© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
I de ældste skriftlige kilder veksler navnet på København mellem ‘Havn’ og ‘Købmændenes havn’, men identiteten er sikker.
De ældste, sikre omtaler af stednavnet ‘København’ stammer fra originale pavebreve af Urban 3., Cølestin 3. og Innocens 3. fra 1180’erne og 1190’erne, hvori de stadfæstede Absalons overdragelse af borgen til Roskilde bispestol efter sin død. I disse pavebreve omtales såvel borgen som byen og kirken i “Hafn”. Navnet, der betyder ‘havn’ optræder på dansk i de latinske breve. Denne form må stamme fra de ansøgninger fra Roskilde, som dannede grundlag for de pavelige stadfæstelser. Fra først af må byens navn slet og ret have været ‘Havn’. Navnet findes også i latinske former: Særlig hyppigt i universalformen Hafnis, der anvendtes både med og uden præpositioner, eller adjektivet Hafnensensis / Hafniensis, som var gængs i kirkelig brug.
Allerede tidligt forekom dog formen ‘Købmændenes Havn’. Tidligst på latin i Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum (forfattet mellem ca. 1190 og ca. 1208) som Mercatorum portus og Negociatorum portus (Gesta Danorum 14.34.6 & 14.49.1, se Friis-Jensen & Zeeberg (2005) bd. II: 338 &428). Saxos vaklen mellem mercator og negociator kunne tyde på, at han oversatte et allerede eksisterende dansk stednavn lidt forskelligt. I Abbed Vilhelms helgevita (forfattet mellem 1218 og 1224) optræder i den latinske tekst den danske form “Copmanhauen” / “Kopmanhauen”, svarende til “Kiopmanhafn” i Købstadlisten i Kong Valdemars Jordebog (vist fra midten af 13. århundrede). Den danske form optræder også i 1247-48 som “Kopmanahafn” / “Copmannahafn” i breve fra pave Innocens 4., som må bygge på henvendelser fra den på det tidspunkt landflygtige roskildebiskop (Fabricius (1999): 78-80).
København ligger i Støvnæs Herred (senere Sokkelund Herred) på Sjælland, men må i betragtning af byens alder antages at være ældre end herredsinddelingen. Den har med andre ord aldrig været en administrativ del af Støvnæs Herred. København ligger i Roskilde stift, og byens herre var roskildebiskoppen.
Valdemar 1. den Store (r. 1157-1182) overlod en by kendt som ‘Købmændenes havn’ til sin nære støtte Absalon (roskildebiskop 1157-1201, tillige ærkebiskop 1177-1201) efter sejren i den danske borgerkrig. Absalon opførte en borg på stedet, som formentlig var en af de rigsborge, hvormed Valdemarerne sikrede de danske kyster. Blot ganske enkelte borge var besiddet af andre end kongen: Kalundborg var opført af Esbern Snare, og Knud Pritzlavsen, Valdemar den Stores søstersøn, anlagde sandsynligvis Nyborg. Overdragelsen af disse rigsborge til et medlem af kongeslægten og til kongens to fostbrødre var næppe rene gunstbevisninger, men havde betingelser. Den vigtigste betingelse var troskab overfor den regerende konge, uanset om han skulle bruge borgen mod inden- eller udenlandske fjender. I den forstand ligner det mere forleninger end gaver. I det perspektiv bliver det mere forståeligt, at kongemagten kunne tage borgene tilbage, når betingelserne ikke blev overholdt. Det skete for Knud Pritzlavsen og for Esbern Snares datter Ingeborg. Til sidst skete det også for Roskilde bispestol, men først i 1417. Selvom kongemagten overlod roskildebiskoppen borg og by, fraskrev den sig dermed ikke brugen af en fæstning, der som rigsborg var et led i rigets forsvar. Under Absalon og hans efterfølger som biskop i Roskilde, Peder Sunesen, gav det ingen problemer, for de var selv en del af grundlaget for kongemagten: Absalon som den stærke mand bag tronen og Peder Sunesen som kongelig kansler fra 1202.
