113v (127v)|Herefter omtales hvordan og hvor længe barnet skal mades med modermælk og hvordan ammens mælk skal være.

Moderen skal amme sit barn så meget som hun kan slippe afsted med, for barnet er meget mere villigt 114r (128r)| til at suge og die af sin egen moders mælk end nogen anden kvindes, for det er vant til den og brugte den og fik sin føde af den mens det var i sin moders liv. Hvis moderens mælk er sund og frisk, giver den barnet bedre føde og legemsstyrke end fremmed mælk gør.114v (128v)|

Barnet skal ofte ammes om dagen men dog kun lidt hver gang så det kan nå at fordøje mælken godt, for hvis barnet dier én eller to gange overflødigt, så overanstrenger det sin mave og får mange smerter. Hvis barnets mave overfyldes af 115r (129r)| mælk eller modermælk, så får det meget ondt i maven og diarré deraf, og dets afføring bliver hvid, for det kan ikke fordøje det hele naturligt, så det går lige igennem osv. Hvis barnet får denne sygdom, skal det ikke ammes før det 115v (129v)| er godt og grundigt sultent, og så skal det have moderens mælk.

Hvis moderen også er mager eller tynd eller bundet til sin barselsseng, så er hendes mælk også tynd og vandet, og da skal hun ikke amme sit barn når hun er fastende.

Er det sådan at moderen 116r (130r)| ikke selv formår at opfostre sit barn med amning på grund af sygdom eller af andre grunde, så skal hun få en amme som har de efterfølgende egenskaber, til at give det føde: For det første skal hun have en god farve, en fin stærk hals og et kraftigt bredt bryst.

For det andet skal hun ikke 116v (130v)| være længere fra eller tættere på at have født end halvanden eller to måneder, under forudsætning af at hun har født et drengebarn.

Det tredje tegn: Hun skal ikke være for mager og ikke for fed, og hun skal have en smuk, ren krop.

Det fjerde tegn: Hun skal også have et godt, let, 117r (131r)| fast og ubøjeligt sind så hun ikke let falder hen i sorg og nedtrykthed, for ammens sørgmodighed eller bedrøvelse ødelægger og fordærver hendes mælk og gør den usund.

Det femte tegn: Ammens mælk skal ikke være brun, ikke grønlig, ikke gullig, ikke rødlig, ikke bitter eller salt, men ret hvid 117v (131v)| og sød og ikke for tynd og ikke for tyk.

Hvis en dråbe af ammens eller kvindens mælk dryppes på en negl som på forhånd er godt tør, og dråben bliver liggende på fingerens negl uden at dryppe eller løbe af når neglen vendes om, så er mælken (eller modermælken) for tyk og for 118r (132r)| grov. Holder man fingeren stille uden at vende den om eller holde den til nogen side, og bliver dråben liggende stille uden at løbe af, så er mælken for tynd og vandet. Men bliver dråben liggende stille indtil fingeren vendes og løber så af, så er det den allersundeste 118v (132v)| og mest naturlige mælk.

Hvis ammens mælk er meget varm, skal hun ikke amme barnet når hun er fastende, men efter at hun har fået mad.

Nu er her sagt nok. Nu vil jeg skrive om de ting som kan formere og forøge ammens mælk.