Først skal man anstrenge sig for at moderen kan forblive ved bevidsthed og i live og gå forsigtigt frem så hun ikke plages for meget. Man skal ikke undlade at behandle hende på grund af medlidenhed, 93v (107v)| men kærligt og trofast hjælpe hende. Kan hun ikke forblive i live, viser det sig ved at hun besvimer meget, bliver afmægtig og ikke ved hvad hun foretager sig. Hendes lemmer bliver tunge og ubevægelige, og når man kalder på hende eller taler til hende, giver hun kun lidt eller intet 94r (108r)| svar fra sig. Råber man højt til hende, giver hun et svagt eller kraftesløst svar fra sig. Bliver hun tilmed svækket og får smerter, og kan hun intet spise, og er hendes puls hurtig og svag, og skælver, bæver og ryster årerne, så skal man overlade hende til Guds magt, for så vil hun dø, og 94v (108v)| hendes seng må redes i den sorte muld.

Skal hun forblive i live, vil disse ting ikke ske for hende.