Under de efterfølgende konger og biskopper var forholdet ofte anstrengt eller direkte fjendtligt. Erik 4. Plovpenning (r. 1241-1250) inddrog en tid borgen og byen, men biskop Jakob Erlandsen (r. 1249-1254, †1274) fik den igen under kong Abel (r. 1250-1252) om end med omfattende ødelæggelser.
Jakob Erlandsen spærrede adgangen til byen for den efterfølgende konge, Christoffer 1. (r. 1252-1259), hvad denne betragtede som en åbenlyst fjendtlig handling i en militært presset situation. I sin allersidste tid som roskildebiskop udstedte Jakob Erlandsen København Stadsret 1254, på et tidspunkt, hvor han af paven var udnævnt til ærkebiskop af Lund (r. 1254-1274), men hvor han stadig afventede eller selv udskød sin overflyttelse til posten som leder af den danske kirke. Kort efter brød den store ærkebispestrid ud mellem den danske kongemagt og Jakob Erlandsen (Hørby (1977), Hørby (1989), Skyum-Nielsen (1971) og Skyum-Nielsen (1994)).
Efterfølgeren som roskildebiskop blev Peder Skjalmsen Bang (r. 1254-1277), der i ærkebispestriden støttede Jakob Erlandsen og lagde interdikt over Roskilde stift efter ærkebiskoppens fængsling i januar 1259. Kongen var dog i stand til at kontrollere Sjælland og herunder også København. Biskoppen måtte søge tilflugt på Rügen, der hørte under Roskilde stift. Allerede i april 1259 erobrede en hær, anført af Jarimar, fyrsten af Rügen, og hertug Erik Abelsen af Sønderjylland, København. Byen og borgen blev ødelagt. Dette havde næppe været biskoppens hensigt, og han måtte som sin forgænger søge erstatning hos erobrerne. Tilmed kom København hurtigt igen i kongens besiddelse for først i 1274 at vende tilbage til bispestolen, ganske vist nu i genopbygget skikkelse.
Kongemagten måtte imidlertid afgjort regnes som en trussel for Roskilde bispestols fortsatte besiddelse af København, og det må være kongen, der tænkes på, når der i den af biskoppen udstedte stadsret af 1294. 29. januar fastsættes strenge straffe for den, “der måtte have arbejdet for at en anden får herredømmet over København end roskildebiskoppen, som er den sande herre i åndelige og verdslige forhold, eller måtte have anerkendt, at en anden har herredømmet i den.” Der tages ganske vist forbehold for “den ærbødighed, man i alle ting skylder hr. kongen af Danmark, og særligt de forpligtelser man har, når han tager til København.” Men selve sammenkædningen af kongens mulige besøg og herredømmet over byen er sigende. Vigtig er dog også biskoppens anerkendelse af eksistensen af sådanne forpligtelser. Endnu engang var roskildebiskoppen nemlig sluttet op om en af kongens fjender, og igen var der tale om ærkebiskoppen i Lund. Striden mellem Jens Grand og Erik 6. Menved (r. 1286-1319) tog sin begyndelse i 1294 (Hørby (1977), Hørby (1989) og Skyum-Nielsen (1994)).
Denne gang lykkedes det dog roskildebiskoppen at bevare besiddelsen af København, men ikke uden stridigheder med borgerne, som fik støtte fra kongen (Kroman (1955): 50-51). Borgerne måtte dog give sig og slutte forlig med biskoppen i 1296. Herefter var besiddelsen af København åbenbart forholdsvis sikker for Roskilde bispestol. Til gengæld synes byen at have stået åben for kongen. Erik Menved opholdt sig ved mindst otte lejligheder her mellem 1293 og 1312, og vigtige forhandlinger mellem kongen og hans modstandere fandt sted her (Riis (1981)). Erik Menved synes at have lagt vægt på et godt forhold til København (Knudsen (2013): 10-16).
Den ældste kendte lovgivning for København var stadsretten fra 1254, som var udstedt af Jakob Erlandsen. Denne lov havde blot 17 paragraffer og drejede sig navnlig om biskoppens kontrol dels i forhold til borgerne dels i forhold til kongen. Vigtige emner var slet ikke behandlet, så her gjaldt de sjællandske love. København Stadsret 1254 var dog på flere punkter blevet suppleret af senere privilegier (Kroman (1955): 8-15).
