eyseren war tha en gammel man och alle
hans kæmpæ wore tha
dødhæ togh hade
han en fultage man het willam
Cornitz oc war
keyserens frænde han war en
gammel man och hade
en wngh hostro en tid sade
hwn till hannum
i syt snack tw æst en gammel man
jeg sog eth
grotthoør i tith hoffuet
willam worth wredh
och giore seg rede ok
wille ryde borth ok sade
jeg hauer nw tient keyseren so
lengi ath myt hor
hauer skift syn løtth nw will ieg tiene gudh
her æfter han køstæ synæ hostro oc syne sønner
och reth syn wegh al ene hans hostro barn
ok folk
sode igen meth stor bedrøffuelssæ wil-
lam red
in i lumbardy och gaff seg wtj eth
closter ther war han inne i
noger ar etsyn sade
aboden till hannum tw skalt
fare in i staden oc
købæ oss win och brødh
willam sporde moo
ieg wæryæ meg om roffuære eller andræ
willæ sla meg abboten swaret æ meden
tw
beholder tith brogbelte skaltu ickæ wæriæ tegh
wordher thet fra teg taget tha biwder
ieg teg ath
wæriæ
teg tha tog wilm en gull ring oc satten
i brokbælth for en sylyæ ok for syden till køpstaden
meth ij asnæ tha han foer hiem igen møtthæ
hannum xij
røffuere oc toge fro hannum bode win oc
313|och sloge hannum till
meth oc ginge syden fra hannum
willam sade i ære galne men
her sydder en gullringh
i myt brokbæltæ bedræ en
xx noblæ/ the wende
segh om oc sade nw drogh diæffuælen
twnghen
wth aff tin hals The finge i belthet oc will slidhet
sønder han hade enthet till wæriæ wthen sleth
seg
fra them och røchte eth lar fra asnen oc slog
ther
iij røffuere i hæll meth ok the andræ løbæ
till sko-
ghen
willam lade loreth wit asnen igen oc fiøl
pa knæ ok
badh till gud meth grædende tore och
laretth fæstæ segh with asnen igen han lade syn
tingh pa asnen oc for till closteret tha han kom
till closteretth hadde alle mwnke giømth segh for
hannum So mange han fant sleeth han riis paa
om sydher fan han aboten han slap och icke
miste/
willam sagde ieg seer ati haffue lyden
kærlighet till gud thy will ieg her icke lenger wære
i ære wnde røffuære oc icke mwnke so for han i
øtken