16r|Crist vndhæ megh Then Helighanz nadhæ
oc thertill konst oc synnæ
oc fyllæ megh opp thet megh er foth.
Iek villæ gernæ lowæ en kwynnæ,
henne sømer vel bodhæ hedher oc ære,
16v|al dæth skal opp aff rysæ.
Hun er wellkendh bodhæ fiern oc ner,
aff hynnæ qwedher iek en vysæ.
Ridher oc swenæ oc froer oc mør,
J ladher op edhers øræ.
J veræ vell tistæ som ther till bør
om J villæ hennes loff høræ.
Jek vil tik lowæ, thu edhlæ jomfruæ,
om tu teth ikkæ forkunnæ.
Jek fører tith loff aff allæ minæ mwæ
for allæ thæm tegh vel vndhæ.
versus Inghen hauer seth soo ven en quinnæ,
tessæ orth moo iegh beuysæ.
Hun er vel prøueth i tucth oc synnæ,
17r|ther scriwer aff Salmon
visæ.
Hun er møghet vener en engell i skare,
soo er hun skøn, then renæ.
Soll oc monæ oc stierner klare
lignes ikkæ then jomfru iek mener.
Inghen kan tenkæ huor ven hun er,
tess hauer man inghen effnæ.
Myth hiertæ thet gledhes, hun er myk kier,
nar jek hynnes naffn hør neffnæ.
Hun er velcledh til foth oc handh
i purpur oc jacinto,
i bollækin oc blianth,
jn koko oc bistinctu.
Hennes kledher er forydh meth pantherskin,
the hawæ soo manghæ lydhæ,
oc meth salmandherskin — fuluel meth glædhæ
moo hun them fulvell nydhæ.
Hennes kledher hauæ møghet sødher døn
en rosser oc mwskathæ bothæ,
som Ysaach taledhæ til syn søn
han laa i døtsens wadhæ.
Hennes howyth thet lignes vydh gull thet rødhæ,
Carmelus Bergh thet høwæ,
thet gywer fruct oc yrther till grødhæ,
ywer allæ sin landh till nøwæ.
Øwen hauer hun tyrtellsyn
oc haar som palmæquistæ.
Hun er then sool oss dagligh skyn,
wi
17v| kunnæ hennes nadhæ ey mistæ.
Hun er oppvoxen mø som vondh,
som mirrathorn thet rødhæ.
Hennes belthæ thet er eth silkæbondh,
thet ber hun forudhen all mødhæ.
Hennes halss er hwidher oc vener ath se
en Dauitz thorn thet boldhæ.
Ehoo thet ser, hannum løster at lee,
soo er thet sterth ath holdhæ.
Meth skiol oc spyth oc bisser oc blidher
oc thertill fawræ thinnæ
hun lewer meth gledhæ, forudhen all quidhæ,
then ethlestæ kieysserinnæ.
Johannes han soo en jomfru so fyn,
man mathæ henne dranighen kallæ,
hun var kleth i solsens skyn
oc mønen henne fodhæballe.
Johannes han scriwer in Appochalipsi so
aff hennes kobæ oc kronæ,
som han in Patmos insula soo
j hymmerighs høwæ thronæ.
Sibilla hun soo then samme syn,
hun lot en keyseræ skodhæ
y Romærestath vndher hemmelsens skin,
thet haffdhæ oss gledhæ at biwdhæ.
Hun hauer en kronæ bodhæ ven oc boll
er laudh meth dyræ stenæ.
Aff allæ creatur er hun vthwolt,
then edlestæ jomfru al enæ.
18r|Hennes føther the stanner i en stadigh grunuoll
eræ skodhæ i gul thet rødhæ.
The hennæ thyener, løsær hun aff nøth,
i Hymmerygh vil hun them lønæ.
Judith hun var en quinnæ fulskøn
oc klogh i allæ synnæ,
hun frelstæ sit folk oc var fullkøn,
Olifernem mwnnæ hun forvinnæ.
The lignes henne som van for vyn,
then alsomedlestæ liliæ.
I al vor nødh er hun fulfyn,
fran Heluydet kan hun oss skyliæ.
Putifar han hafdhæ en dotter soo geff,
han luctæ hynnæ i tornet ynæ.
Han gaff hennæ Josep til hosfru leff,
Asnech then skiønestæ quinnæ.
Enthæ lygnes hun veth then
som jek dyerres aff at quedhæ.
Hun kan vell løsæ aff al hannæ vene,
i Hymmerigh hauer hun glæthe.
Hun er vel wen bothæ vthæ oc ynnæ
for allæ hannæ smyttæ,
alverdhens speyel meth tucht oc synnæ,
Crist gywæ oss hynnæ at hittæ.
Hun er en vener en Ester fruæ,
frucswmælegher er hun en Lyæa.
Hun helper oss gernæ aff al syn mwæ,
henes naffn thet kallas Maria.
Amen.
