankerige, och en boge om bodhæ hans been, och till hannum kommæ løbendis 298|30 men oc sade: »Nw ær keysæren ouerwunnen, oc aldrig bær han mer krone,« och tha wognede keysæren ok sade: »Meg hauer wnderlege drømt. Jeg frøgter ath Roland løuer icke lenge.«

Hedninge och the cristnæ møttis i Rwnsefall. Turpin hiøg till en hedninngh, han hett Ambori, ok kløff hannum nedher i sadelen. Tha sade Roland: »Wor ærchæbisscop ær en god ryddere oc ær nw stad i stor nødh. Giørum hannum wntsetningh.« Thaa fiøllæ the cristnæ so fast ath icke war tha mere igen aff 20.000 en 700.

Hedninge begintæ ath strydæ pa ny. Tha fiøllæ mange cristene men. Ta Roland so synæ men falle, rende han myth giømen hedningeherræn och hiøg pa bode hender. Oliuer giorde oc so. Roland sagde till Oliuer: »Bliffen bodhæ sammen. Then dag ær nw kommen som wij skulle døø pa. Gud gaffuæ ath keysæren wistæ thette. Bedem Gud om synæ nade.«

Turpin sadæ: »Thet ær fwnnet i gamlæ bøger ath wij skulle worde slagnæ for then hælge tro skyll. Wij ære nw icke mere en 60 men.«

Roland sade: »Thet skulle hedninnge syge før wij døø ath the haue oss dyrth køpth,« ok sade till Oliuer: »Ieg will nw blæsæ wtj myth horn, tha kommær keyseren oss till wntsætninngh.«

Oliuer sade: »Thet ær icke myth radh, och aldrygh skalltu fonge myn søster i sænge om tw giør thet.«

299| Roland sade: »Nw æstu vredher.«

Oliuer sadhæ: »Tw hauer eth manneligt hierthæ och engen wishet. Cristne mæn ære dræpnæ for tith homodh skill. Hade tw blæst tha ieg batth teg, tha hade keyseren kommeth oss snarth til wntsætningh, ok ware nw kong Marsilius och alth hans folk dræbæt.«

Twrpin sade: »Kære wænner, waren icke wrede. Then dagh ær nw kommen ath wij skulle døø for Gudz skyll. Thij ær thet ligæ meget hwat hellær tw blæs i tith horn eller oc ey wthen tw blæsær for then skyll ath keyseren mo kommæ oc hæffnæ wor døødh.«

Roland sade: »Ieg will blæsæ i Gudz naffn.«

Syden blæsdæ han so høght ath keyseren hørdhe't ther som han war. Ther mellum war 15 mylæ.

Tha keyseren hørde hornet sade han: »Nw stridher Roland oc myne men.«

Geuelon sade. »Tw taler wnderlege. Roland tør wel blæsæ om han seer en hare løbæ.«

Roland blæstæ annet syn.

Tha sade keyseren: »Ey blæstæ Roland so fast wdhen hannum dreffue nøtth till.«

Geuelon swaret: »En tha ath tw æst gammell, ta æstu wantro. Tw kenner wæll Rolandz store ordh.«

Roland blæstæ 3. syn so fast ath blodhet sprang wt aff hans mwnd, och hiernen fløtth giømen hans tynninger.

Tha sagde keyseren: »Thet horn haffuer eth grymth lydh.«

Hertug Neymis swaret: »Thw skalth withe't ath Roland ær i stor nød.«

Keysæren lotth grybæ Geuelon oc lotth hannum lægghæ i tornet och drogh strax till Runtzefall meth syt folk. 300|