I håndskriftet ‘Roskildebispens jordebog’ fra ca. 1370-80 (nu Uppsala. UB. De la Gardie fol. 51) findes en redigeret version af stadsretten af 1294. Dette håndskrift var i senmiddelalderen kendt under navnet ‘Styfingher’ og tilhørte formentlig Roskilde domkapitel. Det pågældende afsnit er skrevet i 1377 af Anders Pedersen, kejserligt autoriseret notarius publicus, som i 1370’erne og 1380’erne var aktiv i Roskilde og flere gange blev anvendt af biskoppen og kapitlet (Christensen (1956): I-IX; Kousgård Sørensen (1960): 215-220, 266-269). Den redigerede version af stadsretten fra 1294 står dermed i et håndskrift med et i det mindste halvofficielt præg, snarere end et rent privatarbejde. Redigeringen må have fundet sted i tidsrummet 1294-1377. Det kan ikke udelukkes at redigeringen var foretaget af notaren, men i betragtning af hans dokumenterede arbejdspraksis er det nok mindre sandsynligt. Af de 108 paragraffer i den oprindelige version er 16 udeladt i den reviderede version, mens blot to af den reviderede versions paragraffer er nye. De 94 paragraffer i den reviderede version bringes i en anden rækkefølge end i den oprindelige version. Den således reviderede version angives dog stadig udstedt 1294. 29. januar.
En dansksproget stadsret er måske udstedt af Erik 7. af Pommern (r. 1397-1439) efter denne konges erhvervelse af København i 1417. En datering til “[Ca. 1422]” har været foreslået, men det er omdiskuteret i forskningen, om den nogensinde er udstedt af kongen, eller er et privatarbejde (Kroman (1955): 54-55). Oversættelsen synes at være foretaget på grundlag af den oprindelige version af stadsretten fra 1294, men har kun 105 paragraffer. Erik af Pommerns øvrige købstadlovgivning fra 1420’erne var også gyldig for København (Kroman (1955): 73-77).
Christoffer 3. af Bayern (r. 1439-1448) udstedte 1443. 14. oktober endnu en stadsret for København. Loven er på dansk, og bygger bl.a. på den ovennævnte dansksprogede stadsret. Den er opdelt i seks kapitler med tilsammen 120 paragraffer. Stadsretten, der er bevaret i original i Københavns Stadsarkiv, var gældende hele middelalderen ud, men blev suppleret af adskillige privilegier (Kroman (1955): 77-119).
København Stadsret 1294 bygger i vid udstrækning på forgængeren fra 1254. Den nye stadsret optog i sine 108 paragraffer 14 af den ældres 17 bestemmelser.
København Stadsret fra 1294 har ikke direkte påvirket retsudviklingen i andre danske byer (Jacobsen (1992): 424).
København Stadsret 1294 er bevaret i det originale eksemplar på pergament, som blev udstedt af roskildebiskoppen Jens Krag. Diplomet ligger i dag i Ny kronologisk række i Rigsarkivet i København, NKR 106-b. Det er et enkelt ark (højde: 55,5 cm, bredde: 40 cm, plica: 3,1 cm). Diplomet er skrevet med en hånd, der kendes fra fem andre originaldiplomer fra 1294-1297. Niels Skyum-Nielsen har foreslået muligheden af, at hånden tilhørte Mogens, dekan i Roskilde ᴐ: leder af domkapitlet (Skyum-Nielsen (1946): 311 & 424; Arhnung (1937): 19-23). På bagsiden findes en notits skrevet med noget yngre hånd: Statuta seu leges inter episcopum et uillanos Hafnenses ᴐ: ‘Bestemmelser eller love mellem biskoppen og københavnerborgerne’. Igennem plica er trukket to seglremme, men intet af seglene er bevaret. Det ene segl må have tilhørt biskoppen, men det fremgår ikke klart, om det andet tilhørte domkapitlet eller København.
