[74.]

Roland sade till Oliuer: »Nw mottu se ath keyseren hauer mist mange degelege men, och oss bør ath døø her hoss them.« Syden reth Roland myt wtj hedninge herren, och i en lydhen stund drap han 24 kæmper och sade: »Flyn wndhen, I hedhen hwnde! I wynnen aldrigh seger aff megh!«

Marsilius kong stack till en cristen hetth Begun, giømen herdænæ. Han fiøll dødh till iorden. Roland war ther icke langht ffraa ok sade till Marsilius: »Hauer tw hørth næffnæ eth swærd hedher Dørendall? Tw skalth kenne hwore thet smager,« och hiøgh hannum armen aff harth witth axelen. Syden kastede han swærdhet om och hiøgh hoffuedhet aff koningh Marsilius' søn.

Tha sade the hednæ: »Nw worde wij flij, Rolandh hauer ouerwunnet oss.«

Tha flyde koningh Marsilius meth eth 1.000 folk, och engen aff them war wsar.

Syden kam en hedhen hetth Langeliiff, meth 50.000 blomen. The stridde mannelege pa the cristene.

Roland sade till Oliuer: »Thette falk worder wor dødh. Wæriom oss nw mannelege, oc lathem blamennen sige ath the fwnnæ Roland oc Oliuer.«

Langeliff stack till Oliuer i mellum herdene ath odden stodh wth giømen brøstet ok sade: »Osne kompt tw hiith ath ligge her i landwærn.« Oliuer wende seg och 301|hiøgh Langeliiff pa hielmen so ath swerdhet stod i tænnernæ oc sade: »Tw skalth icke rossæ hwat tw her giort hauer,« oc Langeliiff stirtæ død neth aff hæsten.

Oliuer rende myt giømen hedningeherren oc hiøg pa bode hænder. Roland møtte hannum, och Oliuer kende hannum icke thy ath hans øgen ware fwlle meth blodh. Han hiøg pa Rolandz hielm ok kløøff hannum neth pa horeth.

Tha sade Roland: »Hog icke hiit, Oliuer. Hug tith som bædræ giørs behoff.«

Oliuer swaret: »Gud se teg bædræ en ieg seer teg. Giff meg thet till for Gudz skill.«

Rolandh swaret: »Gud forlade teg sa alle tyne synder som ieg forladher teg thette gernæ.«

Oliuer kænde døden oc stegh aff syn hæst oc fiøl pa knæ oc bad Gud forlade seg synæ sønder ok syden bleff han dødh.

Syden Roland sog ath Oliuer war døth donæde han pa hæsten som han satth, tog fiøll han icke aff hæsten.

The cristene wore tho alle slagne wthen Roland oc Twrpin erchebisscop oc Wolther, ærchæbisspens søstersøn, och Irot, then gamlæ.

Irot sade till Roland: »Kom hitth och hielp meg. Ieg wort en aldrig redder i strid for nw.«

Roland wænde seg till hannum och beginte slas pa nith. Tha worth Walter oc Jroth slagen.

Tha hørde Roland keyserens horn. Hedninge sade: »Wij hørum nw keyserens horn. Dræbem nw Rolandh før æn keyseren kommer.«

Tha rende 700 pa Roland till-lige oc pa ærchabisscopen, oc the worde segh mannelege.

Hedninge sade: »Wsne kommæ wij hit. 302|Wij hørum keyserens horn. Byde wij hannum her, tha kommæ wij aldrig løffuendis hedhen.«

Hedninge flyde oc sade: »Roland ær so godh rydderee. Aldrig wordher han ouerwunnen.«

Tha dræpte the Rolandz hæst och flydde syden alth thet the kunne.

Roland stirthæ neth och danede, oc Turpin tog aff hannum hans harnisk. Thet war mestedelen borthhugget. Tha Roland besyntæ segh, stodh han op igen och gick tit som slaget hadde statt och fan allæ synæ jaffninge och bar them for ærchæbisscopens fødder.

Tha han fan Oliuer, styrthæ han nyther och danede. Tyrpin togh hans horn, Oliwanth, och wille hente watn ok sla pa Roland. Tha worth han kløuen nether i hærdenæ och stwngen giømen meth eth swærd, thij styrthæ han omkoll.

Roland besinte segh och sade till Oliuer: »Thertill wastu skapt i werdhen ath styrkæ och opretthæ rettwishet och nedræ høgffærd och wretth. Engen ryddere war bædræ i werden en tw,« och køste hannum for hans mwn oc gick syden till ærchebisspen och spurde om han leffde.

Erchebispen swaret hanum lagt, thij han ær icke meget føør oc sade: »Gud gaffuet ath keyseren ware kommen och finge see then skade hannum ær skedh. Tog hauer kong Marsilius oss dyrth køpth.«

Syden gick Roland till en backe och satte segh mellum 4 mallmerstene och danede.

En hedhen gick till hannum som førre syntes slagen. Han menthe 303|ath Roland hade waretth døød oc sade: »Nw ær Roland ouerwunnen, och hans swærd och horn skall ieg føre till Arabia.«

Han tog i Rolandz skægh och ristet fast. I thy besynthæ Roland segh och sade: »Æstu icke aff wore men?« och slogh hannum meth hornet i howedhet so ath bade hans øghen loge pa kinbeneth, och howedhet røffnæde.

Tha sade Roland: »Alle men kalle teg en dore atu tore røre myth horn.«