Med tolv tegn kan man afgøre om barnet eller fosteret er omkommet og dødt i moderens liv.

Det første tegn: Bliver kvindens bryster slappe i sammenligning med 90v (104v)| før, hvor de var store og opsvulmede, så er det som nævnt et tegn.

Det andet tegn: Har kvinden mærket barnet røre sig i maven, og det er aftaget, og hun intet mærker til det, så er det dødt.

Det tredje tegn: Hvis barnet falder fra side til side så ofte som kvinden 91r (105r)| vender sig om, og hun mærker at det falder tungt ligesom en sten, så er det dødt.

Det fjerde tegn: Når kvindens underliv er koldt under navlen og hun før var varm dér, så er barnet dødt.

Det femte tegn: Hvis der kommer en slemt lugtende væske 91v (105v)| fra livmoderen, og særligt hvis kvinden i forvejen havde en svær sygdom.

Det sjette tegn: Hvis hendes øjne ligger dybt inde i hovedet, og det hvide i hendes øjne bliver brunt, og hendes næse og ører stritter, og hendes læber bliver blege eller helt blå.

Det syvende tegn: Kvinden får 92r (106r)| stor smerte under navlen og i guldporten, og hendes ansigt bliver meget vanskabt og uskønt.

Det ottende tegn: Hun har lyst til mad og drikke af den slags som er afskyelige og upassende og som det ikke er almindeligt at indtage.

Det niende tegn: Hun vejer meget.

Det tiende tegn: Hun har 92v (106v)| megen trang til at have afføring, men når hun kommer derhen, så kan hun ikke eller kun lidt.

Det ellevte tegn: To eller tre dage efter at barnet er dødt, begynder hendes ånde at lugte meget dårligt.

Det tolvte og sidste tegn: Hvis nogen varmer sin hånd i varmt vand og lægger 93r (107r)| den på kvindens mave, og barnet ikke bevæger sig af varmen, så er det dødt.