[79.]

Tha feck keyseren tidende ath kong Marsiliuus' brodher som hett Madus, kam aff Lumbardi meth en meghtugh her och brænde kirko oc kloster oc forhæræde landet. Tha forsammelde keyseren folk ouer alth sith land. Han lott søgæ æfter Wilm Cornitz bode i skow oc dalæ.

Willam war i en skog i Lumbardi. Ther bode en man het Grymmer, meth syn hostro. En dag sporde Wilm hwat tyden i landet war.

Gryme swaret: »Ther ær ond tidende. Hedninnge ga fast pa keyseren, oc weth han nw ey rad, thj ath alle hans kæmpæ 314|ære nw slagnæ och skall nw man aff husse ouer alth hans land.«

»Skaltu meth?« sade Willam.

Grymer sade: »Ia.«

Willam sade: »Len megh tit harnsk, ieg will fare for teg.«

Grymmer swaret: »Thet will ieg gernæ giøre,« oc lade syt harnisk pa Willam oc fæck hannum syn hæst.

Willam retth wnder thet banner som Grymer skullæ haue waret wnder och talæde inthet.

Keyseren talæde till hæren oc sade: »Ether ær wel witterleght hwat skade hednige haffuæ oss giorth, tha ieg miste myne gode men i Rwntzewall, oc sodanne men fynnes nw icke till, oc hauer ieg spord ath Wdger Danske ær dødh. Hwilken meg kan wissæ Willam Cornitz, hannum will ieg giffue so meget gull han gider boret och hwilken then hedne konge dræbær, han skall haue tredningen aff myt ryge. Ær han hertug, tha skall ieg giøre hannum til koningh. Ær han greffuæ, tha skall ieg giøre hannum till hertugh. Ær han oc mynne man, tha skall ieg giøre hannum till greffue. Strydum nw mannelege hwar i sytt stet.«

Syden beginte the ath stryde.

Willam war frammerst wtj stryden. Tha han soo then hedne koningh wille han gernæ till hannum. Willam drab først theres bannermæster, oc syden drab han hedningen paa bode hender, oc drap han 7 aff theris bæstæ kæmper. Syden rende Willam och kongen tillsammen so ath glauenen brøste sønder. Wilm hiøg pa hans hals, oc houedhet fiøll pa marken. Wilm tog op howedhet ok lotth hedningen se'tth. Tha the soge there koningh død, flydde te all, 315|oc mæstedelen aff them worde slagnæ.

Keyseren sogh Willam wnder hielmen ok kende hannum. Syden wende keyseren till røgge oc hadde wunnet seger.

Willam haddhæ koningis hoffuet meth segh oc fæck thet Grymmer oc sade: »Tag her nw tin hæst oc harnisk, oc ryd till keyseren oc sigh atu drapt konngen, oc haff thette houet till iertegnæ, oc giør tw thet icke, tha skall jeg dræbæ teg, oc bedh keyseren giøre tegh till greffue som han hauer sagd.«

Tha Grymer kom till keyseren, lo ther then hednæ konges krop, och mange men hade ther boreth hoffuet till oc sade ath thet war kongens hoffuet. Keyseren willæ thet icke tro, tij han sog Willam Cornitz.

Tha gick Grymer till keyseren ok fæck hannum howedeth. Tha kunne alle mærkæ ath thet war kongens howet.

Keyseren sporde: »Hwat man æstu?«

Han sade: »Ieg hedher Grymer.«

Keyseren swaret: »Tin hæst sogh iegh her i stryden, tha satt en god ryddere pa hannum.«

Grymmer swaret: »Engen satth pa hans bag wdhen jag.«

Keyseren sade: »Thet skule wij snarth forsøge, tw skalt rende spær meth myne ryddere.«

Grymmer swaret: »Meg tøcker tw wilt icke holle hwat tw hauer sagt.«

Keyseren sade: »Hwat bedis tw?«

Grymer swaret: »Eth greffuedom.«

Keyseren sade: »Thet wil ieg gernæ giffuæ tegh for hans skyll teg feck howdet. Han war liger Wilm Cornitz,« oc Grymer bleff sydhen greffue i mannegh ar.

Jcke wiste keyseren hwor Wilm war.

I noger ar theræffter drømde greffuen at Willam kam till hannum oc sade: »Søg i then samme skogh wij skildis ath. Ther finder tw myt lig. Ther hauer ieg wæreth i 70 ar. Bedh keysæren latte 316|bøgge eth kappel ouer myth liigh, och ther finder han myt testamenthzbreff. Betth han hollæ hwath ther stor wtj.«

Greffuen wognede och trodæ ther enthet pa hannum, drømmde annet syn, trydiæ syn tøcktæ hannum ath Willam slogh hannum i howet meth en stage och bath hannum giøre som han badh. Greffue Grymmer stod op ok for tiill keyseren och sade hannum syn drøm. Keyseren fwlde hannum strax i skowen och fan ther hans ligh wtj eth bergh och logh som han haffde waret nydød, oc war ther then skøneste lughth som noger haffde kend.

Keyseren lotth jorde hans lik ther oc mwredæ ther eth skønt closter oc tog syden greffuedomet fra Grymer oc giorde hannum till forstander for closteret so lenge han løffdhæ.

Keyseren for till Pariis. Tha war keyseren 102 gammall. Theræffter wort han siwger i Pariis. Pawen och alle hans gode men komme till hannum.

Han sade till them: »Ieg ær nw gammell och siwger ath ieg hauer engen mackt ath stride moth hedningen miere. Thij bedher ieg ether ath I tage Lodarius, myn søn, till keysere i myt stet. Soo giorde Dauit wet Salomon, syn søn.«

Ther sade alle ja till. 3 dage theræfter wort han wigd till keyser. Syden løffde keyser Karll 3½ ær.

Then samme nath keyseren dødhæ, sat Sanctus Egidius i eth ærmethehws. Han haffde waretth keyserens skriftefader. Han so mer en 300 diæfflæ. Han manæde them oc spurde hwort the skulle. The sade: »Wij skulle fare och tage keyser Karls siell.«

Sanctus Egidius sade: »Ieg biwder 317|ether wndher Ihesu Christi naffn, faren then samme wegh igen i fore hiith.«

Lithet theræfter kommæ diæffuelene igen meth meget skrall och thutede som andræ wlffuæ. Sanctus Egedius sporde hwat them skaddhæ. The swaret: »Keyserens siel war pa wegskolen. Ther kam then hoffuetløssæ Jacop som i kallen apostel ok wp fylthæ andræ wægskolænæ meth sten, och keyserens siel war so lætth ath wij wistæ icke hwort hon bleff.« Syden fore diæfflænæ syn wegh.

Tha keyseren war døtth, kam Twrpin ærchebisscop oc mange clerke meth hannum och smorde hans krop meth balsum ok kledde hannum i kostelege kledhe oc satthæ hannum i kirken wndher alterett och lade hans swærd, Iosue, ner hannum oc satte en krone pa hans hoffuet och offræde hannum sydhen alzwoldig Gud i wold som leffuer och styrer for wdhen ændhæ.

Amen.

Ar æfter Gudz byrd 1480 Sancte Marie Magdalene afften i Børlum.