16r|Krist unde mig den Helligånds
nåde
og dertil evner og begavelse
og fylde mig med det jeg har fået.
Jeg vil prise en kvinde,
hun fortjener hæder og ære,
16v|al dyd skal skildres i ord.
Hun er kendt både nær og fjern,
om hende synger jeg nu en sang.
Riddere og svende og fruer og piger,
luk jeres ører op.
I må være stille som man bør
hvis I vil høre hendes pris.
Jeg vil prise dig, ædle jomfru,
hvis du ikke vil afslå det.
Jeg synger din pris så godt jeg kan,
for alle dem der holder af dig.
Ingen har set så smuk en kvinde,
disse ord må jeg bevise.
Hun er erfaren i værdighed og agtelse
17r|det skriver den kloge Salomon om
.
Hun er meget smukkere end englene i skare,
så skøn er hun, den rene.
Sol, måne og de klare stjerner
står ikke mål med den jomfru jeg mener.
Ingen kan fatte hvor smuk hun er,
det formår man ikke.
Mit hjerte bliver glad, jeg elsker hende,
når jeg hører hendes navn.
Hun er velklædt fra top til tå
i purpur og jacint,
i baldekin og i bliant,
i skarlagen og bistinctus.
Hendes klæder er foret med panterskind,
de har så mange farver,
og salamanderskind – med største glæde
kan hun til fulde nyde dem.
Hendes klæder har en meget sødere duft
end både roser og muskat,
som Isak sagde til sin søn
da han lå i dødens nød.
Hendes hoved sammenlignes med det røde guld,
Karmels høje bjerg,
det giver frugt og urter som afgrøde,
til stor tilfredshed i alle dets lande.
Øjne har hun som turtelduers
og hår som palmekviste.
Hun er den sol der daglig skinner på os,
vi
17v|kan ikke undvære hendes nåde.
Hun er så smal som en stav
som den røde myrrabusk.
Hendes bælte er et silkebånd,
det bærer hun ubesværet.
Hendes hals er hvidere og skønnere
end det prægtige Davids Tårn.
Den der ser det, får lyst til at le,
så stærkt er det at forsvare.
Med skjold og spyd og geværer og blider
og også skønne tinder
lever hun lykkeligt, uden sorg,
den ædle kejserinde.
Johannes så en jomfru så fin,
man kunne kalde hende en dronning,
hun var klædt i solens skin
og månen under sin fodsål.
Johannes skriver i sin åbenbaring
om hendes kåbe og krone,
som han på øen Patmos så
på Himlens høje trone.
Sibyllen så det samme syn,
hun lod en kejser se det
i Romerbyen under himlens lys;
det kunne skænke os glæde.
Hun har en skøn og prægtig krone
besat med kostbare stene.
Hun er udvalgt blandt alle skabninger,
den smukkeste jomfru af alle.
18r|Hendes fødder står på et fast fundament
og bærer sko af det røde guld.
Hun udfrier dem der tjener hende,
i Himmerig vil hun belønne dem.
Judit var så skøn en kvinde
og klog på alle måder,
hun frelste sit folk og var yderst tapper,
hun overvandt Holofernes.
Mod hende, den allerædleste lilje,
er de som vand mod vin.
I al vor nød er hun den bedste,
hun der kan fri os af Helvede.
Potifar havde så god en datter,
han spærrede hende inde i tårnet.
Han gav bort til Josef som hustru,
den skønne kvinde Asenat.
Hun måler sig ikke med den
som jeg vover at synge om.
Hun kan fri os for alskens jammer,
i Himmerig har hun glæde.
Hun er skøn i ydre som indre
og fri for al slags besmittelse,
et spejl for alverden med værdighed og agtelse,
må Kristus lade os finde hende.
Hun er skønnere selv end Ester,
hun er mere frugtbar end Lea.
Hun hjælper os gerne af al sin magt,
hendes navn det er Maria.
