Københavns stadsret af 13. marts 1254 er byens første. Fra omkring 1167 til 1417 tilhørte København formelt roskildebiskopperne, og i kraft heraf udstedte Jakob Erlandsen (1250-1254) loven i sine sidste uger som biskop af Roskilde efter valget til ærkebiskop af Lund, men inden tiltrædelsen i begyndelsen af april. Det var første gang, at en byherre selv lovgav for en dansk by; tidligere tillod konge og hertug blot deres byer at anvende andre byers stadsret. De fleste af lovens paragraffer er optaget i Københavns 2. stadsret af 29. januar 1294 og Københavns 3. stadsret fra o. 1422, der er byens første danske stadsret. Udgivet: Danmarks Gamle Købstadslovgivning, bd. 3, s. 3-7.