forrige næste

Nu kommer her et kapitel om hvordan jordemoderen skal få det skind eller den hinde ud som fosteret lå i, hvis den er blevet tilbage, hvilket ofte sker.

Her skal man vide at nogle gange bliver hinden 42v (56v)| derinde efter at fosteret er født. Det sker når livmoderen er så syg og afkræftet at den ikke har kræfter eller styrke til at slippe skindet ordentligt som før nævnt, eller hvis skindet er så hårdt fæstet i livmoderen at det ikke kan komme ud.

Desuden bliver hinden også nogle gange inde når al den 43r (57r)| væske som var i livmoderen før fødslen er løbet ud, enten lidt før barnet blev født eller under barnets fødsel. Denne væske skulle drive både barnet og hinden ud med sig, men når væsken løber for tidligt ud, så har hinden ikke noget som den kan gnide eller presse sig ud med.

Hvordan det end sker at hinden 43v (57v)| bliver tilbage, skal jordemoderen ikke undlade at gribe i hinden straks efter barnet er født, og rokke den fra side til side for at den kan løsne sig i livmoderen, hvis den er fæstet dér et sted. Sker det ikke, rammes kvinden af stor smerte og sygdom og særligt af en sygdom som hedder suffocatio matricis (det er kvælning af livmoderen). 44r (58r)| Af denne sygdom kommer der mange dårlige og ubehagelige lugte til diaphragma og kvindens hjerte, mave og mund. Derved bliver kvinden stakåndet og besvimer og bliver meget svimmel og ligger ligesom hun var død, og undertiden dør hun også af det. For at undgå den smerte, lidelse og sygdom, skal jordemoderen rokke hinden fri og få den 44v (58v)| ud hvis hun på nogen måde kan.

Hvis hinden er blevet tilbage på grund af kvindens sygelighed og svagelighed, skal kvinden styrke sig med mad og drikke og andre gode og kraftfulde ting, såsom æggesuppe lavet på vin. Derudover kan hun også godt spise kød fra velkogte unge høns samt fuglekød, kød af kapuner og unge 45r (59r)| turtelduer. Ligesom det blev nævnt ovenfor hvor der blev fortalt om en vanskelig fødsel på grund af kvindens afmagt osv.

Bliver hinden inde fordi livmoderen trækker sig sammen eller lukker sig straks efter at barnet er født, eller begynder den at hæve meget hvilket forhindrer hinden i at komme ud, skal jordemoderen bruge de ting til livmoderen som gør den glat og fedtet, 45v (59v)| og hun skal åbne og udvide livmoderens indgang med olie eller fedt ligesom omtalt ovenfor osv.

Olie af hvide liljer, olie af majorana, olie af en urt som hedder narcissus, og olie af liljer, de åbner og udvider livmoderen hvis de hældes derind.

Hvis livmoderen lukker og stopper sig til, så tag enebær 46r (60r)| og et gummi som hedder galbanum, stød dem sammen, vask dem ud i vin og giv kvinden det at drikke mens det er varmt, så åbner livmoderen sig så hinden kan komme ud osv.

Ambra varmet i vin gør også meget godt.

Polej kogt i vin og drukket, det åbner livmoderen og driver hinden ud.

46v (60v)|Til at åbne og udvide livmoderen virker det hvis nogen af de følgende ting hældes ind i og smøres rundt omkring i livmoderen osv.: usaltet hønsefedt, gåsefedt og andefedt og olie af liljer.

Det er også godt hvis kvinden lader en røg komme til sig forneden under sine klæder af vild katost og af Eibisch eller bjørneklo 47r (61r)| kogt i vand under lukket låg og så sat dampende under klæderne så røgen stiger op til porten. Eller tag urterne og læg dem varme i en klud og læg den så på porten.

Hvis hinden er så fast fæstet eller hårdt bundet i livmoderen at den ikke vil løsne sig, så tag svovl og bladene fra et træ som på latin kaldes hedera arborea, på tysk Efeu samt 47v (61v)| karse og lad kvinden ryge forneden med de nævnte ting, så løsner hinden sig. Det er også meget godt hvis hun bader med karse og figen.

