[61.]

     eysærenA stod pa eth torn oc xi jaffninge
     meth hannum otwel ok roland rende sammen
     so ath atA iorden skalff witth ok glauen
fluge all i sticke sønder op i logten sydhen
droge the theris swærd oc gaffue hwar
anner stor hug so ath hielmene oc skiøllene
reffnede for them bodhæ ok dire stene loge
nok pa marken som wd aff teris harnsk
fiølle tha sade keysæren thette ær storth wnder
ath hedningen skall so lenge sto for roland
Jomffrven swaret thjA thet waler ath the ære bode
mannelege roland hiøgh pa otwelA hielm
so ath bort gick en fierdingh aff hannum ok
hæsten sønder i tw støckæ/ tha sade ottwel thet266|thetA war wmannelight ath tuA hiøgt myn hæst
engen kamp wissede han meth tegh oc enthet
hadhæ thu hannum at skille jeg skall hæffnæ
thet grymmelege pa tegh sydhen hiøg han pa
rolandz hielm ath swærdet stank nedher i sadelen
oc hæsten sønder so ath swerdet stodh i jorden
otwel sade so hielpæ meg mamenth nw hauer
ieg hæffnd myn hæst keyseren sade thenne hedningh
hugger stor hwgh alzwoleger gud giøme roland
well/ syden hiøg roland pa ottuel so ath bort
gick fierde delen aff hielmen oc swerdhet stod
i skiøllen alle sade ath thet war en hordh
kamp tha fiøll keysæren pa knæ okA herræ
gud som skabede hymmell ok iordh/ war
rolandhs skiøll i dagh ok went then hedhen
till cristen tro ath han motte skillierA witth heluede
ok komme till teg æfter syn dødh Roland sade
till otuel for segA then mamenth tw tror pa
oc tro pa ihesum christum narieA søn ok keyseren skall
giffue tegh meget ryge ok syn datter meth
syden skulle wij wære stalbrødher oliuer och
tw oc iegh otwel swaret jeg will icke ware
tin stalboroderA jeg skall bliffue tin ouer man
ok skall iegh giffue tegh eth hwg før æn
wij skiillies ath so attu skallt aldrig talæ syden
Roland vredis weth hans store ordh oc hiøg
pa hans hielm so ath borth gick eth stort sticke 267| aff hielmen ok brønien sønder fra hærdenæ oc
needh pæaA lændernæ oc otwel størtæ i bade knen
frankesmen sade ath thet war eth mannelegh hug
otuel wort vredh oc hiøg tillA rolandh
war herre halp ath swærdet hwalff i hannen eller
hadde roland fonget stor skade otwellA hiøg eth annet
hwgh pa roland oc eth stickæ borth aff hielmen
oc all brønien pa then ene syde ok roland wort
illæ sar/ tha fiølæ alle frankes men pa knæ
ok bade gud forlige them alth theris harnsk war
tha borth hugget tha kam en flygende dwe ock
sattis pa ottwels hielm So ath all herren sogh
thet Thet war then helliand i dwe lige oc sagde
till ottwell giør som roland wiil oc følg hans
lærdom æfter otwell sade till roland myth syn ær
nw om krinngh wænd jeg giffuer myt swærd op
for tegh meth myn egen willie ok aldrig will jegh
slos motth tegh Jeg will worde keysærens man iech
ser ath thet ær dieffuelsA gude som ieg hauer her till
trodh Jeg will nw tro pa jomffro maria ok hennes
kære søn/ roland sade gud gaffue ath thet ware
tith allware otwel swaret thet ær myt fwllæ
alware och toges syden i fagn ok køstes/ tha
sade keysæren nw mo i see gudz iertegna meg
tøckær ath the ære forligtæ/ oc gick till them ok
spwrde roland ath hwore ther om war roland 268|swaret nw hauer ieg strid meth then bæstæ kæmpæ
i werden ær oc nw hauer gud wend hans hug till
cristendom ok rader ieg tegh at tw giffuer hannum
tin datter Syden rede te hiem till slotthet oc om
morgenen worth han døpter aff turpin ærchebispen
kæysæren war hans gudfader keyseren sade till synæ
datter then man skall ware manneleg som dw skulle
haffue Thii will ieg giffuæ tegh then bæstæ
ryddere meth roland Som wnder solen ær och
ther meth alth lombardien ok mange ander lande
ottwel tacke keysæren oc sade for hennes skyldh
skall ieg dræbæ mange hedninge oc garcia kong
oc alle the som icke willa worde cristen amen