m mornen stod keyseren op ok roland
folde hannum till
kirke ath høre mæssæ keyseren
offærde en sielff skall fwl meth sielff
rolandh
offærde dørendall ok løstet igen for vij
pund sielff
tha messen war wtj sade ottwel till keyseren mek
tøcker ath tyne men haue stor trøst aff
roland
meg tøcker ath han will ickæ hollæ the
orthan han sade eaftis
roland sade ieg will icke liwge
for teg for alth
thet guld i werden ær oswel
sade fynner tw meg icke pa banen tha hængh
meg i thet høgest træ i
frankerige ær
Roland
sade aldrig gor tegh wel i hand tw hauer
alth for meget aff mwnnen the xi
jaffninge
lade rolandz harnisk pa ok satthæ
then
hielm pa hans hoffuet Som
færækude otthæ
i hans skiøll stod sol oc
mane alle planeter
himmerige oc iørderige oc heluete hans sadel
war aff
cristallus Roland sprangh pa hesten
wdhen istet ok sade till keyseren giffuen megh
loff
ath ryde keyseren swaret jeg
befaler tegh gudh
turpin erchæbisscop gaff
hannum wælsenelsæ
the xi jæffninge folde
hannum til banen otwel
sade till keyseren ieg hauer gotth bade swærd oc hæst
lænæ meg mere harnisk keyseren bad syne datter tage till seg
syna miør ok wæbnæ then ryddere hon giorde 265|som keyseren badh oc wæbnæde hannum
till hand oc
fodh oc banth eth swærd wetth hans sydhæ
thet
war so hwast som en rage kniff/ oc nyder
icke roland gudz hielp sade hon tha worder
han saar ther aff ottwell satth pa
sin hast
han hetth ingredas oc weth han sogh
otwell
beginte han at gnegge/ thy han wist at otuel
wille slas otwel rænde syn wegh ok wænde
igen ok
bæddis orloff aff keysæren ath kæmpæ
meth
roland keyserens datter sade
lyster tegh lenger ath
løffue Tha wær teg wel for
rolandh
wdger
danske oc neymys hertugh folde
hannum tiidh
som roland