[75.]

Syden gick Roland till eth bergh och will hugge swærdhet søndher. Tha han kunne icke hugge swærdhet søndher, sade han: »Dørendall, tw æst eth gotth swærd. I mange strid hauer ieg haffd tegh. Nw worde wij skillies ath. Thij bedher ieg Gud ath engen fonger teg æfter megh then som blødig ær.« Syden høg han i berget och gatth icke brødet swardhet. Tha sade han: »Tw æst eth gott swærd, Dørendall, och mange land hauer ieg v-vnnet meth tegh. Gud gaffuet ath greffuen aff Katimaria hadde tegh, thij han ær en ædlæ ryddere. Thesse land hauer iegh wnneth meth teg som keyseren ær nw herre ouer som ær: Angra, Almania, Poytu, Bertania, Prouintz, Equitania, Thuscania, Lumbardia, Anglia, Ybærnia, Skottland. Thii wore thet skade ath noger drawelsman skulle bære teg æfter myn dødh. J tith hialth ær en Sancte Pædhers tand oc Sancte Blasius' blodh och Sancte Dionisius' har.«

Tha Roland kænde døden, fiøll han pa knæ och sade: »O tw Fadher j hymmeryge som alle hielper som po teg tro och 304|restæ Lazarum vp aff dødæ, och Danielem fralste tw fra the grøme løwer i Babylonia. Løs nw myn siell fra hellewedis pynæ, oc forlath megh alle mynæ synder.«

Syden rackte han bode hendher wp till hymmelen och gaff ther syn ande op.

Etcetera.