Den latinske stadsret er udgivet i sin helhed af Erik Kroman (Kroman (1955): 15-32); tidligere udgivet i sin helhed af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (Kolderup-Rosenvinge (1827): 101-120); Oluf Nielsen (Nielsen (1872): 42-59 nr. 33) samt Franz Blatt og C. A. Christensen (Blatt & Christensen (1942): 85-99 nr. 121). En faksimile af stadsretten er udgivet af Franz Blatt og C. A. Christensen (Blatt & Christensen (1938): III: planche 213, nr. 297). Stadsretten er tidligere oversat af Oluf Nielsen (Nielsen (1872): 33-41 nr. 33) og C. A. Christensen (Christensen (1942): 77-93 nr. 121).
Arhnung, J. O. (1937) Roskilde Domkapitels Historie: I. Tiden indtil 1416, med Altrenes og Kapellernes Historie. Roskilde: Erh. Flensborgs Forlag.
Blatt, F. & Christensen, C. A. (1938) Corpus diplomatum Regni Danici auspiciis Societatis Linguae et Litterarum Danicarum I-VII. Hauniae: Munksgaard.
Blatt, F. & Christensen, C. A. (1942) Diplomatarium Danicum udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab: 2. Række 4. Bind: 1291-1298. København: Munksgaard.
Christensen, C. A. (1942) Danmarks Riges Breve udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Franz Blatt: 2. Række 4. Bind: 1291-1298. København: Munksgaard.
Christensen, C. A. (1956) Danske Middelalderlige Regnskaber udgivet af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie: 3. Række 1. Bind: Roskildekirkens Jordebøger og Regnskaber. København: Gad.
Fabricius, H. (1999) Københavns topografiske udvikling indtil 1300: The topographical development of Copenhagen until 1300. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998. København: Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab.
Friis-Jensen, K. & Zeeberg, P. (2005) Saxo Grammaticus Gesta Danorum Danmarkshistorien I-II. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag.
Hørby, K. (1977) Status regni Dacie: studier i Christofferlinjens ægteskabs- og alliancepolitik 1252-1319. København: Den Danske Historiske Forening.
Hørby, K. (1989) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie red. Olav Olsen: 5. Velstands krise og tusind baghold. København: Gyldendal; Politikens Forlag.
Jacobsen, G. (1992) “Dansk købstadslovgivning i middelalderen”, Historie. Jyske Samlinger 19:3, s. 393-439.
Knudsen, A. L. (2025) “Erik af Pommerns erhvervelse af København fra roskildebiskoppen: Et overgreb mod kirkens frihed, eller afklaringen af et gammelt mellemværende?", Kirkehistoriske Samlinger, s. 7–47.
Kolderup-Rosenvinge, J. L. A. (1827) Samling af gamle danske Love: 5. Danske Gaardsretter og Stadsretter. København: Gyldendal.
Kousgård Sørensen, J. (1960) “Roskildebispens jordebog”. Ti Afhandlinger: Udgivet i anledning af Stednavneudvalgets 50 års jubilæum. Navnestudier udgivet af Stednavneudvalget. Nr. 2. København: Gad, s. 215-291.
Kroman, E. (1955) Danmarks gamle Købstadlovgivning: III. Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland. København: Rosenkilde og Bagger.
Nielsen, O. (1872) Kjøbenhavns diplomatarium: samling af dokumenter, breve og andre kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728. 1. Bind. København: G.E.C. Gad.
Riis, T. (1981) “Det middelalderlige danske rejsekongedømme indtil 1332”, Middelalder, metode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen den 17. oktober 1981. København: Museum Tusculanums Forlag. s. 115-136.
Skyum-Nielsen, N. (1946) Dansk brevvæsen 1250-1305: Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i Historie for Aaret1946. København: Det humanistisk Fakultet, Københavns Universitet.
Skyum-Nielsen, N. (1971) Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen, samtid og eftertid. [Ny udg.]. København: Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler; Munksgaard.
Skyum-Nielsen, N. (1994) Fruer og vildmænd: dansk middelalderhistorie 1250-1340. København: Akademisk Forlag.