29v|Kristus, du er både lys og dag,
alt natligt mørke indretter du tilpas.
Du kaldes et lysende lys,
vis os vej til det evige hus.
Vi beder dig, Herre, for evigt,
beskyt os i denne nat.
Vores rolige hvile skylder vi dig
lad denne nat gå fredeligt.
Lad ikke syndens søvn komme over os
og ikke Djævelen få magt over os.
Lad ikke kroppen lystre Djævelen
så vi forsynder os dødeligt mod dig.
Lad vores øjne sove sådan
at vi altid løfter hjertet imod dig.
Med din højre hånd skal du værne om os,
dine tjenere, der elsker dig så højt.
Gud, vor Frelser, drag omsorg for os.
Lad ikke Djævelens ondskab ske,
og led os på den rette vej.
30r|Du forløste os med dit velsignede blod.
Tænk, du evige Gud,
legemets magt er skrøbelig,
du frelste vor sjæl fra Djævelens fare,
vær os nær med din hellige nåde.
Gud Fader, du som er almægtig,
Jesus, din søn, som er lig med dig,
med Helligånden, en treenig Gud.
Gud, giv os at bo i Himmerig med dig.