29v|Criste, tu est bodhæ lyws oc
daw,
alt natelight mørk skikker tu i lagh.
Thu sies ath vere eth liwselict liws,
ledh oss veghen til thet ewigæ huss.
Wi bethe tegh, Herræ, ewerdeligh,
ver oss tenne nat beskermeligh.
Vor rolighæ hwilæ hun er til tigh,
lath oss thennæ nath gangæ fredelig.
Lath synsens søffn ey ower oss gaa,
ey Diewillen maght ower oss at faa.
Lath kroppen ey Diewillen saa lydhæ
ath vi ey dødælighæ modh tek bridæ.
Woræ øffnæ giff thu saa ath sawæ
ath vi hierthet altidh til tigh houæ.
Meth thin høiræ handh skalt tu oss vernæ,
thinæ tyænere, som tegh elskæ gernæ.
Wor frelsære, Gut, thu til oss see.
Lath ey onth aff Dyæuelen skee,
oc styræ thu oss i veghen goodh.
30r|Tu køpthæ oss met tith welsignæ blodh.
Thenk, thu Guth ewerdæligh,
legommens makt er skrobeligh,
tu frelsædæ vor siel aff Dieuelsens vadhæ,
ver oss ner met thin helghæ nadhæ.
Guth Father som er almeghtigh,
Jhesus, tyn søn, vel ligh met tigh,
met Then Helighandh, en Gud threfolig.
Guth, vnnæ oss Hymmerigh ath besidæ met thegh.
Amen
