Efter fødslen opstår der sommetider stor lidelse og sygdom med overmåde stor varme, og sommetider bliver kvinden meget hævet i underlivet og har stor smerte indvendigt, 54v (68v)| og sommetider har hun også stor smerte i livmoderen som følge af udygtig og hårdhændet håndtering som gjorde skade under fødslen.

Sommetider får hun stor smerte indvendigt fordi hun ikke blev ordentligt renset under fødslen, så det dårlige blod ikke løb tilstrækkeligt ud som det burde.

Sommetider får hun smerte af overdreven blødning under fødslen, så 55r (69r)| kvinden bliver meget svækket og udmattet under og efter fødslen.

Sommetider får kvinden alvorlige skader hvis livmoderen eller endetarmen kommer ud.

Får hun ikke sin rigtige og rigelige renselse under fødslen som det passer sig, men mindre, skal hun bruge de ting som hun kan få sin blomstA af. De 55v (69v)| følger herefter.

Den kvinde som vil forøge eller forstærke sin blomst, skal få sig selv til at nyse meget, og hun skal holde sig godt for næsen mens hun nyser. Hun skal holde vejret længe og trykke sig på maven med hænderne, og hun skal få to kopperA sat på indersiden af sine lår nogenlunde ved guldporten. Eller hun 56r (70r)| skal lade sig ryge forneden med saltede fiskeøjne eller med de hove som kaldes hestehove, eller med æselhove. Noget af dette skal lægges på ild under kvindens klæder.

Hvis ikke det hjælper, og hvis kvinden er stærk af natur, skal hun lade den åre som sidder inde på benet, neden for anklen, den som på latin kaldes saphenaA, og den åreladning giver kvinden sin blomst.56v (70v)|

Hvis hun får koldfeber med megen ubehagelig hede, så skal den nævnte åre lades under anklen eller på indersiden ved knæet, for nogle kvinder får denne sygdom efter fødslen på grund af blomstens visnen, og når denne åre lades, opfriskes blomsten og springer ud som nævnt ovenfor osv. 57r (71r)| I denne sygdom skal hun drikke det vand som byg er kogt i – afskallet eller findelt på forhånd. Hun kan også drikke det vand som både cicer og byg er kogt i. Hun skal også drikke god hønsesuppe og spise sure pomeransæblerA. De ting forøger kvindens blomst, afkøler og fordriver den ubehagelige hede og løser kvindens underliv som før var tilstoppet osv.57v (71v)|

Hvis det sker at kvindens krop bliver hævet og stor som om den var oppustet, så skal hun drikke det vand som cicer (det vil sige Kichererbsen) er kogt i, og i det afkog skal tysk kommen også pulveriseres. Det skal hun så drikke.

Hun kan også bruge et gummi som hedder serapinumA samt merian og mastiksA.58r (72r)|

Hun kan også tage et klysterA som kan mindske luft og oppustethed eller kan fordrive det.

Eller også kan hun tage en genstand til at sætte ind i guldporten som kaldes pessariumA. Den skal laves af rund hulurt eller af squinantiaA, storax liquida eller af doronicumA eller zedoaria (Zitwer)A, det findes alt sammen hos apotekeren.58v (72v)|

Bliver kvinden syg i underlivet, i livmoderen og i guldporten efter at hun har født sit barn, skal hun bade med de urter som mindsker sådan lidelse og smerte. Det er katost, Eibisch, fenum grecumA, kommen og kamilleblomster. Det er også rigtig godt hvis hun smører sit underliv med olie af bitre mandler.59r (73r)|

Har hun ikke meget feber, kan hun bruge theriakA eller en konfekt kaldet trifera magnaA. Dette skal hun indtage med vin.

Giv hende rød bynke eller en anden urt som hedder matricaria på latin og Matran på tyskA, kogt i forvejen i vin eller vand.

Et andet godt lægemiddel som mindsker lidelsen 59v (73v)| og smerten i guldporten efter at fosteret er kommet ud: Tag rude, rød bynke og ambra, stød dem fint med polejolie, og lad det blive opvarmet sammen i et kar. Læg det i en linnedklud, og læg det så ind i guldporten.

Noget andet for det samme: Tag lige dele kamilleblomster og hørfrø 60r (74r)| (fire håndfulde), stød dem godt sammen, og læg dem så i en lille pose, kog den i hvidvin, og læg den varm på hendes underliv.

Giv hende ligeledes hvidvin at drikke med to eller fire hvedekorns vægt af Bisamwurz, sådan hedder den på tyskA.

Noget andet for det samme: Tag 60v (74v)| hvidløg og læg det i varm eddike. Afskal det dernæst, stød det fint, og kom usaltet og usmeltet majmånedsmør i. Lav et plaster af det, og læg det varmt over hendes underliv. Udsæt hende for røg forneden med hvid røgelse og storax.

Hvis kvinden har smerter i ryggen efter hun har født, så skal 61r (75r)| hun tage kamilleblomster og en urt som på latin hedder borago og på tysk BinsaugenkrautA, lige meget af hver (to håndfulde), og tre håndfulde bynke, samt kanelbark og muskat, lige meget af hver (ét lod). Stød disse urter fint, og kog dem godt i vand. Tag så en badesvamp og dyp i vandet 61v (75v)| eller læg alle disse ting i et linnedklæde, og læg det godt varmt på kvindens ryg, og bind det tæt til kroppen. Vil det ikke hjælpe nok, så tag olie af spicenardusA og olie af hvide liljer, lige meget af hver (tre lod), og et kvintin muskat. Stød og bland det godt sammen, og smør hendes ryg med det.

Har kvinden store 62r (76r)| og stikkende smerter ved navlen, så tag bynke og kog i vand (stødt godt på forhånd eller efter den er kogt), og læg på et klæde. Bind det varmt på navlen, og lad det ligge en time, så bliver det bedre.

En god salve til det: Tag dildolie, kommenolie, lige meget af begge (to lod), fire lod olie af hvide liljer og et halvt lod voks. Smelt det sammen 62v (76v)| over ilden, lad det koge sammen, og sæt det så til at køle af. Smør derefter kvindens ryg med det.