Alle ting som er vellugtende såsom hvalrav, Bisam, thymiama, én konfekt som kaldes gallea muscata og en anden som hedder nere, disse ting findes hos apotekeren. Nogle af dem 48r (62r)| skal lægges på gloende gløder og holdes under hendes klæder. Dog skal hun lukke godt og tæt omkring sig så den gode røg ikke kommer op i hendes øjne og næse. Men de ting som lugter dårligt (det er asafoetida, bævergejl, brændt menneskehår, brændte gedeklove eller brændte påfuglefjer) skal hun holde op under næsen.48v (62v)|

Kvinden skal også lade sig ryge forneden af den røg som kommer af brændte æselklove, for den kan af sin egen natur trække et dødt barn ud og hinden som det ligger i.

Hun skal også holde vejret længe og klemme og knuge sin mave forsigtigt som tidligere nævnt. Hun skal få sig selv til at nyse med nyseurt eller stødt 49r (63r)| peber, dog sådan at hun, mens hun nyser, skal holde vejret og holde sig for næse og mund. Hun skal også presse og knuge sine sider for at drive barnets hinde ud.

En salve som kaldes basilicon, skal man komme i livmoderen – så bliver den blød på alle sider og trykker hinden ud.49v (63v)|

Når hinden er kommet ud, skal man hælde rosenolie i livmoderen, og det er også meget godt hvis man drikker godt rosenvand hvori Eibisch er pulveriseret, for det løsner hinden fra livmoderens sider så den kan komme ud.

Når hinden kommer ud, skal jordemoderen trække ganske let og forsigtigt i den. Er der fare på færde 50r (64r)| og den risikerer at briste når jordemoderen trækker i den, skal hun binde den del som hun har fat i, fast til kvindens lår, men hun skal ikke binde den så hårdt at den brister når hun binder, og hun skal ikke binde så løst at den slipper fri og bliver trukket ind igen. Dernæst skal hun få kvinden til at nyse igen som før nævnt, og passe godt på 50v (64v)| hvis hinden stadig sidder fast et sted i livmoderen. Sidder den stadig fast, skal jordemoderen rokke den forsigtigt fra side til side og op og ned, ganske sagte og roligt, så kvinden ikke får for stor smerte og pine af det, og det skal hun gøre indtil hinden går løs. Så skal jordemoderen 51r (65r)| tage hinden ud af kvinden.

Hvis det sker at denne hinde er hæftet så fast i livmoderen at den ikke vil løsne sig eller komme ud – hvoraf kvinden får store lidelser og sygdom som hovedpine, stakåndethed og besvimelse eller andre sådanne sygdomme – skal kvinden gives vin blandet med nogle af de følgende gode lægemidler: diagalanga51v (65v)|, diacinnamomum eller diamuscum, diambra, confectio de gemmis, diamargareton og flere andre som findes hos apotekeren, for disse er meget gode for kvinden hvis de indtages med vin.

En anden ting som uddriver hinden: Tag rude og Andorn (det er Apfelkraut som på latin kaldes prassium), ambra og bynke (lige meget hver af disse fire urter). Tag derefter så meget liljeolie 52r (66r)| at du kan væde urterne i det til de bliver helt våde. Læg det så alt sammen i et nyt kar og luk det virkelig godt, så der ikke kan komme røg ud af det. Lav så et hul midt på låget eller det som ligger på karret, og sæt en lille tap i så den tætner hullet, som den sidder godt fast i. Sæt karret på ilden, og når det har fået et godt 52v (66v)| opkog men ikke mere, tag det så af ilden og sæt det i et bækken fyldt med ild og sæt det under kvinden hvor hun sidder. Tag så et tilpas rummeligt og rent rør og sæt den ene ende af røret i taphullet i karrets låg. Sæt den anden ende ind i kvindens underliv eller guldport, så al røgen fra det kogende kar går 53r (67r)| igennem røret og op i kvindens underliv. Kvinden skal lukke godt omkring sig så ingen røg slipper fra hende, men bliver under klæderne, og således skal hun sidde i to timer indtil hinden er godt løsnet. Dernæst skal jordemoderen mellem kvindens navle og guldporten lægge de ting som med deres kraft og natur kan afstøde 53v (67v)| et dødt barn. De ting eller lægemidler kommer i kapitlet efter det, som begynder nu.

Hvis hinden ikke kommer ud med de lægemidler som nu er opregnet, så lad den være, for inden for få dage kommer den flydende ud ligesom blodigt vand som råt kød er vasket i, og derefter kommer kvinden til kræfter igen.54r (68r)|

I det efterfølgende kapitel finder kvinden råd og hjælp for alle de lidelser og sygdomme som kan komme efter fødslen.